Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træbukke - Træcassia - Træcement - Trædemølle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Del, der netop lever i de tyndere eller
ganske tynde Grene; dette gælder saaledes
Larverne til Saperda populnea i Bævreasp og
Oberea linearis i Hassel; førstnævnte frembringer
store knudeformede Galledannelser. Hos disse
Former har man iagttaget en ejendommelig Art
af Yngelpleje; hos førstnævnte gnaver Hunnen
først udvendig paa Barken hesteskoformede
Figurer, hvorpaa hele Partier inden for
Hesteskoen overgnaves uregelmæssig; i Furens
Midte lægges Ægget, og den udkrøbne Larve lever
nu en Tid under det af Moderdyret begnavede
Parti, der ved hendes Gnaven er blevet
patologisk forandret og lettere tilgængeligt for den
spæde Larve. Hos Oberea linearis overgnaver
Moderdyret, efter at Ægget er lagt i Hasselens
Skud, disse foroven, hvad der har til Følge, at
de let brækker af i Blæst; derved bliver
rimeligvis Resten af Skuddet, hvori Larven skal
leve, bedre skikket til at tjene til Foder for
denne.
I det hele og store er T.’s forstlige Betydning
ikke synderlig stor; dels angriber T.
overvejende syge eller fældede Træer, dels gaar deres
Gange hovedsagelig kun mellem Bark og Ved.
Dog sker ikke ganske sjælden Angreb paa
fuldkommen sunde Træer, som derved svækkes eller
dræbes; størst Skade anretter de Arter, der
danner lange Larvegange inde i Veddet, hvis
Anvendelighed i teknisk Henseende herved
enten meget stærkt nedsættes eller endog helt
umuliggøres. Til større Angreb, der fra
Forstmandens Side maa modarbejdes, kommer det i
hvert Fald i Danmark sjælden. Afbarkning af
fældet Træ er et af de virksomste Midler. En
Del Arter lever i gammelt, tørt afbarket og
anvendt Tømmer; de optræder i Huse særlig i
Tagværk og kan her anrette en Del Skade
(Callidium bajulus). De i Naaletræ ynglende Former
er de skadeligste. Særlig fremhæves Tetropium
luridum, der hører til de skadeligere Former.
Tømmermanden (Astynomus ædilis), mærkelig
ved sine hos Hannen overmaade lange
Følehorn, Arter af Slægten Rhagium og Toxotus,
Prionus coreaceus (Garveren), en af de største
danske Biller. Molorchus med rudimentære
Vingedækker, Leptura. I Løvtræer lever den
store Poppelbuk: Saperda carcharias, hvis lange
Gange strækker sig gennem Veddet af Poppel
og Bævreasp, og som gør ikke ringe Skade;
den lille Poppelbuk S. populnea (se ovenfor).
Væveren (Lamia textor), et udpræget Klitdyr,
der lever dybt nede i Klitten i krybende Pils
(Salix repens) af Sandet dækkede Stammer,
samt Hasselbukken (Oberea linearis).
T. kan deles i to store Underfamilier
Cerambycinæ og Lamiinæ, af hvilke den første atter
falder i tre Afdelinger Lepturini, Cerambycini,
Prionini. Om Slægterne Cerambyx og Leptura
se Cerambycidæ. (Litt.: J. C.
Schiødte, De metamorphosi eleutheratorum
observationes Pars 9. Cerambyces [»Naturhist.
Tidskrift«, T. X]; Boas, »Ueber einen Fall von
Brutpflege bei einen Bockkäfer« [»Zoolog.
Jahrbücher Abth. Syst.«, T. 13, 1900]; J. C.
Nielsen, »Zur Lebensgeschichte des Haselbochs«
[Oberea linearis, smst. T. 18, 1903]).
C. W.-L.
Træcassia, se Kanel.
Træcement, Holzcement, en Blanding
af Tjære, Cement og Svovl; den bruges til
Fremstilling af de saakaldte Træcementtage.
Disse lægges med en yderst svag Hældning, idet
Spærene dækkes med en Forskalning af Bræder,
oven paa hvilke lægges et Lag Sand, derover to
Lag Papir, som overstryges med den
opvarmede T., derpaa atter Papir og T., hvilket
endnu gentages, hvorefter det sidste Lag T.
bestrøs med Kulgrus eller Slagge, derpaa med et
Lag Sand og til sidst med et Lag Grus.
Saadanne Tage er vandtætte og isolerende.
K. M.
Trædemølle, Kraftmaskine, hvis væsentligste
Del er Trædehjulet, som sættes i
Bevægelse ved Dyr eller Mennesker. T. er stillet
lodret og forsynet med Tremmer, der virker
som Trin, ad hvilke det bevægende Væsen
stiger op, men i Stedet for, at en almindelig
Trappe bliver staaende, og Personen kommer op
ad Trinnene, bliver ved denne Trappe
Personen staaende, og Trinnene bevæger sig,
hvorved T. gaar rundt. Ved Trædehjulet er det
udelukkende den bevægendes Vægt, der kommer i
Betragtning. Nu er T. mest kendt i sin
diminutive Form som Appendiks til et Bur og med
den Opgave at give de fangne Mus, Rotter eller
Egern Motion og fornøje Tilskuerne. Den
derfra kendte Tromleform er Typen for det
indvendige Trædehjul, som har den Fordel, at
de deri værende ikke kan løbe deres Vej,
hvorfor man har benyttet det dels til Dyr — i
en dansk Provinsby var saaledes for Aar
tilbage en Gørtlers Drejebænk bevæget ved et
Trædehjul med Puddelhunde — dels til ufri
Mennesker saasom Galejslaver, medens det
udvendige Trædehjul, som for noget over en
Menneskealder siden fandtes paa
Christianshavn, bevægedes af fri Arbejdere, som fra en
Altan traadte over paa T. Altanen har en
Bænk til Hvile, da der hyppig maa skiftes
Arbejdere, fordi Arbejdet er strengt, og
Arbejderen finder Støtte ved at holde i en vandret
Stang, men man kan regne, at derved c. 1/8 af
hans Vægt gaar tabt for Hjulet. For ikke at
gøre Arbejdet alt for anstrengende maa Hjulet
have en passende Radius, c. 2,2—2,5 m, have
66—75 Trin, hvorved Trinhøjden bliver c. 0,2 m
eller omtrent som paa en almindelig Trappe;
naar da Hastigheden er 1 Trin i Sekundet, vil
Hjulet dreje sig 55—48 Omgange i Timen.
Mandskabet deles ikke alene i Skifter, men
disse maa atter deles i Hold med Afløsning efter
visse Minutters Forløb.
T. anvendtes navnlig paa Muddermaskiner og
ved Kraner; i Dampmaskinen og i
Elektromotoren har den for stedse fundet sin Afløsning.
Ogsaa til Heste har man indrettet T. enten
med Trædehjul eller med bevægelig Skraaplan,
dannet ved et Bælte uden Ende, men de var
kostbare, ødelæggende for Hestene og
udnyttede i Reglen kun daarlig deres Kraft; medens
Trædehjulet for Heste vistnok helt har maattet
vige for Trækkehestegangen, benyttes
Bæltet uden Ende endnu noget, navnlig i
Amerika. Se Hestegang og herunder
Træde-Hestegangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
