Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tronfølge - Tronfølger - Trongisvagur - Tronhimmel - Trontale - Tronto - Tro og Love - Troon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for det rent mandlige Afkom, maatte den ny
danske T. blive strengt agnatisk. Ved
London-Traktaten af 8. Maj 1852 anerkendtes den ny
Arvefølge af samtlige Stormagter saavel som
af Sverige-Norge, hvad der dog ikke hindrede
det danske Monarkis Opløsning i 1864, medens
den ny T. statsretligt gennemførtes ved den
for hele Monarkiet givne Tronfølgelov af 31.
Juli 1853. Denne Lov er nu optaget i den
danske Grundlovs § 1, saaledes at den kun kan
ændres efter Reglerne for Grundlovsforandring.
Ifølge dansk-islandsk Forbundslov af 30. Novbr
1918 § 2 gælder denne T. ogsaa paa Island og
kan nu ikke ændres uden begge Staters
Samtykke,
En ved al T. almindelig gældende Regel er,
at den Arveberettigede skal være født eller
avlet i lovligt Ægteskab — Adoption har derfor
her ingen Betydning. For at Ægteskabet skal
anses for lovligt, kræves det i Almindelighed
yderligere, at Monarken skal have givet
Samtykke til det — dette kræves saaledes i
Danmark ifølge Kongelovens endnu gældende Art.
21, hvorefter ingen Prins af Blodet maa gifte
sig uden Kongens Samtykke — og i flere Stater,
saaledes i Sverige og Norge, skal ogsaa
Rigsdagens Samtykke være givet til Ægteskabet.
Endelig anses et morganatisk Ægteskab (s. d.),
skønt civilretligt gyldigt, ikke for et i
statsretlig Forstand lovligt Ægteskab og udelukker
derfor det heri avlede Afkom fra T.
Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger
efter den gældende Tronfølgelov, tilkommer det
Parlamentet — i Danmark efter Grundlovens
§ 8 den forenede Rigsdag — at vælge en ny
Konge og fastsætte den fremtidige T.
K. B.
Tronfølger, i Kongeriger oftest ogsaa
kaldet Kronprins, i England Prinsen af Wales,
den nærmest til Tronen arveberettigede Prins.
Som Monarkens præsumptive Efterfølger paa
Tronen indtager han alt i Suverænens Levetid
en fortrinligere Stilling fremfor de andre
arveberettigede Prinser. Han tager saaledes i
Danmark, ligesom i de fleste andre Lande, Sæde
i Statsraadet, saasnart han er myndig — dog
uden Stemmeret — ligesom han ifølge dansk
Lov 11. Febr 1871, naar Kongen er forhindret,
skal føre Regeringen i Kongens Sted. Han
nyder derhos særlige Ærerettigheder og faar
altid særlig Apanage, naar han er myndig.
K. B.
Trongisvagur, se Trangisvaag.
Tronhimmel. Den ældgamle Skik at drage
et Klæde, en Himling, under Loftet over
det Sted, hvor Bordet stod, for at hindre
Edderkopper og Støv i at falde paa Maden og
Bordgæsterne, var endnu i 16. Aarh. i Brug
hos alle Stænder. Det hed at himle over
Borde og Senge. Natstole og Vogne fik ogsaa
Himling. Fra 1528 haves et Forbud i Danmark
mod, at Borgerfolk himlede med andet end
gamle Duge, da der blev drevet stor Luksus
med kostbare Stoffer. I Skaane holdt Skikken
sig ind i 19. Aarh. med fine broderede
Tagduge. Fyrstelige Personer, Hertuger og
Ambassadører havde særlige T. over deres Stole,
der stod paa Forhøjninger (i dansk Hofsprog:
Broer), og enhver Regeringshandling af
Betydning maatte foretages under T. Den efter
Hans Knieper’s Tegning til Frederik II af
Danmark vævede T. udgør et af Pragtstykkerne
i Nationalmuseet i Stockholm. Frederik II af
Preussen førte T. med sig i sin Feltbagage.
Til T. hørte Himlingen med 4 Kapper og et
Rygstykke, der hang som Tapet ned ad
Væggen, og hertil kunde anvendes kostbare
broderede eller vævede Stoffer. Norske Bønders
Højsæder var smykkede med et saadant i
haute-lisse-Vævning. Himlingen var ogsaa
transportabel; sat paa 4 Stænger i Hjørnerne bares
den i Processioner over det hellige Sakramente
og over Fyrster, selv naar de viste sig til Hest.
I Kirker holdtes de over Brudeparret under
Ægtevielsen. I de sidstnævnte Anvendelser hed
Himlingen Pell, Tagpell, Pelltag,
Brudepell. Baade i Baldakin og Pell er
det de kostbare Stoffer Baldag og Pell (fr.
paile), hvis Navne er overførte paa Genstanden.
(Bernh. O.). J. O.
Trontale kaldes sædvanlig den Tale,
hvormed Landets Suveræn ved højtidelige
Lejligheder, saasom ved de lovgivende Kamres
Aabning eller som særligt Svar paa de til ham
rettede Andragender (Petitioner, s. d.) o. l.,
henvender sig til Repræsentationen, der efter
gammel Skik paahører samme staaende.
Undertiden, naar Fyrsten af en eller anden Grund
er forhindret, oplæses T. af
Konseilspræsidenten eller en anden dertil udpeget Minister,
ligesom Ministeriet i dets Helhed, uden Hensyn
til, hvad Form der er blevet benyttet, er
ansvarlig for Talens Indhold. Ofte giver denne
Anledning til Indgivelse af Adresser (s. d.) fra
Repræsentationens Side med dertil knyttede
udførlige og skarpe Forhandlinger. I England
spiller denne T. ved Parlamentets Aabning og
med den dertil knyttede storpolitiske
Adressedebat, hvorved det afgøres, om Ministeriet
vedblivende har Flertal i Underhuset, stadig en
stor Rolle. I Danmark, hvor Kongen kun meget
sjældent selv aabner Rigsdagen, har derimod
de af Statsministeren paa Ministeriets Vegne
ved Rigsdagens Aabning lejlighedsvis fremsatte
almindelige Udtalelser ikke vundet en
tilsvarende Betydning som fast parlamentarisk Form.
(C. V. N.). K. B.
Tronto, Flod i Mellemitalien, udspringer i
den nordlige Del af Provinsen Aquila, strømmer
først N. paa, gennembryder Apenninernes
Hovedkæde og løber derefter med østlig Retning
gennem Provinsen Ascoli-Piceno, indtil den
udmunder i Adriaterhavet efter et Løb paa 88 km.
T. optager ved Byen Ascoli fra højre Side
Castellano og er i sit nedre Løb sejlbar for
Smaaskibe. T. var i mange Aarhundreder Grænsen
mellem Kirkestaten og Kongeriget Neapel.
(H. P. S.). C. A.
Tro og Love (Erklæring paa). En Erklæring
»paa T. o. L.« eller »paa Ære og Samvittighed«
kan i forskellige offentlige Forhold benyttes i
Stedet for den almindelige edelige Erklæring.
Dette kan f. Eks. inden for Retsplejen ske,
naar den, der skal aflægge Ed, inden en vis
Frist erklærer, at han ikke har nogen religiøs
Tro, eller at Edsaflæggelse strider mod de af
ham hyldede religiøse Forskrifter.
K. Hch.
Troon [tru.n], Havneby og Badested i det
sydvestlige Skotland, Ayrshire, med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
