Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 642 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torup, Sophus Carl Frederik - Torup-Strand - Torus (i Arkitektur) - Torus (botanik) - Torv - Torvastad - Torvefred - Torvegæld - Torvehandel - Torvslaget - Torvørtug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af flere videnskabelige Selskaber og Akademier
og hører inden for sit Fag til Nordens ledende
Mænd.
J. S. J.

Torup-Strand, Fiskerleje i det nordlige
Jylland ved Skagerak, Jammer Bugt (Vester
Torup Sogn, Vester Han-Herred, Thisted Amt),
med Toldassistent og Redningsstation. Fra T.
foregik tidligere, navnlig i 18. Aarhundrede, en
betydelig Udførsel af Stude til Norge.
(H. W.). M. S.

Torus (lat. = Pude, Vulst) er i
Arkitekturen Betegnelse for en Del af Søjlens Fodstykke,
navnlig i ionisk og korinthisk Stil; det er et
nærmest pudeformet Led med stærkt konveks
Udlinie. I Almindelighed anbragtes den som
Fodstykkets øverste og nederste Led, saaledes
at der mellem de to T. indskødes en
Trochilus med konkav Side.
H. A. K.

Torus (bot.) kaldes i Morfologien 1)
Blomsterbunden, 2) den sporehusbærende
Opsvulmning af Bladvævet under Bregnernes
Sporehushobe (sori), endelig 3) den midterste,
fortykkede Del af den tynde Membran midt gennem
Ringporernes Linserum.
(V. A. P.). A. M.

Torv (med Sammensætninger), se Tørv.

Torvastad, Herred, Karmsund
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland
Fylke, 31,08 km² med (1920) 2601 Indbyggere, 83,7
pr km². Herredet, som ligger straks SV. f.
Haugesund, svarer til T. Præstegæld og Utsira
Sogne, omfatter den nordlige Del af Karmøen
med den V. f. liggende Øgruppe Fæø og Utsira
samt en Del af Fastlandet. Det omgives af
følgende Herreder: Skaare, Avaldsnes, Aakra og
Skudenes. Den Herredet tilhørende Del af
Fastlandet er opfyldt af lave, langstrakte
Aaspartier med Hovedretning N. til S.; dyrkbar
Mark og Bebyggelse findes her særlig langs
Karmsundet. Karmøens nordlige Del (14,2 km²)
udgøres af et Slettelandskab, over hvilket
hæver sig enkelte lave Aaskoller, som Bjørgene
(51 m); Sletten er dels opdyrket, dels opfyldt
af Torvmyrer. Sydligst ved Grænsen mod
Avaldsnes ligger det lave Landeid, der antages
tidligere at have været et Sund. Fæøgruppen,
hvor der findes enkelte Gaarde, bestaar af de
større Øer Fæø (1,2 km²), Kvalø (0,7 km²),
Ulvø (0,5 km²) og Sørø (0,3 km²) med 56
mindre Øer og Holme; de er samtlige klippefulde,
og det samme er Tilfældet med de Herredet
tilhørende ubeboede Øer af Røværgruppen,
nemlig Bjørkevær (0,4 km²) med omliggende 13
Smaaholme. Ogsaa de yderste Øgrupper er
bjergrige; den ene, der er ubeboet, bestaar af
den større Ø Urter (0,2 km²) med 34
omliggende Øer og Skær, den anden af Utsire (6,1
km²) med 23 omliggende Smaaøer; Utsire er
delt i to Fjeldpartier ved et fra N. til S.
gaaende Dalstrøg, i hvilket findes Øens Bebyggelse
og opdyrkede Mark. Foruden Agerbrug og
Kvægavl spiller Fiskerierne den største Rolle
for dette Herred, hvis omgivende
Havstrækninger er fiskerige; særlig har Vaarsildfiskeriet
været af Betydning. Der er mange
Stenhuggerier. Af Skov findes lidet, som Brændsel
anvendes meget Tørv. Af Arealet er 9,9 km² Ager
og Eng, 11,7 km² Skov, 0,64 km² Ferskvand;
Resten er Udmark og Myr. — Hovedvejen fra
Skudenes til Haugesund er Herredets vigtigste
Vej; den gennemskærer den nordlige Del af
Karmøen, fra hvis Nordspids, ved Salthus, man
færges over til Haugesund. Derhos findes
adskillige mindre Køreveje, bl. a. langs
Karmsunds Østside paa Fastlandet. — Medens
Karmsund er lidet indskaaret, er der paa Karmøens
Vestside flere Bugter; her og mellem Øerne
findes adskillige Havnepladser; Fyr er opsatte
ved Fæø og Utsire. Den mellem Karmøen og
Utsire liggende Havstrækning kaldes
Sirefjorden. — T. Herred er overordentlig rigt
paa Fortidsminder, særlig Gravhøje og
Bautastene, saaledes omkring Gaarden Bø og den ved
Grænsen mod Avaldsnes liggende Blodheien.
Antagen Formue 1922 var 8,1 Mill. Kr og
Indtægt 1796000 Kr.
(N. S.). M. H.

