Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trykning - Tryksager - Tryksans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resultater. Saar uden Hævelse behandles med
Badning med antiseptiske Midler.
Skal man bruge en trykket Hest, maa man
søge at ophæve eller i hvert Fald formindske
Tøjets Tryk mod det syge Sted. Dette kan
maaske opnaas ved, at man bruger andet Tøj
end tidligere, men man kan ogsaa bruge de
ovenomtalte Underlag og deri udskære det
Stykke, som vilde komme til at ligge paa T.
saadanne Foranstaltninger er naturligvis særlig
nødvendige over for Hævelser, men de er ogsaa
gavnlige over for Saar. Er Saaret ubetydeligt,
kan man ofte hjælpe sig ved at anbringe en
Lærredslap indsmurt med Talg paa den Del af
Tøjet, der kommer i Berøring med Saaret.
(C. G. B.). O. P.
Tryksager er den postale Betegnelse for en
Art Postforsendelser, som, naar de opfylder de
herfor fastsatte Betingelser, forsendes for den
for denne Forsendelsesart fastsatte modererede
Porto. Til T. henregnes alle Tryk eller
Gengivelser, der er fremstillede paa Papir,
Pergament eller Karton ved Typografi, Kobberstik,
Staalstik, Litografi og Autografi eller enhver
anden mekanisk Proces, hvis Beskaffenhed let
lader sig konstatere, kun ikke Kalkering,
Haandtrykkeri eller Skrivemaskine. Tryk,
tilvejebragt ved Hjælp af et Metal- eller
Gummistempel eller lign., henregnes til T. Endvidere
henregnes til T. Mangfoldiggørelser af en med Pen
eller Skrivemaskine fremstillet Tekst,
tilvejebragt ad mekanisk Vej ved Polygrafi
(Kromografi, Hektografi o. s. v.), naar disse i mindst
20 fuldkommen identiske Eksemplarer
indleveres paa et Posthus eller afleveres til et
Landpostbud. T. maa ikke indeholde noget Brev
eller nogen haandskreven Bemærkning, og der
maa ikke paa en Tryksag findes Mærker af
nogen Slags, hvorved der kan fremkomme et
aftalt Sprog, eller være foretaget Forandringer
i Teksten efter Trykningen. Der gælder dog i
den Henseende forskellige Undtagelser, idet
det bl. a. er tilladt ved Haandskrift eller ved
en mekanisk Fremgangsmaade at anføre paa
Forsendelsens Ydre eller Indre Afsenderens og
Modtagerens Navn, Stilling o. s. v., paa trykte
Visitkort samt paa Jule- og Nytaarskort
skriftlig at tilføje Afsenderens Adresse og Titulatur
samt Ønsker, Lykønskninger o. s. v., udtrykt i
højst fem Ord, at bilægge rettede Korrekturer
med Manuskriptet, at overstrege visse Dele af
en trykt Tekst, at tilføje en i enkle
Høflighedsvendinger affattet haandskreven Tilegnelse paa
Bøger, Smaaskrifter o. s. v. T. skal forsendes
paa saadan Maade, at en Undersøgelse af
Indholdet let kan finde Sted; de forsendes under
Baand, paa Rulle, mellem Papstykker, i
Hylster aaben paa 2 Sider eller i begge Ender, i
aabent Omslag eller ombundet med Sejlgarn,
der let lader sig løse, eller simpelthen
sammenfoldet. Adressekort samt alle T. af Form og
Konsistens som ikke sammenlagte Kort
forsendes uden Baand eller Omslag. T. maa i
Indlandet ikke veje over 1 kg og ikke have større
Omfang, end 45 X 30 X 3 cm; i Rulleform
maa Længde og Diameter ikke overstige
henholdsvis 75 og 10 cm. Til Udlandet (ogsaa
Island) er Vægtgrænsen 2 kg. (Litt.:
»Posthaandbogen«).
Fr. O.
Tryksans. Den daglige Erfaring viser, at
naar et Slag, Stød, Tryk eller anden mekanisk
Paavirkning af ikke for stor Styrke træffer
Huden, frembringes der en ejendommelig og vel
karakteriseret Sansefornemmelse, som vi
kalder Tryk- eller
Berøringsfornemmelse. Den formidles af Sanseorganer, som
har Sæde i Huden og de nærmest tilgrænsende
Dele af de til Huden stødende Slimhinder
(Mundhulen, Næsehulen o. s. v.); visse af de
indre Organer (Muskler og Sener) synes ogsaa
at være i Besiddelse af T. Selvfølgelig staar
alle disse Sanseorganer i Forbindelse med
Nerver, der leder Indtrykkene til Rygmarven
og Hjernen, hvor de centrale Endeapparater
findes i Føleregionen i den graa Hjernebark.
— Man antog tidligere, at T. var kontinuerlig
udbredt over hele Huden, om end med
forskellig Finhed. Senere Undersøgelser har vist, at
den typiske T. er knyttet til visse bestemte,
skarpt begrænsede Punkter, de saakaldte
Trykpunkter, der findes spredte i meget
forskelligt Antal paa de forskellige Hudsteder.
De ledsager i det hele og store Haarene og
findes særlig ved Haarrødderne, men dog
ogsaa paa haarløse Steder. Det normale
Irritament for disse Trykpunkter synes at være
den Bøjning eller Strækning, kort sagt
Formforandring, af Huden, der fremkaldes ved
Trykket. Hvis Trykket ikke er ledsaget af
saadanne Formforandringer, mærkes det nemlig
aldeles ikke: stikker man en Finger ned i
Vand eller i Kvægsølv, føles Trykket saaledes
kun paa Overgangen mellem Luften og
Kvægsølvet. Vedbliver Trykket at hvile paa Huden,
bliver den oprindelige Trykfornemmelse
svagere og svagere og kan som bekendt — ved
svage Tryk — endog fuldstændig ophøre. Paa
den anden Side vedbliver Trykfornemmelsen
især efter stærkere og længere varende Tryk at
bestaa endog ret længe, efter at selve Trykket
er ophørt, rimeligvis fordi den ved Trykket
frembragte Formforandring af Huden først
udslettes lidt efter lidt.
Det synes, som om de enkelte Trykpunkter,
hvor de end er beliggende hos samme Person,
i det væsentlige er i Besiddelse af samme
Følsomhed over for Tryk. Men da Antallet af
Trykpunkter og Hudens Beskaffenhed er
overordentlig forskellig paa de forskellige Steder
af Legemet, bliver T.’s Finhed for almindelig
Berøring af større Hudflader meget forskellig
paa de forskellige Hudpartier og selvfølgelig
ikke mindre hos forskellige Personer. M. H. t.
Berøringsstedet, har man fundet, at hvis man
sætter det Tryk, som paa en given Flade netop
formaar at udløse en Trykfornemmelse paa
Ryghuden ved 3. Brysthvirvel, til 1, er det for
samme Flade paa venstre Haandled c. 1/3, paa
yderste Fingerled c. 1/4, paa Læberanden c. 1/72
og paa Tungespidsen c. 1/86. Der behøves altsaa
for at frembringe en Trykfornemmelse paa
Tungespidsen — alt andet lige — kun 1/86 af
det Tryk, som er nødvendigt for Ryghudens.
Imidlertid er Fornemmelsens Styrke afhængig
af flere andre Faktorer, saaledes til en vis
Grad af den Hastighed, hvormed Trykket
træffer Huden. Den er meget større, naar
Trykket udvikler sig hurtig, end naar det stiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
