Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 853 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trækstyrken - Trækul - Trækulsjern - Trækænguruer, - Træl - Trælast - Trälleborg - Trælle Næs - Trælus - Træløber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stuetemperatur til 300°, først ved yderligere
Opvarmning begynder Faldet. T.’s Middelværdi i
Stuetemperatur er nedenfor angivet for
forskellige Stoffer.

	Atm.
Støbejern	1500	—	2500
Kobber, udglødet			2200
— , koldstrakt			3300
Aluminium, støbt	600	—	1200
— , koldstrakt			1900
Duralumin	3600	—	6200
Træ			1000
Beton	10	—	20
Glas	70	—	200

Se ogsaa Mørtelstyrke.
E. Su.

Trækul, se Kul.

Trækulsjern, se Svejsejern.

Trækænguruer, se Kænguruer.

Træl, gammelnordisk Navn for det ufri
Tyende. I Nordens Hedenold fandtes de i saa
godt som hver Husstand og anvendtes til alt
det grovere Landbrugsarbejde. Deres Stilling
var ret lignende Slavernes i den klassiske
Oldtid: de var retsløse ɔ: uden for Loven, og
kunde ikke eje Jord, føre Sag, vidne eller aflægge
Ed o. s. v., men tilhørte deres Husbond som
Ejendom og var Genstand for Køb og Salg. Dog
synes de ofte at have haft en vis begrænset Ret
til at erhverve sig Gods, ligesom det ikke var
ualmindeligt, at de stiftede Familie, som dog
savnede retslig Godkendelse. Trællestanden var
arvelig, og Trællebørn Husbondens Ejendom.
Standen øgedes ogsaa ved fri Mænd, der blev
hærtagne og nu maatte finde sig i Trællekaar.
T. var foragtede af alle, men om nogen egentlig
Mishandling var der vist sjælden Tale; derimod
fik de ofte paa anden Maade at føle, hvor lidt
man agtede deres Liv værd. Dog kunde enkelte
T. hæve sig til mere betroede Stillinger, f. Eks.
som Gaardbestyrer (Bryde). Allerede i Hedenold
var det næppe helt ualmindeligt at frigive T.,
og efter Kristendommens Indtrængen veg
Trælleforholdet efterhaanden. Særlig
kirkeligsindede Konger som Knud den Hellige gav Love til
T.’s Værn, og lidt efter lidt gik Trællestanden
op i den lavere Bondestand — en Bevægelse,
der i Danmark og Norge først afsluttedes
henimod Aar 1300, i Sverige endda senere. Men
selvfølgelig højnede dette ikke Bondestandens
Anseelse. Den frigivne T. fik ikke straks fulde
Borgerrettigheder; saaledes gaves der ifølge
dansk Lovgivning kun halv Mandebod for ham.
(Litt.: Estrup, »Om Trældom i Norden«
[1823]; Keyser, »Efterladte Skrifter«, II;
Kaalund, »Familielivet paa Island« [»Aarb.
f. nord. Oldk.«, 1870]).
J. O.

Trælast, se Tømmerflaader,
Tømmerhugning.

Trälleborg [træl_ə’bårj], Trelleborg, den
sydligste By i Sverige, Malmöhus Län, ligger
26 km SSØ. f. Malmö paa Sydkysten af Skåne
i en flad, men frugtbar og tæt befolket
Egn. (1925) 12343 Indbyggere. Af monumentale
Bygninger nævnes kun den 1884 fuldendte
Kirke. Der fabrikeres Sukker, Gummi,
Maskiner og Teglsten. Søfarten er livlig paa
Grund af en god, næsten altid isfri Havn, der
siden 6. Juli 1909 staar i daglig
Færgeforbindelse med Sassnitz paa Rügen. Gennem denne
Forbindelse staar det svenske Jernvejsnet i
Samtrafik med det tyske, og foruden de
tidligere Lokalbaner fra T. til Malmö, Lund og
Rydsgård har man 1899 aabnet en ny 31,7 km lang,
paa stor Toghastighed beregnet Jernvej til
Malmö. Farten mellem T. og Sassnitz
opretholdes af 4 Færger, 2 svenske og 2 tyske. 1924
ankom til T.’s Havn 1668 Skibe med 1428427 t.
Byen nævnes allerede i Middelalderen og
havde da et Slot, et Kloster og 2 Gilder og drev en
ikke ubetydelig Handel. 1619 ophævedes dens
Stadprivilegier for at ophjælpe Malmö, og T.
sank ned til en ubetydelig Landsby. 1844 blev
den Köping, og 1865 fik den sine
Stadrettigheder tilbage.
(H. P. S.). M. H-n.

Trælle Næs, Halvø i det sydøstlige
Nørrejylland, der skyder ud mod Ø. mellem Lillebælt
og Vejle Fjord og mod NV. begrænses af Rands
Fjord; mod Ø. ender Halvøen i Kasserodde, som
er uren med flere Puller og Sten; ved dets
Yderende er udlagt en Vager. Paa Pynten af
T. brænder et ubevogtet Lynfyr, der viser rødt
Lys over den sydlige Del af Flakket. Den
østlige Ende er for en stor Del dækket af Skov
(T. Skov); her ligger dens højeste Punkt, 47 m.
Halvøen danner et eget Sogn, Vejlby Sogn, i
Elbo Herred, Vejle Amt.
(H. W.). M. S.

Trælus, d. s. s. Boglus.

Træløber (se farvetrykt Tavle
»Sangfugle«, Fig. 1) (Certhia) kaldes en Slægt med en
Snes hverandre meget nærstaaende Arter af
smaa Spurvefugle, udbredte saavel i Europa og
Asien som i Nordamerika; de lever klatrende
paa Træer, hvilket giver sig tydelig Udslag i
hele deres Bygning. T. (Træpikker, norsk:
Trækryber) (C. familiaris L.), en af de
mindste europæiske Fugle, er uanselig farvet,
paa Oversiden med en Blanding af brunt og
hvidt, medens Undersiden er smudsighvid.
Vingerne er korte, Halefjerene, hvis Længde
tiltager mod Midten, er tilspidsede i den yderste
Ende, det tynde, ret lange Næb er temmelig
stærkt krummet. Fødderne er forholdsvis
kraftige med kort Løb. T. er en vidt udbredt Fugl,
idet den. delt i en halv Snes Racer, beboer
det meste af Europa og Asien. I Norge yngler
den almindelig i Landets sydligere Egne,
sparsomt i de nordlige; i Danmark lever den
overalt, hvor der findes Højskov, hvad enten af
Løv- eller Naaletræer. Stille og ubemærket
færdes den paa Stammerne, bevægende sig i
Skruelinie om Træet, altid opefter; Bevægelsen
sker i smaa Hop, idet den af og til holder
stille, klamrende sig fast med Kløerne og
støttende med Halen, medens det spidse Næb
søger Insekter under Barkens Mos. Den er
ustandselig i Bevægelse, men egentlig ikke sky.
Om Foraaret høres dens Sang, der bestaar af
en Række fine, lige høje Toner. Reden bygges
oftest lavt paa en Stamme, hvor et Stykke Bark
har løsnet sig, saa der dannes et Rum mellem
Bark og Stamme; den yngler ogsaa villig i de
af M. Klinge angivne kunstige Redekasser;
de 5—7 Æg er hvide med rustbrune Pletter.
T. er Standfugl, der Vinteren igennem holder
sig i Skove, sjælden ses uden for disse; den
flokkes aldrig med andre af sin Art, men
træffes undertiden i Selskab med andre Smaafugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>