Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trandberg, Peter Christian - Tranebjerg - Tranebær - Tranehals - Tranekær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1896 i Minneapolis, var i sin Ungdom bleven
stærkt paavirket af S. Kierkegaard. Da han et
Par Aar havde været personel Kapellan i
Jylland, opgav han denne Stilling 1860 for at
begynde et Vækkelsesarbejde paa sin Fødeø som
selvstændig Rejsepræst uden Forbindelse med
Folkekirken. Han vandt stor Tilslutning, og A. P.
Grunnet kom ogsaa til Bornholm og sluttede sig
til ham. Skt Hansdag 1863 holdtes et stort
Møde i Almindingen, ved hvilket T. højtidelig
meldte sig ud af Folkekirken og derefter stiftede
en evangelisk-luthersk Frimenighed, som blev
den første Begyndelse til Bornholmernes
Sekt. Denne Frimenighed vilde være ganske
uafhængig af Staten, øve Kirketugt og selv vælge
Embedsmænd. T. var den selvskrevne Leder,
men snart opstod der Uenighed med Grunnet
og Spaltning i Menigheden. 1872 blev
Frimenigheden gjort til Valgmenighed under
Folkekirken, men 1877 nedlagde T. sin Præstestilling i
den og virkede derefter som Fripræst rundt
omkring i Jylland. Han kunde dog ikke
fortsætte hermed, men drog efter 5 Aars Forløb til
Nordamerika, og her aabnede ny Virksomheder
sig for ham. 1884 fik han dannet et
evangelisk-luthersk Kirkesamfund, og 1885 blev han
Professor ved det kongregationalistiske teologiske
Seminarium i Chicago. Af konfessionelle Grunde
brød T. imidlertid ogsaa med dette 1890 og
oprettede selv et Præsteseminarium, men nu var
hans Helbred ødelagt, og 3 Aar efter maatte
Seminariet nedlægges. Frimenighederne voldte
ham ogsaa Skuffelser. Han har bl. a. udgivet
Bladet »Hyrderøsten« og skrevet forskelligt,
som delvis er udgivet efter hans Død i
»Efterladte Skrifter« og »Bibelske Afhandlinger«
[1901]. (Litt.: Karl M. Kofod, »P. C. T.«
[1925]).
A. Th. J.
Tranebjerg, Sogn og købstadlignende, tæt
bebygget Sogneby paa Samsø, midt paa Øens
sydlige Del (Sønderlandet). Byen havde 1. Febr
1921 148 Gaarde og Huse med 668 Indbyggere
(1911: 620, 1901: 586), og der er bl. a. Kirke,
Præstegaard, Ting- og Arresthus, opført 1860;
af Skoler: Kost- og Realskole, Kommuneskole,
opført 1898, Forskole (1916), Privatskole,
Teknisk Skole, opført 1900 (Arkitekt A. Rosen);
Samsø Folkebogsamling, oprettet 1897, har c.
4000 Bd og huses i Tinghuset; Samsø Museum
i en 1917 opført »Museumsgaard« (typisk
gammel Bondegaard); Amtssygehus, opført
1918—19 med 28 Senge; Apotek og Læger. Endvidere
Samsø Bank, oprettet 1894, Samsø Spare- og
Laanekasse (1891); Hotel, Afholdshjem og
Forsamlingshus; flere industrielle Anlæg, deriblandt
Herregaardsmejeriet »Brattingsborg«, Bryggeri,
Væveri, Uldspinderi, Margarinefabrik,
Jernstøberi og Maskinfabrik; Vandværk og
Elektricitetsværk.
Ligesom Sognet er det største paa Øen, er
ogsaa T. By dens vigtigste Plads, som langt
mere end de hurtigt opvoksede Stationsbyer
andetsteds har Karakter af en hyggelig lille
Købstad. Den er Bitingsted i 13. Retskreds og
har Kontor afdeling for 10. Politikreds samt
fastboende Dommer- og Politifuldmægtig,
Toldforvalter, Telegraf- og Telefonstation samt
Postkontor.
