Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter at Bjørgvin og Oslo var komne op, talte
man om »Kaupangen« uden Tilføjelse af
Stedsnavn, og forstod derved som en Selvfølge
Kaupangen i T., d. e. Nidaros. Men i det 14. og 15.
Aarh. gik Handelen efterhaanden over til
Bjørgvin, hvor Hanseaterne huserede; til sidst fik
endog Nidaros sine Varer herfra, og Byens Handel
ophørte. »Svartedauen« (den sorte Død)
(1349—50) lagde mange Tomter øde, nedadgaaende
Tider gjorde desuden, at Folk forlod deres
Gaarde. Alt dette havde til Følge, at Nidaros gik
stærkt nedover, baade i aandelig og i
økonomisk Henseende. Folkemængden, som i Byens
Velmagtstid i alt Fald maa have oversteget
2000, er ved Skattemandtallet af 1520—21
sunket ned til 1000. 1531 lagde en Ildebrand hele
Byen øde, kun Dominikanerklosteret stod igen.
Seks Aar efter maatte Ærkebiskoppen vige for
Overmagten og forlade sit Ærkesæde,
Reformationen blev indført, og det er forbi med den
hellige Olav’s Nidaros, de norske Kongers, de
norske Kirkefyrsters Sæde.
Nidaros’ Saga var ude, men Trondhjem
rejste sig af Asken. Det gik dog længe smaat,
men ud over det 17. Aarhundrede vækkes
Handelen til nyt Liv. Det er fremmede, som sejler
rundt i Fjordene og handler med Bønderne; da
dette forbydes, nedsætter de sig i T. og slaar
sig til Ro der. Størsteparten af disse Indflyttere
var Flensburgere, og der kom Folk fra de
Kanter til langt ind i 19. Aarhundrede. Fra Midten
af 17. Aarhundrede bliver der Udførsel fra
Røros og andre Bjergværker, hvilket faar stor
Betydning.
Efter Roskilde-Freden 1658 blev T. besat af
svenske Tropper. De blev snart jagede ud, men
Besøget havde Anlæg af nye Fæstningsværker
til Følge. Omkring 1670 paabegyndtes Værker
paa Munkholmen, som hører til Byen, omkring
1681 paa Kristiansten paa Østsiden af Nidelven
i den nuværende Bydel Baklandet, nu benyttet
som Salutbatteri og Brandstation. 1681 blev saa
godt som hele Byen lagt i Aske
(»Hornemansbranden«); efter denne Ulykke gennemførtes en
Regulering, hvorved de nuværende brede og
rette Gader fremstod. 1708 brændte T. igen
(»Lars Witt-Branden«), men der var nu saapas
Modstandskraft hos Borgerskabet, at Byen
rejste sig paa faa Aar. 1718 forsøgte Svensken paa
ny at tage T. Men paa den vigtigste Højde laa
nu Kristiansten, og Uvejret trak over. Frem
gennem det 18. Aarhundrede gik det jævnt
fremad til 1769, da et Omslag indtraadte.
Handelen var i stærk Nedgang. 1770, 71 og 72
indtraf Misvækst. Uaar og Dyrtid, store militære
Byrder forværrede Tilstanden. 1774 tales der
om mange ubebyggede Pladser og øde Huse.
Men i disse Ulykkesaar blev Grunden lagt til to
Institutioner, som har faaet stor Betydning
for Byen. 1760 stiftedes Videnskabernes
Selskab af Gunnerus, Suhm og Schøning, og 1762
oprettede Thomas Angell sit Testamente.
