Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traadglas - Traadkors - Traadkølle - Traadlære - traadløs Telefonering - traadløs Telegrafering - Traadorme - Traadprøvning - Traadsav - Traadslyngen - Traadspind - Traadspore - Traadstift - Traadtang - Traadtov - Traadtovbaner - Traadtrækning - Traadvalseværk - Traadvæv - Trångsund - Trabakel - trabea - Tracé - Tracé - tracere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Vinduernes Størrelse begrænses til f. Eks.
1 m2. Slige Vinduer kan under ikke alt for
uheldige Omstændigheder taale en Brand i 1 à
2 Timer. Grænsen for deres Ydeevne er naaet,
naar Jernrammen bøjer sig, eller Glasset er
blevet saa blødt, at det ikke kan bære sig selv.
Traadvævet formindsker den indfaldende
Lysmængde en Del; ved 1 mm Traadtykkelse og
7,5 mm Maskevidde saaledes 27 %. T. bruges
navnlig til Ovenlys og Fabriksvinduer samt
overhovedet til Ruder, som er udsat for
Overlast, eller hvor man kan frygte Indbrud. I
Kjøbenhavn bruges det i Mure mellem W. C.
og andre Rum. Endvidere bruges Traadindlæg til
Glassager, der er udsatte for pludselige
Temperaturvariationer (f. Eks. Vandstandsglas).
Tykkelsen er 5—100 mm; de store Tykkelser, som
bruges i Kørebaner, er armerede med svær
Traad. T. leveres ogsaa fint riflet paa den ene
Side samt i Form af Spejlglas. Naar man vil
have brandsikre Vinduer af et pynteligere
Udseende end T., bruger man smaa Ruder
indfattede i Kobberrammer, der ved elektrolytisk
Udfældning er gjort tætsluttende. Saadant Glas
benævnes Elektroglas, Galvanoglas,
Elektrolytglas o. s. v. Der foreskrives
som Regel en Glastykkelse af mindst 4 mm og
en Rudestørrelse af højst 100 cm2, medens
Størrelsen af hele Skiven ikke maa overstige 0,6
m2. Slige Vinduer er ikke saa stærke, som naar
de udføres af T., men de regnes for lige saa
brandsikre, og der gaar mere Lys igennem
dem.
E. Su.
Traadkors, et Kors af to fine Traade, f. Eks.
Edderkoppespind eller fine Metaltraade, der
udspændes i en Ramme og anbringes saaledes
i en Kikkert eller et Mikroskop, at Traadene
ses skarpt gennem Okularet samtidig med den
betragtede Genstand. Traadenes
Krydsningspunkt ligger i Instrumentets Akse. T. eller
lignende Indretninger er nødvendige ved mange
nøjagtige Maalinger.
(K. S. K.). A. W. M.
Traadkølle, se Køllesvampe.
Traadlære, se Jerntraad.
traadløs Telefonering, se
Radiotelefoni.
traadløs Telegrafering, se
Radiotelegrafi.
Traadorme, se Rundorme.
Traadprøvning (Metaltraad) omfatter
navnlig Træk-, Vridnings- og Bøjelighedsprøver.
Ved Trækprøven bestemmes Styrke og
Brudforlængelse. Ved Vridningsprøven
indspændes Traadens Ender i to Patroner (se
Fig.). Den ene Patron er befæstet til et
Haandsving, medens den anden er forhindret i
at dreje sig ved en Styring, der saa lidt som
muligt maa hindre Traaden i at forkorte sig.
Antallet af de Snoninger, der behøves til at
vride Traaden over, er et Maal for dens
Sejghed. Ved Bøjelighedsprøven bøjes
Traaden frem og tilbage om to Dorne,
saaledes at Spændingerne paa Bøjningsstedet
stadig veksler mellem Træk og Tryk. Antallet af
de Bøjninger, en Traad kan taale, er
proportionalt med Dornens Diameter, og det
anbefales at tage denne lig 4 Gange
Traadtykkelsen. For Nemheds Skyld nøjes man dog gerne
med to Sæt Dorne og bruger 10 mm Diameter
til 3 eller 4 mm Traad og derunder, og 20 mm
Diameter til sværere Traade.
Opviklingsprøver bruges ogsaa; Traaden skal kunne
taale at vindes i tætsluttende Vindinger
omkring en Traad af samme Tykkelse uden at
spalte eller brække; er Traaden udglødet, maa
den ikke i nævneværdig Grad fjere tilbage. Er
Traaden forzinket, maa Zinklaget gerne skalle
af ved denne Prøve. Se ogsaa
Traadforzinkning.
E. Su.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