M. S.
Tranebær (Oxycóccus Pers.), Slægt af
Bøllefamilien, krybende Dværgbuske med
læderagtige Blade og nikkende Blomster paa lange Stilke.
Kronen bestaar af fri Blosterblade, der ved
Udspringningen rulles tilbage; Støvdragerne
har ingen Horn. Bærrene er saftige, længe
meget sure; de har 4—5 Rum og mange Frø.
3 Arter. Almindelig T. (O. quadripetalus
Gilib., O. palustris Pers.) har traadformet
Stængel og ægdannede, paa Undersiden graa
Blade med tilbagerullet Rand. Blomsterne
sidder enligt eller i faablomstrede Skærme.
Kronen er rød. Bærrene er først spraglede, senere
røde. Den vokser i Danmark og Norge
almindelig i Tørvemoser, paa Mosset og mellem andre
Lyngplanter. Den blomstrer i Juni—Juli, og
Bærrene, der først langt ind i Efteraaret
modnes, er spiselige. Storfrugtet T. (O.
macrocarpus Pers.) er foregaaende meget lig, men
har større Bær. Den hører hjemme i
Nordamerika og enkelte Steder i Vesteuropa (se
ndf.).
A. M.
Storfrugtet T., ogsaa kaldet »Amerikansk
Tyttebær«, dyrkes meget i England og navnlig
i Amerika som Bærfrugtplante. Den formeres
ved 30 cm lange Skud fra ældre Plantninger.
Den fordrer sandbedækket Mosejord, hvor man
er i Stand til at kunne sætte Jordstykket under
Vand, naar det gøres nødvendig. Formaalet
med Oversvømmelserne er foruden at
forebygge, at Planterne tager Skade af Frosten om
Vinteren, tillige om Sommeren at dræbe de
mange skadelige Insekter, som angriber
Planterne. Om Efteraaret, saa snart de unge Skud
har afsluttet Væksten, oversvømmes hele
Arealet og holdes oversvømmet indtil Faren
for Nattefrost om Foraaret ikke længere er til
Stede. Vandlaget maa være 30—50 cm højt.
Renholdelse af Arealet ved Lugning i Løbet af
Sommeren. Først 3—4 Aar efter Anlægget kan
der paaregnes fuldt Udbytte.
L. H.
Tranehals, Hejrenæb (Erodium l’Hér.).
Slægt af Storkenæbfamilien, Urter med leddet
Stængel og hele, lappede eller fjersnitdelte
Blade; Blomsterne, der sidder i Skærm, er lidt
uregelmæssige eller helt regelmæssige, rødlige
eller blaalige; de ydre Støvdragere mangler
Knapper. Frugtens Næb er skruesnoede. 50
Arter, mest i Middelhavslandene. I Norden
findes Almindelig T. (E. cicutarium l’Hér.),
der er enaarig, 10—30 cm høj og har dobbelt
fjersnitdelte Blade. Den er almindelig paa
tørre Steder i Danmark og det østlige Norge; dens
rosenrøde Blomster ses fra April til Juli
Maaned.
A. M.
Tranekær, Sogn og Sogneby paa
Langeland (Nørre Herred, Svendborg Amt). Byen, som
ligger 11 km NØ. f. Rudkjøbing, havde 1. Febr
1921 114 Gaarde og Huse med 407 Indbyggere
(1911: 407, 1906: 416). Der er her Kirke (opført
i 16. Aarhundrede og restaureret 1886) med
tilbyggede Gravkapeller, hvori hviler mange af
den Ahlefeldt’ske Familie; Præstegaard, Skole,
Realskole (privat), Fodermesterhøjskole
(tilhørende Besidderen af Grevskabet) og
Børneasyl. Endvidere Lægebolig, Apotek, Kro,
Mejeriet »Tranekær«, Elektricitetsværk
(Grevskabets), Telegrafstation og Postkontor m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