Den amerikanske Frihedskamp bragte atter
Opsving i T., og end mere bedredes Forholdene
under den franske Revolution. Søkrigens
Udbrud 1803 havde først heldige Følger, Aarene
1806 og 1807 var særdeles gunstige med stor
Udførsel af Trælast, Kobber og Fiskevarer,
Skind og Kromsalt fra Leira. Senere maatte T.
lide med i den almindelige Nød, og
Pengereduktionen sidst i Foreningstiden med Danmark
bragte mange Trøndere til Tiggerstaven. Fra
1774 og udover var ny Fæstningsværker blevne
anlagte næsten rundt hele Halvøen, Værker fra
Skansen langs Elven til Marinen tillige med
Anlæg mod Fjorden talte 19 Batterier og
Redouter, hvortil kom Kristiansten med 3
Udenværker, samt endelig Munkholmen. Efter
Foreningen 1814 blev kun den sidste vedligeholdt,
ligesom nogle Bastioner ved »Kongsgaarden«
stod til 1860, alt det øvrige blev ved kgl. Resol.
1816 nedlagt og raseret; Kristiansten staar som
Salutbatteri. Denne Forening bragte i
Førstningen liden Forandring for T., senere tog
Forretningslivet mere Fart, og Byen sad omkring
Midten af 19. Aarhundrede inde med mange
solide Formuer. Sporene af de store Brande
1841 og 1842 blev snart udviskede, de havde
begge betydelige Reguleringer til Følge. Da
Udskibningen af Trælast begyndte, blev Tomterne
ved Ilsviken benyttede til Oplag. Herved opstod
Forstaden »Ila« V. f. Byen. Her ligger
Forlystelsesetablissementet »Hjorten«. Paa den modsatte
Kant opstod Forstaden »Baklandet«, som tog
Opsving, efter at Broen over Nidelven 1686 var
flyttet til sin nuværende Plads (»Bybroen«).
Folket her tog ivrig fat paa Handelen, saa der
ogsaa paa denne Side af Elven opstod livlig
Trafik. »Nordenfjeldske Dampskibsselskab«
oprettedes 1857; det optog straks Rute paa
Hamburg og i 1865 paa Nordland. Omkring 1860
aabnedes den første Telegrafforbindelse, 1864
Jernbanen T.—Støren, 1877 Støren—Aamot og
1881 Merakerbanen med Forgreningen
Sunnanbanen, aabnet 1902. Folk med Syn for T.’s
heldige Beliggenhed i et udstrakt og rigt
Opland flyttede nu ind og slog sig ned paa
Møllenberg, Rosenborg og Lademoen, S., SØ. og Ø. f.
Baklandet, og her opstod paa faa Aar en
Bydel, »Østbyen«, som nu har flere Indbyggere
end den gamle Stad paa Nidarnes. For at
optage den ny Jernbane- og Dampskibstrafik blev
en ny Havn med Kajer og Jernbanetomter
bygget paa Grunden N. f. Byen ved Pæling og
Opmudring. Over denne ny Kanalhavn fører tre
Broer, fra V. regnet Skt Olavs Bro til
Godsstationen, Merakerbroen, som fører over til
Hovedstationen, og Bratørbroen ved Nidelvens
Munding. Det hele storslagne Anlæg kostede
1200000 Kroner og var færdigt 1884. Det havde
en fuldstændig Forrykkelse af Trafikken til
Følge; den samler sig nu om Fjordgaden og de
nye Kajer, medens den historiske Havn ved
Elvens nedre Del er forladt. I de senere Aar
er der ogsaa opstaaet adskillig Bebyggelse paa
Singsaker og Øia paa Elvens Sydside, V. og
SV. f. Baklandet. Efter de seneste Udvidelser
har Byen et Areal af 35,34 km2. Hovedbyen
havde ved Udgangen af 1900 12800 Indb.,
Østbyen 20900, Vestbyen 4300, i alt 38000. 1801
havde Byen 8800 Indb., 1825 11600, 1860 17000,
1875 22500, 1885 24000, 1896 33000, 1905 40000,
1920 55030. — T. har regelmæssig daglig
Forbindelse med sit store Opland og med
Omverdenen. Merakerbanen: Stjørdalen, Meraker,
Sverige, ved Linien Hell—Sunnan ogsaa Levanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
