Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tridentinsk Koncilium - Tridentum - triduum - Tridymit - Triel - triennium - Triens - Trient - Trientalis - Trientineralperne - Trier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke mindst Pavemagten høstede Fordel af T.
K., og Vatikanerkoncilet 1870 drog kun
Konsekvenserne af T. K.’s teologiske Grundsyn. 1564
udkom den officielle Udgave af T. K.’s
Dekreter, og Aaret efter begyndte den lutherske
Teolog Martin Chemnitz Udgivelsen af et grundigt
Modskrift mod Mødets Bestemmelser Examen
concilii Tridentini (1565—73). (Litt: P.
Sarpi, Istoria del concilio Trid. [1619];
Pallavicini, Istoria del c. T. [1656]; F. Bungener,
Histoire du concile de Trente, I—II [1854];
Döllinger, »Geschichtl. Uebersicht des K.
v. T.« i hans »Kleinere Schriften« [1890]; J. A.
Froude, Lectures on the Council of Trent
[1896]; Fr. Nielsen, »Kirkehistorie«, II [1903
ff.]; T. K.’s Bestemmelser er udgivne paa ny af
Richter og Schulte [1853], og 1900
begyndte Görres-Selskabet en Udgave af
T. K.’s Aktstykker).
A. Th. J.
Tridentum, se Trento.
triduum (lat.), et Tidsrum af tre Dage.
Tridymit, et Mineral, som har Kvartsens
kemiske Sammensætning (SiO2), men forskellig
Krystalform og ringere Vægtfylde (2,3). Det er
fundet som stor Sjældenhed i tydelige rombiske
Krystaller (saakaldt Asmanit) i Meteoritten
fra Rittersgrün. Den telluriske T. træffes ret
jævnlig som farveløse Smaakrystaller, der
sidder i Hulrum i Andesit og Trakyt; disse
Krystaller danner tynde sekskantede Plader, som
ved optisk Undersøgelse viser sig at være
Trillingdannelser af sandsynligvis rombiske
Individer. Særlig smukke Krystaller findes i
Euganeerne ved Padua. Muligvis identisk med T.
er Cristobalit, smaa hvide Oktaedre, der
findes i Andesit paa Bjerget S. Cristobal ved
Pachuca i Mexiko og i visse Meteorjern.
(N. V. U.). O. B. B.
Triel [tri’l] (Oedicnemus crepitans Gn.), en
Vadefugl med en Krop saa stor som en Krages,
ret kort Næb og middelhøje, i Hælledet
fortykkede Ben, der mangler Bagtaa. Den hører til
Snæppefuglene (Scolopacidæ), minder ved
Formen af Næb og Ben samt den manglende Bagtaa
om Brokfuglene, medens den i Farve, Stemme og
Adfærd staar Regnspoverne nærmest. T. bebor
aabne, ufrugtbare Egne i en stor Del af
Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika og Asien, er
enkelte Gange truffet i Danmark. Nogle
nær-staaende Arter findes i Afrika og Asien.
O. H.
triennium (lat.), et Tidsrum af tre Aar.
Triens, antik romersk Bronzemønt fra
Republikkens Tid = 1/3 As (s. d.), paa den ene
Side Minerva’s eller Roma’s Hoved og 4 Kugler
ɔ: 4 Unciæ, paa den anden Side ROMA,
Forstavnen af et Skib og 4 Kugler.
H. A. K.
Trient, se Trento.
Trientalis, se Skovstjerne.
Trientineralperne kaldes undertiden den
Del af de sydtirolske Kalkalper, der ligger
mellem Adige mod Ø., Giudicaria og Val di
Rendena mod V. og Noces Dal, Val di Sole, mod N.
