Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trajanus, Marcus Ulpius - Trajectum - Trajekt - Trajektorier - Trakasseri - Trakehner - Trakeide - Trakeotomi - traktabel - Traktarianisme - Traktat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Land blev erobret og Befolkningen for
største Delen forjaget og erstattet med
romerske Kolonister. I sine sidste Aar (114—117) førte
T. dernæst en besværlig Krig med Partherne,
Roms gamle, farlige Modstandere i Asien. Han
trængte dybt ind i deres Land, hinsides Tigris,
og udvidede Rigets Grænser saa langt mod Ø.,
som de aldrig tidligere havde naaet. Disse
Erobringer blev dog ikke af Varighed, da
allerede den følgende Kejser, Hadrian, trak
Grænsen tilbage; derimod blev den tidligere
stedfundne Inddragelse af det petræiske Arabien af
længere Varighed. Ogsaa for Rigets Forvaltning
i Fredstid sørgede T. med stor Dygtighed. I
selve Hovedstaden lod han udføre betydelige
Byggearbejder; han lod foretage en
Gennemgravning mellem Capitolium og
Quirinalerhøjen, hvor et efter ham opkaldt Torv blev
anlagt, omgivet af Pragtbygninger. I Italien traf
han ogsaa betydelige Foranstaltninger til
Landets Opkomst, anlagde Havne og Landeveje,
f. Eks. Via Trajana fra Beneventum til
Brundisium, og drog Omsorg for Landvæsenets
Opkomst ved i stort Omfang at udlaane Penge af
Statens Midler til en lav Rentefod, saaledes at
Renten endda anvendtes til fattige eller
forældreløse Børns Underhold (de saakaldte
alimenta). For Provinsernes omhyggelige
Forvaltning vaagede han personlig, som det ses af den
Brevveksling mellem ham og Plinius, som er
opbevaret. Han lod anlægge Broer, f. Eks. ved
Alcantara i Spanien og den store Bro over
Donau, og udbedrede Kanalen fra Nilen til det
røde Hav. Rigslovgivningen under T. bærer et
meget humant Præg, hvilket navnlig viser sig
ved Kriminalprocessen, ligesom han ogsaa
optraadte strengt mod det under tidligere Kejsere
florerende Angivervæsen. Uagtet T. selv ikke
besad nogen finere Dannelse, tog dog ogsaa
Litteratur og Kunst under hans Regering et nyt
Opsving. Han maa i det hele taget betegnes
som en af Roms dygtigste og mest fortjenstfulde
Kejsere. (Litt.: C. de la Berge, Essai sur
le règne de T. [Paris 1877]).
H. H. R.
Trajectum, se Minturno.
Trajekt (nylat.), Overfart (fra Bred til Bred).
Trajektorier (mat.). Har man givet et
System kontinuerlig paa hinanden følgende
Kurver, kan man bestemme et andet System
Kurver saaledes, at det i sine Skæringspunkter med
det første System altid opfylder en vis
Betingelse. Det sidste Systems Kurver kaldes T. til
det førstes. Betingelsen bestaar hyppig i, at
Skæringen foregaar under en given Vinkel;
saadanne T. undersøgtes først af Joh. Bernoulli.
Er Vinkelen ret, kaldes T. ortogonale. Et
System af koncentriske Cirkler er saaledes
ortogonale T. til Systemet af rette Linier
gennem det fælles Centrum.
Chr. C.
Trakasseri, Tracasseri (fransk) (bedre
Trakasserier), ondskabsfulde Streger,
Plageri, Yppen Kiv; trakassere, forurolige,
ængste, plage, tirre.
Trakehner [tra’ke.nər], se Heste, S. 399.
Trakeide (bot.), se Vandrørcelle.
Trakeotomi, d. s. s. Tracheotomi, se
Luftrørssnit.
traktabel (nylat.), føjelig, omgængelig.
Traktarianisme, se Anglokatolicisme.
Traktat, lat. tractatus, af tractare, forhandle,
engelsk treaty, fransk traité, tysk
(Staats)vertrag, Overenskomst mellem Stater, i snævrere
Forstand saadanne mellemfolkelige Aftaler, der
selv betegner sig som T. i Modsætning til
andre Statsaftaler, saasom Kartel, Konvention,
Protokol eller Reversaler (se disse Artikler),
eller Akt, Deklaration, Generalakt og Pagt. En
folkeretlig Overenskomst kan ogsaa foreligge i
en Brevveksling, se Note, eller mundtligt eller
stiltiende eller undtagelsesvis i Form af en Lov,
f. Eks. den dansk-islandske Forbundslov af
1918.
1. En egentlig T. begynder med en
Indledning, Præambel, der i Almindelighed
indeholder en Motivering af T.’s Indgaaelse og en
Angivelse af dens Formaal, Navnene paa de
kontraherende Stater og/eller Statsoverhoveder,
deres Befuldmægtigede og disses Stilling;
endnu i det 19. Aarhundredes store T. fandtes i
Indledningen endvidere en Paakaldelse af Gud
eller Treenigheden. Selve Teksten er i Reglen
inddelt i Artikler eller Paragraffer, som i mere
omfattende T. igen er delt i Kapitler eller
Afsnit. Teksten slutter med Angivelse af det
Antal Originaler, der udfærdiges, samt Tid og
Sted for Undertegnelsen og forsynes med de
Befuldmægtigedes Underskrift og Segl. Som
Tillæg til T. kan foruden Kortbilag, Skemaer
o. l. være føjet Deklarationer, Protokoller,
Procès verbaux og Slutakter (acte final eller acte
de clôture), hvis Indhold ofte erklæres for at
have samme Gyldighed som T. selv. Staternes
og Forhandlernes Navne og deres
Underskrifter, hvis Rækkefølge i ældre Tid kunde give
Anledning til langvarig Strid, anbringes i
Overenskomster mellem et større Antal Magter
(Kollektivtraktater) nu i Almindelighed i
alfabetisk Orden efter Staternes Navne paa Fransk.
I Overenskomster mellem enkelte Lande
underskriver hvert Lands Befuldmægtigede øverst
eller længst til venstre i det for hans Regering
bestemte Eksemplar (Alternat). Har de
deltagende Stater ikke givet deres Delegerede
Fuldmagt til at undertegne T., konstaterer
Forhandlerne undertiden blot, at Tekstens
Redaktion er afsluttet ved at forsyne den med deres
Forbogstaver (Initialering), hvilket f.
Eks. var Tilfældet med den i Locarno 16. Oktbr
1925 paa denne Maade paraferede
Sikkerhedspagt med tilhørende Voldgiftstraktater. De
sociale Konventioner, der vedtages paa de af den
internationale Arbejdsorganisation indkaldte
Konferencer, er hverken daterede eller
underskrevne; af denne Grund har nogle Lande,
f. Eks. Frankrig og Belgien, som ikke anser
det for stemmende med deres statsretlige
Praksis at ratificere saadanne T., i Stedet afsluttet
ligelydende, men daterede og underskrevne
Overenskomster indbyrdes. — Spørgsmaalet om
at tage Forbehold overfor enkelte
Bestemmelser i en underskreven Overenskomst er omtalt
i Artiklen Ratifikation, S. 950.
2. De Befuldmægtigedes Underskrift gør dog
kun undtagelsesvis T. endeligt bindende.
Hertil kræves i Almindelighed Statsoverhovedets
højtidelige Bekræftelse, se Ratifikation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
