Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troas - Trocadero - Trocart - Trochanter - Trochilidæ, Trochilus - Trochilus (se Krokodillevogter) - Trochilus (se Torus) - Trochisker - Trochitkalk - Trochlea - Trochlearis - Trochoide - Trochtes - Trochu, Louis Jules - Trochus - Trochæus - Troels-Lund, Troels Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolonister af æolisk Stamme, som anlagde adskillige
Byer, f. Eks. Dardanos, Rhoiteion og Sigeion
samt Assos og Antandros ved den adramytteiske
Bugt. I den hellenistiske Tid anlagdes tillige
Alexandria Troas lige over for Øen Tenedos.
H. H. R.
Trocadero [spansk tråka’ðærå, fransk tråka-
de’ro], 1) Kanal i det sydlige Spanien, fører
fra Lagunen ved Puerto Real til Bugten ved
Cadiz og omslutter i Forening med de nævnte
Vande de tidligere T.-Befæstninger, der 1810 og
1823 indtoges af Franskmændene. 2) Til Minde
om den sidste Indtagelse fik et Højdeparti i
Paris paa højre Seine-Bred lige over for
Mars-Marken Navnet T. Under Verdensudstillingen
1878 opførtes her i orientalsk Stil en
halvkredsformig Bygning, der ogsaa benyttedes ved
Udstillingen 1889. Nu anvendes den dels til
Musikopførelser og Fester, dels som etnografisk og
kunsthistorisk Museum.
(H. P. S.). C. A.
Trocart [eller -’ka.r], se Hulnaal.
Trochanter [-’kan’-], se Laarbenet.
Trochilidæ, Trochilus [-ki-], se
Kolibrier.
Trochilus [-ki-], se Krokodillevogter.
Trochilus se Torus.
Trochisker [-’ki-] (Trochisci), se Pastiller.
Trochitkalk [-’kit-], se Trias.
Trochlea [-kle-] (lat.), Trisse, kaldes i
Anatomien bruskede Halvringe ell. rulleagtige Flader,
langs hvilke visse Musklers Sener glider,
hvorved Musklens Træk ledes i en anden Retning
end selve Musklens Længdeakse. Paa denne
Maade bliver den øvre skraa Øjenmuskel
(Musculus trochlearis) i Stand til at rotere
Øjeæblet. — T. humeri kaldes den rulleformede
Ledflade, hvormed Overarmsbenet staar i
Ledforbindelse med Albubenet.
S. B.
Trochlearis [-kle-], se Øjemuskler.
Trochoide [-ko-] (mat.), d. s. s. Cykloide.
Trochtes [’tråktæs], se Boglus.
Trochu [trå’∫y.], Louis Jules, fransk
General (1815—96), blev 1840 Løjtnant og kom
Aaret efter til Algérie, hvor han
gentagne Gange udmærkede sig. Under
Krim-Krigen fungerede han først som Adjutant hos
Saint-Arnaud og senere hos General Canrobert.
1855 fik han Kommandoen over en Brigade,
med hvilken han særlig udmærkede sig ved
Stormen paa Malakov. Maj 1859 blev T.
udnævnt til Divisionsgeneral og indlagde sig
betydelig Fortjeneste ved Solferino. Efter
Fredsslutningen kom han atter til Tjeneste i
Krigsministeriet, men faldt i Unaade paa Grund af
Udgivelsen af det berømte Skrift L’armée
française en 1867, i hvilket han hensynsløst
blottede den franske Hærs Mangler. Ved Udbrudet
af Krigen 1870 var T. Chef for en
Territorialdivision i Toulouse, men ansattes efter
Kampene omkring Metz som Guvernør i Paris, og efter
Kejserens Tilfangetagelse kom han i Spidsen
for Regeringen for det nationale Forsvar. Han
overtog tillige Kommandoen over alle til Paris’
Forsvar bestemte Tropper og udviste her
meget betydelige Evner som Organisator, men
kunde have udfoldet større Kraft i
Operationerne. 20. Jan. 1871 overlod han imidlertid
Kommandoen over Tropperne til General Vinoy. T.
var uenig med Thiers; han tog 1873 sin Afsked
og trak sig tilbage til Privatlivet. For at
retfærdiggøre sit Forhold skrev T. L’empire et la
défense de Paris devant le jury de la Seine
(Paris 1872), Pour la vérité et pour la justice
(Paris 1873), La politique et le siège de Paris
(Paris 1874), og endelig udgav han anonymt
L’armée française en 1879 par un officier de
retraite (Paris 1879).
(B. P. B.). E. C.
Trochus [-kus], se Rhipidoglossa og
Topsnegl.
Trochæus [-’kæ.-], en Versfod, som bestaar
af en lang og en efterfølgende kort Stavelse.
Den bruges til at danne mangfoldige Slags
Vers; et af de ældste er det katalektiske
trochæiske Tetrameter, som først forekommer hos
den græske Digter Archilochos og endnu af og
til anvendes i moderne Poesi.
H. H. R.
Troels-Lund, Troels Frederik, dansk
Historiker, f. 5. Septbr 1840 i Kbhvn, d. smst.
12. Febr 1921. Efter at være blevet Student
1858 førte L. et aandelig stærkt bevæget
Ungdomsliv, han blev paavirket af Søren
Kierkegaard, hvis Søster havde været hans Faders
første Hustru, og beundrede Farbroderen, den
ejendommelige Naturforsker P. W. Lund (s. d.),
omgikkes med de bedste af sine jævnaldrende,
G. Brandes, Julius Lange, Vilh. Thomsen, og
fordybede sig i Studier af meget forskellig Art.
Endelig samlede han sig til at tage teologisk
Embedseksamen 1866, og efter at han under
Pseudonymet Poul Vedel havde udgivet det
stemningsfyldte Skrift »Paa
Vandring«
(1867) og
vundet
Doktorgraden ved en
Afhandling »Om
Sokrates’ Lære
og
Personlighed« (1871),
fandt han sit
egentlige Felt
som Historiker.
1870 var han
bleven ansat
som Stipendiat
i
Geheimearkivet, og skønt
han kun blev
her 5 Aar, fik
disse dog afgørende Betydning ved at aabne
hans Blik for de rige ubenyttede Kilder til
Fædrelandets Historie. Han virkede 1874—1900
som Lærer i Historie ved Officersskolen. 1888
fik han Professortitel, og 1897 udnævntes han
til kgl. Ordenshistoriograf. Lidet bunden ved
Embedspligter kunde T.-L. saaledes helt
hengive sig til historisk Granskning og Produktion.
T.-L.’s første Bidrag til dansk Historie, to
Afhandlinger om Christian IV’s Dom over
Christoffer Rosenkrantz og Jakob Ulfeld’s
Optræden ved Frederik II’s Begravelse (»Hist.
Tidsskrift« 4. R. III—IV), kunde pege paa, at
han nærmest vilde komme til at virke som
historisk Kritiker, men da han 1876 udgav
»Historiske Skitser efter utrykte Kilder« og Aaret
 |
| T. F. Troels-Lund. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
