Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Ærkebiskopgaarden tilhører Nordfløjen
Middelalderen (omkring Aar 1300). Den bestaar
af to massive Stenbygninger med hvælvede
Kældere i underste Etage, i den østligste har
anden Etage indeholdt Ærkebiskoppens store Hal.
Gaardspladsen har været indhegnet af en
retvinklet Ringmur, der paa Vestsiden er benyttet
som Væg i Magasinbygningen. Det Kompleks af
Bygninger, som Ærkebiskoppens store
Husholdning forudsætter, har maaske været af Træ;
dog er Grunden ikke undersøgt. 1556 blev
Gaarden Residens for den trondhjemske Lensherre,
hvorfor den siden kaldes Kongsgaarden.
V. f. det her omhandlede Parti ligger den
katolske Missions Sankt Olav’s Kirke,
Døvstummeinstituttet og Kalvskindets Folkeskole.
Fra Bispegaden til Bratøren løber
Købmandsgaden, Byens Østgrænse. Nederst til højre
ligger Toldboden. Paa den modsatte Kant er
Skansen og Skansegaden Byens Vestgrænse. Mellem
disse gaar i Retning som Bispegaden, Øst til
Vest, følgende Gader: Erling Skakkes, Kongens
med Statue af Byens Grundlægger Olav
Tryggvessøn paa en høj Stensøjle, rejst midt paa
Torvet. Ved denne Gade ligger Raadhus og
Brandstation, Sparebanken, Telegrafstation,
Endvidere Dronningens Gade med
Hospitalsløkken, Olav Tryggvessøn’s med Sanden.
Fjordgaden mellem Købmandsgade og
Munkegade er her Byens Nordgrænse. I Erling
Skakkes Gade ligger Teatret og
Videnskabernes Selskab med antikvariske og
zoologiske Samlinger og et værdifuldt Bibliotek.
I Kongensgade ligger til højre Raadhuset med
Brandvagten, T.’s Sparebank (en monumental
Bygning), Post- og Telegrafstation, længere ude
Hospitalskirken, en uanselig Træbygning. Til
venstre Norges Bank (opført 1828—29), den ny
Frimurerloge, Tordenskiolds Park med
Heltens Statue; Vor Frue Kirke, hvis østlige Del
— af hugget Klæber med en vakker Portal fra
omkring 1250 — i 1688 fik en Forlængelse mod
Vest; 1739 et svært Klokketaarn. Kirken har
Tøndehvælv. I »Hornemansgaarden« er
offentlige Kontorer, længere ude ligger
Arbejderforeningen (stiftet 1850 af Digteren Chr. Monsen),
Landsfængslet, Sindssygeasylet, Fattighuset,
Kriminalasylet. I Dronningensgade ligger
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum med rige
Samlinger samt Posthuset, i Hospitalsløkken
Elektricitetsværkets Sekundærstation.
