Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromøy - Trona - Tronchet, François Denis - Tronchiennes - Trond, Saint- - Trondenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arendal med Barbu, Østre Moland og Flosta; mod
Sydøst grænser det til Havet. — Herredet
bestaar af Tromøy (28,12 km2) med en Del, i alt
87, omliggende Smaaøer og Holmer, af hvilke
de største er Tromlingen (0,6 km2), Merdø (0,3
km2), Skjelsø (0,1 km2) og Gjesø (0,1 km2).
Ved Tromøysund adskilles Tromøy fra
Fastlandet, ved Galtesund fra Hisøen. Tromøyen er
i det hele klippefuld, men ingen af Fjeldene
er høje; de danner lave Aaspartier, og Øens
højeste Punkt, Vardeaasen, er kun 100 m højt.
Længden af Øen er 12 km, Bredden varierende,
op til 4 km; den er frugtbar, tæt bebygget og
til Dels skovbevokset, med vakker Natur. —
Øen har Afløb til Havet gennem flere Smaaelve,
og der findes i alt 4 Indsøer. — Bebyggelsen
ligger væsentlig samlet langs Tromøysundet,
hvorigennem den vanlige Dampskibsled gaar,
samt paa Tromøys ydre Del; større
Hussamlinger findes ved Kjørvig, Rævesand og
Torjusholmen samt ved Skare, Kongshavn, Skjelsø,
Bratteklev og Merdø, der er Lods- og
Toldstation. Tromøy Kirke ligger paa Øens Sydside
og er et kendt Sømærke; det er en gammel
Korskirke af Sten, opført før Aar 1250, og
indeholder flere gamle Ornamenter. Færvik
Kapel, opført 1884, ligger paa Øens vestre Del. —
Foruden Jordbrug og Kvægavl er Skovbrug af
Betydning, og end mere Fiskerierne; det
samlede Udbytte af Herredets Fiskerier opgives for
1918 til 19300 Kr, deraf for Makrel 12000 Kr.
Af Arealet er 4,35 km2 Ager og Eng, 14,2 km2
Skov, 0,12 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld
og Myr. Af industrielle Anlæg findes adskillige,
som Støberi og mekanisk Værksted, Dampsave,
Iskompagni, Baadbyggeri, 2 Skibsværfter,
Trævarefabrik, Skibsophugningskompagnier,
Grubedrift paa Feltspat og Kvarts, m. v.; de
vigtigste Handelssteder er Sandum, Rævesand og
Kongshavn. — Herredet har ret gode
Vejforbindelser, Dets Kystlinie mod Tromøysund er
12, mod Galtesund 4 og mod Havet 13 km;
særlig mod Havet er Kysten adskillig
indskaaren, ved Hovekilen, Færvikkilen, Alvekilen og
østligst Skarekilen. Antagen Formue 1925 var
5,7 Mill. Kr og Indtægt 1947000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Nedenes Amt« [Oslo 1904]).
(N. S.). M. H.
Trona, Na2CO3, NaHCO3, 2H2O, findes i og
vindes af de saakaldte Natronsøer i Ægypten.
(O. C.). S. P.
Tronchet [trå’∫æ], François Denis,
fransk Retskyndig, f. i Paris 23. Marts 1726, d.
smst. 10. Marts 1806, Advokat, Retskonsulent og
royalistisk Deputeret. Under Rædselsperioden
levede han skjult — efter Varennes-Episoden
havde Ludvig XVI benyttet hans juridiske
Bistand —, 1795 genoptog han sin Virksomhed
som Konsulent, blev indvalgt i de ældres Raad,
1800 Medlem af, derefter Præsident for
Kassationstribunalet. T.’s fremragende juridiske
Indsigter skaffede ham Bonaparte’s Beundring;
sammen med Portalis, Bigot-Préameneu og
Maleville udnævntes han til Medlem af
Civillovkommissionen, hvor han i Indflydelse kappedes
med Portalis. 1801 blev T. Senator. I
Manuskript efterlod T. sig, foruden Værker af
historisk og æstetisk Indhold, forskellige
Arbejder, der behandler baade retslige og
legislative Spørgsmaal.
