Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tritonia - Tritonium - Tritonshorn - Tritonus - Tritoprismer og -pyramider - Tritylodon - Triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tritonia Ker., Slægt af Sværdliljefamilien
(Gladiolus-Gruppen), Knoldvækster med
liniedannede og smalt sværddannede Blade og en
aksformet Stand af anselige Blomster med
opret, bredt tragtformet og lidt uregelmæssigt
Bloster; Røret er foroven ikke udvidet;
Griffelgrenene er kølleformet fortykkede. C. 18 Arter,
der stammer fra Kaplandet, og hvoraf nogle
dyrkes som Prydplanter, til Dels under Navn
Montbretia, saaledes T. crispa (L.) Pax med i
Randen krusede Blade og smaa gullighvide
Blomster (April), T. Pottsi Baker med gule
Blomster (Septbr) o. a. T. aurea Pappe
(Crocosma aurea Planch.) har i Modsætning til de
foregaaende helrandede Hylsterblade og større
orangegule Blomster. Med T. Pottsi danner
den en Bastard (T. crocosmæflora Voss. eller
Montbretia crocosmæflora Lemoine), der har
orangerøde Blomster (Septbr).
A. M.
T. crocosmæflora hort., orangerøde Blomster,
T. Pottsii Benth., gule Blomster. De formeres
ved Knolde og kan overvintres paa Friland,
naar Voksestedet ikke er for fugtigt. Knoldene
omlægges hvert 3. Aar. De kan ogsaa dyrkes
i Potter og vandes da kun sparsomt om
Vinteren. Meget anvendelige til Afskæring.
(L. H.). P. F.
Tritonium, se Tritonshorn (Triton).
Tritonshorn (Triton eller Tritonium),
en anselig Forgællesnegl med en forlænget
kegledannet Konkylie, hvis enkelte Omvrid er svagt
længderiflede og med Mellemrum bærer lave
Tværvolde, som antyder ældre Mundingsrande.
Skallens Vækst foregaar nemlig med
Afbrydelser, og under hver saadan antager den
ægformede Munding sit karakteristiske Udseende,
idet Skalranden fortykkes til en Læbe, som paa
Indersiden bærer en Række smaa tandagtige
Fremspring. Nedadtil løber Mundingen ud i en
kort Skaltud; Skalstøtten dækkes af talrige tæt
stillede Tværfolder; Laaget er tyndt og
hornagtigt. Udvendig viser Skallen paa en hvidlig
Bundfarve en Mængde større og mindre brune
Pletter, indvendig er den ensfarvet og smukt
lyserød. Slægtens Hjem er de varme og
tempererede Have; 5 Arter træffes saaledes i
Middelhavet; det var en af dem (T.
nodiferus Lam.), som Romerne benævnte
Buccina, og om hvilken de fortalte, at den i
gamle Dage var blevet brugt som
Krigstrompet. Hos Samlerne har T. tidligere staaet i
høj Gunst, og for fejlfri og fuldt udviklede
Stykker af de 1/2 m lange ostindiske Arter er
der blevet betalt ret anselige Summer. Der
kendes i alt c. 130 Arter. (Litt.: Küster
u. Kobelt, »Die geschwänzten und
bewehrten Purpurschnecken« i Martini-Chemnitz’
»Conchylien-Cabinet«, 3. Bd, 2. Abth. [Nürnberg 1878];
Kiener, Famille des Canalifères 3. i Spécies
général et iconogr. des coquilles vivantes,
Paris).
(R. H. S.). C. M. S.
Tritonus, musikalsk Betegnelse for den
forstørrede Kvart, der opstaar ved tre efter
hinanden følgende Heltoner, f. Eks. f—h. I den
gamle Musik var den melodiske Anvendelse af
T. paa Grund af dens umelodiske Egenskaber
strengt forbudt (den kaldtes for Diabolus in
musica), derimod var den ikke forbudt som
Samklang.