Torvefred, se Byfred.

Torvegæld, se Torvørtug.

Torvehandel finder i Reglen kun Sted i
Købstæderne og foregaar her til forud berammet
Tid paa dertil bestemte, almindeligt
tilgængelige Torve og Pladser. Ved T. kan
indenlandske Landvæsensprodukter (ogsaa Fisk) og
Landboernes Husflidsprodukter sælges af
Producenterne selv eller af Personer, der har købt
de paagældende Produkter uden for
Købstæderne. Politimester og Kommunalbestyrelse kan
tillade Personer, som i øvrigt har fornøden
Handelsberettigelse, at drive Handel paa
Torvet med andre Genstande end de ovenfor
nævnte, dog at Salg af Margarine paa Torvet ifølge
Lov Nummer 95 af 1. Apr. 1925 er forbudt. De
nævnte Myndigheder kan fastsætte Torvedage,
ligesom der gennem Politivedtægten — eller paa
anden Maade — kan gives nærmere Forskrifter
til Betryggelse af god Orden; ved disse
Ordensforskrifter maa der ikke gøres Indgreb i
den ved Næringslovgivningen hjemlede Ret til
T. Stadepenge o. l. Afgifter antages sædvanlig
kun at maatte opkræves, hvor Hjemmel fra
tidligere Tid hertil foreligger. For Kjøbenhavns
Vedkommende findes de nærmere
Bestemmelser om T. i forskellige Raadstueplakater om
Kvægtorvet, Flæskehallen og Grønttorvet m. v.
Tidligere fandtes Bestemmelser angaaende
Forprang (Forbud mod paa Vejen at opkøbe visse
Produkter, naar disse fra Landet førtes ind til
Købstaden) og Torvetvang (Paabud om, at
Landboerne skulde bringe deres Produkter ind
til Købstæderne og her falholde dem paa de
offentlige Torve), men disse Forskrifter
ophævedes ved Næringsloven af 1857.

Ved en i Efteraaret 1926 afgivet
Kommissionsbetænkning om Revision af
Næringslovgivningen foreslaas enkelte, dog ikke stærkt
indgribende Ændringer i de fornævnte Regler.
H. J.

I Norge er det overladt til Kommunerne
gennem Vedtægter at fastsætte særlige
Ordensregler for T., Pladsafgift m. v. Inden for de
Grænser, som Vedtægterne trækker op,
kommer Handelslovens almindelige Regler om
Adgang til Salg ved Omførsel til Anvendelse.
K. Ø.

Torvslaget, se Norge (Historie), S. 202.

Torvørtug, en aarlig Afgift af en Ørtug (se
Mark), der i Middelalderen svaredes i Byerne
af alle, der uden at være Borgere i Byen drev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>