Fz. D.
Tronchiennes [trå’∫iæn]. Flamsk Drongen,
By i den belgiske Provins Østflandern, ved Lys
og Jernbanen Bruxelles—Ostende, har store
Krapfarvefabrikker. (1920) 5298 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Trond, Saint-, se Saint-Trond.
Trondenes, Herred, Trondenes
Sorenskriveri, Senja Politidistrikt, Troms Fylke, 548
km2 med (1920) 9608 Indb., 17,50 pr km2. T., der
tillige udgør Trondenes Præstegæld og Sogn
med Skaanland og Tovik Kapeller samt
omfatter en liden Del (25 km2) af Ofoten
Præstegæld, begrænses af Herrederne Kvæfjord,
Lødingen, Evenes, Ibestad og Bjarkøy. —
Herredet, der ved Tjeldsund, Astafjord, Vaagsfjord
og Topsund deles i flere Afsnit, bestaar dels af
Fastland (191 km2), dels af Øer, nemlig af Dele
af Hinnøy (290 km2), Grytøy (48 km2) og Rolla
(9 km2) samt endvidere af i alt 69 mindre Øer,
af hvilke Aakerøy, Kjøtta og Roglen er de
største. — Den paa Fastlandet liggende Del af
Herredet, i hvilken Skaanland Kapel ligger
ved Tjeldsund, naar i Blaafjeld (1017 m) sin
største Højde; i den sydligste Del af dette
Afsnit strækker sig fra Tjeldsund Lavangseidet
over til Ofotfjorden. Den paa Hinnøy liggende
Del af Herredet har en langstrakt Form, ved
Storvands, Storelvens og Bergselvens Dalfører
delt i flere Afsnit; sin største Højde naar denne
Del i Middagsfjeld (635 m); desuden kan
nævnes Aarbogtind, Kilbotnfjeld (633 m),
Natmaalsnuten (561 m) m. fl. og nordligst Elgen (543 m).
Paa Rolla ligger Fjeldtoppene Hallen (926 m)
og Rolla (919 m), paa Grytøy Galten og Nona. —
Herredets Vasdrag er samtlige smaa; af
Indsøer findes 67, af hvilke den største er det
ovennævnte Storvand (5,9 km2). — Af Arealet
er 25,0 km2 Ager og Eng, 3,24 km2 Udslaatter,
143,7 km2 Skov, 19,7 km2 Ferskvand; det meste
opdyrkede Land findes paa Hinnøy. Blandt
Herredets Gaarde kan nævnes Trondenes
Præstegaard, i ældre Tider Ættegaard for en
mægtig Høvdingeæt. T. Kirke er en gammel
Fylkeskirke, opført af Sten i Tiden 1200—1321;
den er den nordligste Kirke, der er levnet fra
Middelalderen, og har i arkitektonisk Henseende
været en af de rigest udstyrede Landskirker
(beskrevet af P. Marstrander, »T. Kirke«, Harstad
1916). — Foruden Jordbrug og Kvægavl, der
er i stærk Fremgang i dette Fylkets tættest
bebyggede Herred, spiller Fiskeriet en vigtig
Rolle; der findes et Vær, Grøtavær. Der
findes flere industrielle Anlæg (Uldspinderi,
Møllebrug, Sildeoliefabrik, Hermetikfabrik,
Elektricitetsværk, Reberbane, mekanisk Værksted)
og 13 større Handelssteder, samt T.
Folkehøjskole og Kasfjord Handelsskole. Gennem
Tjeldsund gaar Hovedleden for Dampskibsfarten;
tillige findes i dette Herred flere gode
Bygdeveje, saavel paa Fastlandet som særlig paa
Hinnøy. Af Herredets Befolkning var i 1891 33
Kvæner og 540 Finner. — I T. ligger paa
Hinnøyens Nordside og i Nærheden af
Trondenes Kirke det betydelige Ladested Harstad (s.
d.), Sæde for Distriktskommandoen i
Nord-Norge med (1923) 3485 Indb. — Antagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>