A. H.
Tritoprismer og -pyramider eller Prismer
og Pyramider i tredie Stilling kaldes saadanne
Krystalformer i det heksagonale og tetragonale
System, hvis Flader hverken er parallelle med
eller vinkelrette paa Biakserne.
(N. V. U.). O. B. B.
Tritylodon, et af de ældste kendte Pattedyr,
hvis 3—4 cm lange Kranie er fundet i
Karrooformationen (Trias) i Sydafrika. I hver
Kæbeside fandtes 2 Fortænder, hvoraf den forreste
var stor og kegleformet, samt 7 Kindtænder,
hvoraf de bageste bar talrige Spidser eller
Knuder, som var ordnede i tre Længderækker. T.
blev en Tid lang anset for et Krybdyr.
J. P. R.
Triumf (triúmphus) kaldtes af Romerne det
højtidelige Optog, hvori en sejrrig Feltherre
fik Lov til at rykke ind i Byen Rom med sin
Hær. Til Opnaaelsen af en T. krævedes der
flere Betingelser opfyldte: Feltherren maatte
være en af Statens højeste Embedsmænd og
have ført Krigen i eget Navn (under egne
Auspicier), og Sejren maatte være betydelig, saa
at enten Rigets Grænser var udvidede, eller
ogsaa mindst 5000 Fjender fældede. Men
efterhaanden som Riget blev større, maatte ogsaa
Maalestokken herfor forandres, saa at der ofte
kom til at herske Vilkaarlighed ved
Tilkendelsen af en T. Afgørelsen af det Spørgsmaal,
om en Feltherre skulde have Lov at triumfere,
tilkom Senatet efter Feltherrens egen
Ansøgning, men det Senatsmøde, hvori Afgørelsen
blev truffet, maatte holdes uden for Byens
Grænse, da det var Feltherren forbudt at
betræde Byens Grund, saa længe han endnu
havde sin Kommando. Denne sidste Bestemmelse
maatte dog, hvis T. bevilgedes, sættes ud af
Kraft ved en særlig Lov, saa at T. paa den
Maade maatte bekræftes af Folkeforsamlingen.
Undertiden fandt der dog med Hensyn til disse
Forhold Uregelmæssigheder Sted, ligesom
Spørgsmaalet om T. ofte gav Anledning til
personlige Rivninger. Selve Triumftoget havde
Musikanter i Spidsen; derefter blev det erobrede
Bytte baaret eller kørt frem, og hertil
knyttedes undertiden Modeller eller Afbildninger af
de erobrede Fæstninger o. l., hvorhos de
fornemste af Fangerne førtes med for straks at
føres til Fængslet eller henrettes; saa fulgte
de rigt smykkede Offerdyr og derpaa Feltherren
selv paa en Vogn, trukket af fire Heste. Han
var iført en pragtfuld Dragt (toga picta og
tunica palmata); om Hovedet havde han en
Laurbærkrans og i Hænderne en Laurbærgren
og en Elfenbensstav. Efter Feltherrens Vogn
fulgte endelig Soldaterne, som afsang
Jubelsange, hvori der rigtignok ogsaa kunde blandes
Spottesange, som gik ud over selve
Triumfatoren. Toget bevægede sig fra Marsmarken
gennem Porta triumphalis, over Circus Flaminius,
derpaa gennem Porta Carmentalis, Velabrum
og Circus Maximus og endelig ad Sacra via
over Forum op til Capitolium, hvor Feltherren
i Templet nedlagde Laurbærgrenen i Juppiter’s
Skød og ofrede hvide Tyre som Tak for
Sejren. T. afsluttedes med et Festmaaltid.
Triumfatoren beholdt ogsaa senere visse
Æresrettigheder, og over de afholdte T. affattedes der
Lister (fasti triumphales). Som en mindre Art
T. nævnes Ovatio (se Ovation).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
