Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trèves, Frederick - Trevi - Treviglio - Treviranus, Ludolf Christian - Trevirer - tre vise Mænd - Treviso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trèves [træ.v], Sir Frederick, engelsk
Kirurg, f. 15. Febr 1853 i Dorchester, d. 7. Decbr
1923 i Lausanne. T. studerede først ved
University College, men kom derefter ind paa
Lægeskolen i London Hospital, var resident
assistant surgeon ved R. National Hosp. for
Scrophula i Margate, men gjorde saa Tjeneste
ved forskellige Hospitaler i London, indtil han
nedsatte sig i Wirksworth. Han blev 1875
member og 1878 fellow af R. Chirurgical Society,
ansattes derefter som appointed surg. registrar
og assistant surgeon ved London Hospital og
blev smst. Demonstrator i Patologi. En Tid
var han ogsaa klinisk Assistent ved Ophthalmic
Hospital. Tidlig havde T. vakt
Opmærksomhed ved sine fortrinlige Evner som Lærer,
navnlig i Anatomi, og han virkede 1880—83 som
Demonstrator i dette Fag, uden at han dog
derfor opgav sine patologiske Studier; han var
saaledes 1881 Wilson lecturer i Patologi. 1885
udnævntes han til Hunterian Prof. i Anatomi.
Ved sin overordentlige Dygtighed og ved sit
typiske engelske Væsen — han var en
fremragende Sportsmand — blev han en overmaade
populær Person, kendt af hele Nationen, og
hans Ry tog til, da han gik med i Boerkrigen
1899, oprindelig i en halv-civil Stilling under
the South Africa Field Force, med hvilken han
deltog i Ladysmiths Undsætning. Sine
Oplevelser der skildrede T. i en Række Breve til Brit.
med. Journal, senere udgivne med Titel A Tale
of a Field Hospital (1900), en Bog, der vakte
betydelig Opsigt, da den viste, under hvilke
Former Sanitetsvæsenets Samarbejde med det
egentlige Militær foregik i en moderne Krig. Til
Hoffet var T. knyttet som Kirurg for Dronning
Victoria, for Edward VII, hvem han opererede
for Appendicitis, og for den nuværende
Konge og for Dronning Alexandra. Som
videnskabelig Forfatter var T. fremragende. Nogle af hans
mest kendte Arbejder er: Scrophula and its gland
diseases (1882); A manual of surgical applied
anatomy (1883); A system of surgery (1895);
Manual of operative surgery (1903).
Blindtarmsbetændelse behandlede han i flere Skrifter
(1888 og 1891). Blandt hans mange Ærestitler
var ogsaa den som Rektor ved Aberdeen
Universitet.
J. S. J.
Trevi, By i det mellemste Italien, Provins
Perugia, ligger 15 km N. f. Spoleto paa en Høj
paa venstre Bred af Clitunno og ved Banen fra
Rom til Foligno. (1911) 5890 Indbyggere. T. har
nogle smukke Kirker, men har lidt meget ved
Jordskælvene i 1. Halvdel af 19. Aarhundrede.
Den har en lille Malerisamling, og i Nærheden
af Byen ligger Kirken San Salvatore, der
ansaas for at være et gammelt Tempel, men i
hvilket man nu tror at genfinde en af Plinius
omtalt Bygning. T. er det gamle Trebbia.
(H. P. S.). C. A.
Treviglio [’tre’viljo], By i det nordlige
Italien, Provins Bergamo, ligger 22 km SSV. f.
Bergamo, 5 km fra venstre Bred af Adda og
ved Skæringspunktet for Banelinierne fra
Milano til Brescia og fra Bergamo til Cremona.
(1921) 18100 Indbyggere. T. har et gammelt
Slet, en smuk Hovedkirke, Gymnasium, teknisk
Skole, Lærerseminarium samt Bibliotek og
Teater og driver en betydelig Klæde- og
Silkeindustri.
(H. P. S.). C. A.
Treviranus, Ludolf Christian, tysk
Botaniker, f. 1779, d. 1864. Han var først Læge
i Bremen, men blev 1807 Lærer ved Lyceet i
denne By, hvorfra han 1812 efterfulgte Link
som Professor i Botanik ved Universitetet i
Rostock; senere blev han Professor i Breslau,
ligeledes efter Link, indtil han 1830 overtog
Nees v. Esenbeck’s Professorat i Bonn, hvor
han blev til sin Død. T. var en af sin Tids
mere fremragende Planteanatomer og
-fysiologer, der tilskrev »Livskraften« den
væsentligste Aarsag til Processerne i Plantens
Legeme og for saa vidt var noget gammeldags
i sine Anskuelser. Det var T., der opdagede
Cellemellemrummene i Parenkymvævet, men
han antog dem rigtignok for fyldte med Saft,
hvis Bevægelse han endog skildrede; det var
ogsaa T., der opdagede, at Karrene (ɔ:
»Prikkarrene«) dannes ved Cellesammensmeltning.
Han skrev bl. a. en »Physiologie der Gewächse«
(2 Bd, 1835—38) samt »Von der Entwickelung
des Embryo und seiner Umhüllungen in
Pflanzenei« (Berlin 1815, med 6 Tavler), Værker,
som endnu kan benyttes p. Gr. a. deres
omhyggelige Litteraturangivelser. En Gesneracé,
Trevirana, er af Willdenow opkaldt efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Trevirer (Treviri), en keltisk
Folkestamme, som i Oldtiden boede i det nordøstlige
Gallien, hen imod Rhinen. Den kom under
Cæsar i Afhængighed af Romerne. I den romerske
Tid var dens vigtigste By Augusta Trevirorum,
det nuværende Trier.
H. H. R.
tre vise Mænd, se hellige tre Konger.
Treviso, 1) Provins i det nordøstlige
Italien, Landskabet Venezia, grænser mod N. til
Provinsen Belluno, mod NØ. og Ø. til Udine,
mod S. til Venezia, mod SV. til Padova og mod
V. til Vicenza. Arealet er 2477 km2 med (1924)
570178 Indbyggere eller 230 paa 1 km2.
Provinsens Nordgrænse dannes af en af Alpernes
yderste Forkæder, og enkelte lavere Udløbere
strækker sig ned i Provinsen, især mellem
Piave og Licenza, men fraregnet disse mindre
Partier har den et fladt og lavt Terrain, der
afvandes af talrige Vandløb som Livenza,
Monticano, Piave, Sile og Zero og gennemskæres af
Kanaler. T. udgør i klimatologisk og
plantegeografisk Henseende en Del af Po-Sletten. Paa
Bjergsiderne mod N. findes Kastanjeskove. I
de bakkede Egne avles en Mængde Vin og
Træfrugt, og i det flade Land drives stor Avl af
Hvede, Majs, Hør og Hamp. Silkeavlen er
betydelig. T. har en Del Industri i de større Byer
og en ret livlig Handel, skønt Provinsen ikke
berører Havet. Det vigtigste Jernbanecentrum
er Hovedstaden T. — 2) Hovedstaden T.
ligger 27 km NNV. f. Venezia ved Sile og er
Centrum for Jernbaner til Venezia, Vicenza,
Belluno, Udine og Motta di Livenza. (1924)
53775 Indbyggere. T. er en gammel By med
gamle Fæstningsmure og flere monumentale
Bygninger fra 12. og 13. Aarhundrede, blandt
hvilke fremhæves Katedralen,
Dominikanerkirken San Niccolò og Raadhuset. T. har
Gymnasium, Lyceum, Museum og kommunalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
