Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træk - Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftbevægelser gennem Afgangsledninger for Luft ved
Ventilationsanlæg og om Luftbevægelser
gennem Skorstene. I begge Tilfælde bevirkes
Luftbevægelsen i Reglen derved, at den Luft, der
skal passere Ledningen, er varmere — og
altsaa mindre vægtfyldig — end den atmosfæriske
Luft, hvorfor den udøver et mindre Tryk ved
Ledningens laveste Punkt end den ydre Luft
og presses op ad af denne, ganske ligesom et
i Vand nedsænket Legeme, der har mindre
Vægtfylde end Vandet, ved dettes Tryk presses
op mod Overfladen. Det vil af det foregaaende
forstaas, at T. f. Eks. i en Skorsten bliver des
større, jo højere Skorstenen er, og jo varmere
Røgen er i Forhold til den omgivende
atmosfæriske Luft, og det er ogsaa bekendt, at
Skorstene i almindelige Bygninger »trækker« bedre
om Vinteren end om Sommeren. Det er dog
sjælden ret store bevægende Kræfter, der
saaledes er Tale om ved Skorstene og
Ventilationsledninger, og mange, tilsyneladende smaa
Omstændigheder kan derfor faa stor Indflydelse
paa T. Saaledes er det af Betydning, om en
Luftlednings indre Overflade er mere eller
mindre jævn, og om dens Tværsnit har stort eller
lille Areal i Forhold til sin Omkreds, idet
baade Ujævnheder i Ledningen og en forholdsvis
stor Overflade af dennes Vægge yder en
betydelig Gnidningsmodstand mod Luftbevægelsen,
der ligeledes modvirkes, naar Ledningen har
Bøjninger eller Knæk. Bevægelser i den
atmosfæriske Luft ved en saadan Lednings
højeste Punkt kan ogsaa virke hindrende paa T.;
under visse Vindforhold kan Røgen som
bekendt »slaa ned« i en Skorsten. Saadanne
uheldige Vindforhold kan dog til en vis Grad
modvirkes ved Brugen af særlige Røghætter (s. d.).
Naar man ikke ønsker at lade Røgen fra et
Ildsted gaa til Skorstenen med særlig høj
Temperatur, hvorved der vilde gaa megen Varme
— altsaa meget Arbejde — tabt, og man
maaske tilmed ikke kan gøre Skorstenen ret høj
— hvad f. Eks. er Tilfældet ved Skorstene paa
Lokomotiver og Lokomobiler — tyr man til
Brugen af »kunstigt T., ɔ: man frembringer
eller forøger Luftbevægelsen ved Hjælp af
særlige Midler, f. Eks. ved Blæsere eller ved en
Dampstraale, som sendes op gennem
Skorstenen og fører Ildstedets Røg med sig, paa
lignende Maade som den Luftstrøm, man blæser
gennem en Blomsterbedugger, fører Vand med
sig.
T. i en Ledning kan maales ved et U-bøjet
Glasrør, delvis fyldt med farvet Vand. Rørets
ene Gren sættes foroven ved en Slange i
Forbindelse med Ledningens Indre, medens den
anden Gren lades aaben; er der da T. i
Ledningen, vil Vandet synke i den aabne Gren —
altsaa stige i den anden — og desto mere, jo
større T. er. Vandets Bevægelse skyldes nemlig
Forskellen mellem Lufttrykkene paa
Vandfladerne i Rørets to Grene, og det er ligeledes
Lufttryksforskellen, der bevirker T. Dette kan
i øvrigt ogsaa maales ved en i Ledningen
anbragt, drejelig Vinge. Denne er da saaledes
afbalanceret, at dens Vægt søger at stille den
tværs paa Luftstrømmen, medens denne søger
at dreje Vingen i sin egen Retning, hvilken
sidstantydede Stilling Vingen derfor vil nærme
sig des mere til, jo større T. er. Vingens Aksel,
som gaar gennem Luftledningens Væg, kan uden
for denne være forsynet med en Viser, der
angiver Vingens Stilling.
Angaaende en anden af Ordet T.’s mange
Betydninger henvises til Lufttræk.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Træk. I højere Grad end andre Dyr er
Fuglene ved deres Flyveevne uafhængige af det
Sted, hvor de i Øjeblikket befinder sig, og i
Stand til at skifte Opholdssted, efter som
Forholdene, særlig Trangen til Føde, kræver det.
Nogle Arter opholder sig Aaret rundt i samme
Egn, er Standfugle; dette er Reglen i
Troperne, Undtagelsen i de koldere Egne. Af
Standfuglene lever enkelte (f. Eks. Spurv,
Agerhøne) altid paa et meget begrænset Flademaal,
andre strejfer uden for Yngletiden videre
omkring efter Føden (f. Eks. Mejse, Flagspætte).
Nogle Arter, maaske særlig saadanne, som er
meget begrænsede i Valget af deres Føde,
foretager undertiden lange, uregelmæssige
Vandringer og optræder herved i Egne, hvor de i
Almindelighed ikke findes; nogle slaar sig maaske
til Ro og yngler der et enkelt Aar for saa atter
at forsvinde; kendt er saaledes Korsnæbbenes,
Nøddekrigernes og Steppehønsenes Optræden i
Danmark (se i øvrigt Vandringer).
Forskellig fra disse Vandringer om end maaske
med samme Oprindelse er de med Navnet T.
betegnede, til bestemte Aarstider og ad
bestemte Veje foretagne Rejser, som de
allerfleste Arter, de saakaldte Trækfugle, i de
kolde og tempererede Egne foretager. Holder
vi os til Forholdene paa den nordlige
Halvkugle, der er bedst kendte, foregaar Trækket
om Foraaret hovedsagelig i nordlig, om
Vinteren i sydlig Retning. Om en Fugl er
Trækfugl eller ej, er i øvrigt ingen Egenskab, der
er knyttet til Arten. De fleste Arter med stor
Udbredelse er Trækfugle i een Del af deres
Udbredningskreds, Standfugle i en anden (f.
Eks. er Sangdroslen Trækfugl i Danmark,
Standfugl i England, Bogfinken Trækfugl i
Norge, overvejende Standfugl i Danmark); jo
længere man kommer mod Nord, des færre
Standfugle findes der, i de nordligste Polaregne
praktisk talt ingen.
Fra de ældste Tider har denne
regelmæssige Ankomst og Afrejse af Fugle, knyttet til
Aarstidernes Vekslen, vakt Opmærksomhed
saavel blandt den store Befolkning som hos
Naturforskerne. Overtroiske Forestillinger af
forskellig Art knyttede sig til T., og blandt
Forskerne var Opfattelsen og Forstaaelsen af hele
Spørgsmaalet meget usikre. Først i sidste
Halvdel af 19. Aarh. er der taget fat paa at løse
nogle af de talrige Gaader ved T., paa den
eneste Maade, hvorved man kan vente at
komme til noget Resultat, nemlig ved Iagttagelse
saa mange Steder som muligt af samtlige
Forhold ved T. og Tilvejebringelse af en
overordentlig stor Mængde Enkeltiagttagelser,
hvoraf Slutninger kan drages.
Hvad der oprindelig har gjort en Fugl til
Trækfugl og i Sammenhæng hermed
Spørgsmaalet om, hvorvidt en Arts oprindelige Hjem
er dens Sommer- eller Vinteropholdssted, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