O. K.
Trier [tri.r], 1) Regeringsdistrikt i preussisk
Rhin-Provins, grænser mod V. til Luxembourg,
mod S. til Lorraine, mod SØ. til bayersk Pfalz
og har et Areal af 5697 km2 med (1925) 473788
Indbyggere, hvoraf 4/5 Katolikker. T.
omslutter næsten helt den oldenburgske Provins
Birkenfeld, og største Delen udgøres af Eifels og
Hunsrücks Højsletter. Der drives Ager- og
Vindyrkning, Skovdrift, Stenkulsbrydning og
betydelig Jernindustri. Distriktet deles i 11
Kredse. — 2) T. (fransk Trèves, latinsk
Augusta Trevirorum), Hovedstad i det tidligere
Ærkebispedømme og Kurfyrstendømme i det
nuværende Regeringsdistrikt T., ligger 10 km
fra den luxemburgske Grænse i en af
Vinbjerge omgivet Dal ved højre Bred af
Mosel, over hvilken der fører en Bro, danner et
Knudepunkt for flere Jernbanelinier og har
(1925) 57341 Indbyggere. T. har for største
Delen uregelmæssige og snævre Gader og er
paa denne Side af Alperne uden for
Sydfrankrig den By, der kan fremvise de fleste og bedst
bevarede Mindesmærker fra Romertiden. Disse
stammer, med Undtagelse af det under Trajan
byggede Amfiteater (for 8000 Personer),
gennemgaaende fra 3.-4. Aarhundrede. Porta
nigra, der dog efter Indskriften skal stamme fra
1. Aarhundrede e. Kr., er bygget som
Stadsport af Sandstenskvadre, i 11. Aarhundrede
omdannet til en Kirke, men 1804—1817 ført
tilbage til sin oprindelige Skikkelse.
Underbygningen til Mosel-Broen stammer ligeledes fra
Romertiden. Endvidere nævnes af romerske
Mindesmærker de storartede varme Bade i
Forstaden St Barbara, Kejserpaladset, en malerisk
Ruin, der i 12. Aarhundrede blev omdannet til
Kirke og senere tjente som Fæstning,
Basilikaen, oprindelig en romersk Hal, opført af
Konstantin den Store, senere Sæde for de
franske Konger og Statholdere, siden 1856 tilstaaet
den evangeliske Menighed, Domkirkens ældste
Dele, der senere blev omdannede til Kirke.
Domkirken har senere været underkastet flere
Ombygninger og har 1895 undergaaet en
Restauration. Blandt Bygningerne fra senere Tid
kan nævnes den gotiske Liebfrauen-Kirke
(1227—44), der ved en Korsgang er forbundet med
Domkirken, samt det tidligere kurfyrstelige
Slot i Barokstil, der nu tjener som Kaserne.
T. er Sæde for Distriktsregeringen, Øvrigheden
for Landkredsen T., en Landret, en Amtsret,
en Overpostdirektion, et Handelskammer, en
Filial af Rigsbanken og har 2 Gymnasier, et
Realgymnasium, en Vindyrkningsskole samt et
Stadsbibliotek (med over 90000 Bd). Industrien
er ikke af særlig Betydning; der findes
Jernstøberi, Farveri, betydeligt Garveri,
Fabrikation af Klæde, Maskiner, Hatte, Paraplyer,
Tobak, Sæbe, Lys og mousserende Vine, endvidere
litografiske Anstalter, Glasmaleri, betydeligt
Gartneri, Vindyrkning, Træ- og Vinhandel. I
Nærheden Sandstens- og Skiferbrud samt
Brydning af Bly-, Kobber- og Zinkmalme. — T.
hører til de ældste Byer i Tyskland, er de keltiske
Trevirers gamle Hovedstad og blev befæstet
sandsynligvis af Kejser Augustus til Sikring af
Rhin-Grænsen. Den udviklede sig snart til den
første Stad paa denne Side af Alperne, var
hyppigt Sæde for Statholdere og 292—390
Residens for romerske Kejsere. Med det romerske
Riges Undergang gik ogsaa T. tilbage. I
Midten af 5. Aarhundrede kom Byen under
Frankernes Herredømme og blev først 870 for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