Primærstationen ved store Leirfos overfører Kraften
til Sekundærstationen dels ved Luft-, dels ved
Jordledninger. Værket driver Belysningsanlæg
over hele Byen og T.’s elektriske Sporvej. I
Fjordgaden har Nordenfjeldske
Dampskibsselskab Kontor, ligeledes Selmers Dampskibslinie
med 9 Lasteskibe. Gaden ender i Fisketorvet
Ravnkloen. Mellem Kongensgade og Fjordgaden
løber Søndre og Nordre Gader, Nord til Syd;
den første danner ved Merakerbroen
Forbindelsesleddet med Jernbanestationen, her er T.’s
Fiskerimuseum. Vest for skærer den brede
Munkegade fra Ravnkloen over Kongensgade,
hvor Krydset danner Byens Torv, op til
Bispegade. Her ligger Palæet, Stiftsgaarden, bygget
1774, vistnok den største herskabsmæssig
indrettede Træbygning i de nordiske Lande, nu
indrettet til Bolig for Kongen, naar han
er paa Besøg i Byen; — videre
Latinskolen, Distriktskommandoens Kontor,
Klubselskabet »Harmonien«, T.’s tekniske Højskole,
Eksercerhuset, Domkirken og
Ærkebiskopgaarden samt noget østligere Thomas Angell’s
Stiftelser. Længere mod Vest, fremdeles Nord til
Syd, gaar Prinsensgade fra Olav Tryggvessøns
Gade tværs over Byen til Elgsæterbro. Mindre
Gader i samme Retning er: Skt Olavs Gade,
Tordenskioldsgade, Hospitalsgade med
Hospitalet og Sverresgade. I Østbyen danner
Vollabakken, øvre og nedre Baklandet,
Indherredsvejen og Strandvejen det nordligste
Samfærdselsled. Heri ligger Bakke Kirke, en uanselig
Træbygning fra 1714, Dokkerne, T.’s mekaniske
Værksted. Forbindelsesled med Byen er Bakke
Bro og Bybroen. S. f. gaar omtrent parallelt
med Kirkegaarden nedre og øvre Møllenberg
samt Veidemans Vej med Bispehaugens
Folkeskole. Lademoens Kirke, en smuk Stenbygning,
er netop indviet 1905. Paa Øia findes den
tekniske Højskole og i Elgsætergade det ny
kommunale Sygehus. Øia staar i Forbindelse med
Byen ved Elgsæterbro og en Gangbro. I
Vestbyen ligger Ilens Kirke og Jesu Hjertes
katolske Kirke. Den gamle Slagplads Ilvolden er
omdannet til en smuk Park. Bydelen synes at
skulle blive T.’s Westend. Ved Hegdalen i
Bymarken ligger T.’s biologiske Station. Foruden
den tekniske Højskole med
Materialprøvningsanstalt, Norges Lærerhøjskole paa Lade og de
tidligere nævnte Skoler er der en Række
private Skoler og Specialskoler (Døveskoler,
Blindeskole, Husflid-, Sløjd-, Handels-, Maskinist-,
Styrmands- med flere Skoler). Fra T. vælges
sammen med Levanger 5
Stortingsrepræsentanter. Omegnen er vekslende og vakker, rig paa
historiske Minder. I Vest ligger Graakallen, 556
m, med Skihytte paa Toppen. Her afholdes
Skirend. En Bane fører op paa Plateauet til
Byaasen 4 km Ø. f. Graakallen. Her laa ogsaa
Fjeldsæter Sanatorium, som nu er nedbrændt.
I T. er der 10 Banker, deraf en Filial af
Norges Bank og to Bankierforretninger. Der
udkommer 14 Aviser, af hvilke »T. Adresseavis«,
»Dagsposten«, »Nidaros« og »Ny Tid«. Der er
mange industrielle Bedrifter, hvoriblandt
Trælastforretninger, Mineralvandsfabrikker,
Chokoladefabrik, Savbrug, Skofabrik, mekaniske
Værksteder, Ysterier, Trikotagefabrik,
Preserveringsfabrikker, Tøndefabrik,
Blikemballagefabrik, Ølbryggerier, Cementstøberi, Korkfabrik,
Nagle- og Spigerfabrik, Papirfabrik m. m.
Antagen Formue 1925 var 215,7 Mill. Kr og
Indtægt 82,5 Mill. Kr. (Litt.: Maschius,
Norvegia religiosa in dei montem, sive Templum
Nidrosianum [Oslo 1661]; G. Schøning,
»Beskrivelse over den vidtberømte Domkirke i T.«
[T. 1762]; N. Nicolaysen, »Bidrag til T.’s
Domkirkes Historie og Byens Topografi« [i
»Norsk Tidsskr. f. Vid. og Litt.«, VI];
Samme, »T.’s Domkirke« [Oslo 1872]; P. A. Munch,
»T.’s Domkirke« [smst. 1859]; O. Krefting,
»Om T.’s Domkirke« [T. 1885]; Herm. M.
Schirmer, »Kristkirken i Nidaros« [Oslo
1885]; O. Kolsrud, »Olavskyrkja i T.« [Oslo
1914]; J. Meyer, »Kristkirken i Nidaros.
Domkirken i T. under Bygning, Forfald og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
