Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træning - Træolie - Træpiber - Træpikker - Træpindsvin - Træprøvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træner til, for at Hesten kan blive klog paa,
at den maa spare paa Kræfterne, naar
saadanne længere Distancer bliver forlangt. Saa
vidt muligt rider man Galopperne med
Førerhest eller i Selskab med andre. I de hurtige
Galopper lader man Hestene gaa saa
nogenlunde hurtigt, som de har Lyst til. Det gælder om
at fremme den nødvendige Ro hos Hesten. Om
at hidse den og bringe den i Affekt kan der
ikke være Tale. En Hest, hvis Sind er bragt
i Oprør, er ikke sund, den trives ikke, dens
Kræfter vil Dag for Dag tage af i Stedet for
at forøges, og den bliver følgelig mindre og
mindre egnet til Væddeløb. Skulde man
undtagelsesvis faa med en enkelt meget doven
Hest at gøre, maa man animere den. En Hest,
der gaar modvilligt og slapt i Galoppen, faar
let Skavanker i Benene. — Skal Hesten
forberedes til et Forhindringsridt, maa den
foruden Galoparbejdet have Øvelse i Springning
for at øve de Muskler, der derved særlig
anspændes, saaledes at de ikke bliver trætte
eller overanstrengte under Løbet. Selve
Færdigheden i at bedømme og udføre Spring maa
man dog helst sørge for at have skaffet Hesten
forud for T., f. Eks. ved Terrainridning det
foregaaende Efteraar. — Er T. godt udført, vil
Hesten være steget overordentlig i Værdi som
Brugsdyr. Dens Haarlag er glinsende, dens
Øje stort og friskt, dens Bevægelser kraftige
og elastiske, saa snart den kommer i Fart. Den
gaar uden Anstrengelse milevidt gennem
Terrainet i en Fart, som i Løbet af faa Sekunder
vilde tage Vejret fra en almindelig Landhest,
om denne overhovedet kan gaa en saadan
Fart, og den lader fra Naturens Haand bedre
udstyrede, men utrænede Heste langt, langt
bag sig. Den kan rides fra Morgen til Aften og
fra Aften til Morgen næsten uden at behøve
Hvile, og der hører godt trænede, friske og
kraftige Ryttere til for at holde ud med den.
Den, der ikke har trænet og ikke beskæftiget
sig med trænede Heste, har kun en højst
mangelfuld Forestilling om, hvad en saadan ædel
Hest kan præstere, naar den er godt forberedt.
— For Rytterens T. gælder ligesom for Hestens,
at den maa gaa ud paa at bringe den bedst
mulige Krafttilstand, især et let og frit
Aandedræt, Fjernelse af overflødigt Fedt og
Udvikling af Muskler, for at han kan holde ud i den
stærke Fart og være Herre over sit Legeme.
Da Hesten i Løbet kun behøver at bære en vis
Vægt, kan det blive nødvendigt for den Rytter,
der er for tung, til den egentlige T. at føje
Bestræbelser for at komme ned i Vægt. Dette
kan for nogles Vedkommende være
sundhedsfarligt, og man maa derfor i den Henseende
helst søge Raad og Anvisning hos en Læge. En
Grænse for, hvor vidt man tør drive
Vægtnedgangen, findes for øvrigt deri, at det er
uhensigtsmæssigt at komme dertil, at man føler sig
slap og mat. Det er bedre at ride med et Par
Punds Overvægt og være sund og stærk end
at lade Hesten slæbe paa en Rytter, der paa
Grund af Svækkelse ikke kan ride Løbet til
Ende i fuld Kraft. Tobak og Alkohol er
skadelige under T. ikke alene af almindelige Grunde,
men særlig fordi de medfører Besværligheder
for Hjertet og Aandedrættet under store
Anstrengelser.
(C. G. B.). O. P.
Træolie, d. s. s. Aleuritesolie (s. d.).
Træpiber, se Pibere, Skovpiberen.
Træpikker, se Træløber. Navnet er
tidligere ogsaa brugt for Spætterne. Smlg. Picus.
Træpindsvin, se Gnaverpindsvin.
Træprøvning indtager en Særstilling inden
for den tekniske Materialprøvning, idet der ved
Køb af Træ ikke stilles talmæssige Fordringer
til Styrke o. s. v., og vanskeligt kan stilles
saadanne Fordringer, da Træet som Naturprodukt
ikke lader sig regulere m. H. t. Egenskaber i
samme Grad som et Kunstprodukt. De
Modtagelsesprøver, der anvendes, indskrænker sig
derfor til en Konstatering af, at Træsort,
Tildannelse og Maal er som forlangt, at
Kerneindholdet ikke er unormalt lille, Knast- og
Vandindholdet unormalt stort, at Træet ikke
er angrebet af Insekter eller Svampe, og at det
ikke er vredet eller krumt. Ved mange
Anvendelser, hvor Træets Styrke har Betydning,
vilde der dog være Grund for Brugeren til at
foretage Styrkeprøver og derigennem skaffe sig
et paalideligt Grundlag for Fastsættelsen af den
tilladelige Spænding, thi Styrken af een og
samme Træsort er meget variabel, og de
gennemsnitlige Styrketal, der sædvanligvis regnes
med, derfor lidet paalidelige.
Den videnskabelige T. har hovedsagelig
beskæftiget sig med at finde Sammenhænget
mellem Træets forskellige Egenskaber og mellem
disse og Vækstbetingelserne, som Regel under
Udelukkelse af Prøvelegemer med Fejl som
Knaster, vredet Vækst o. l., og de fleste Steder
har man arbejdet efter de af internationalt
Materialprøvningsforbund paa Kongressen i
Bryssel 1906 vedtagne Regler.
Ved Prøvning af Træs Styrke har navnlig
følgende 4 Faktorer Betydning. 1)
Forsøgshastigheden har stor Indflydelse paa
Styrken; navnlig naar Veddet er grønt eller vaadt.
Thurston har gjort Bøjningsforsøg med
Fyr, og efter at have bestemt Brudlasten paa
almindelig Maade, belastede han 3 Bjælker
med 95 %, 3 med 80 % og 3 med 65 % af
Brudlasten. De knækkede alle, den sidste i hver
Gruppe efter henholdsvis 43 Timer, 30 Dage
og 15 Maaneder. Ogsaa ved Trykforsøg har man
fundet, at Træet ved stadig Paavirkning kun
taaler c. Halvdelen af den Last, som det kan
bære under et hurtigt gennemført Forsøg.
Dette Forhold maa der tages Hensyn til ved
Fastsættelsen af den tilladelige Spænding, ligesom
sammenlignende Styrkeprøver maa udføres med
ensartet Hastighed. 2) Vandindholdets
Virkning er meget stor. Styrketallene aftager
betydeligt, naar Vandindholdet forøges; vandfri
Rødgran er 4 Gange saa stærk som
vandmættet. For at kunne sammenligne forskellige
Styrketal maa man kende Vandindholdet, og i
Reglen tilstræbes en Fugtighedsgrad af 15 %,
svarende til godt, lufttørret Træ. 3) Knaster
og vredne eller krumme Fibre nedsætter
Styrken saa stærkt, at Styrketallene slet ikke kan
sidestilles med de normale. Derfor bruger man
til Styrkeprøver ganske fejlfri Prøvelegemer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
