Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konfessioner, medens 724503 (5,3 %) er talt som
konfessionsløse. De romersk-katolske
Menigheder er organiseret i to Ærkebispedømmer:
Prag (med Bispedømmerne Leitmeritz, Bøhmisk
Budweis og Königgrätz) og Olmütz (med
Bispedømmet Brünn) samt Bispedømmerne Nitra og
Banská Bystrica, der er underlagt Ærkebispen
i Gran i Østerrig, og Podhradie, Rožnava og
Košice, der hører under det preussiske
Erkebispedømme Erlau. De græsk-katolske
Bispedømmer Presov og Mukačevo staar under
Ærkebispen i Gran, medens de græsk-ortodokse
hører under Ærkebispen i Libau
(Rumænien). Den tschekkoslovakiske Nationalkirke er
organiseret i Diøceser med Biskopper i
Spidsen. — Folkeoplysningen staar højt i de
tschekkiske Landskaber, men i Slovakiet var der 1910
27,8 % Analfabeter, og i Podkarpatská Rus
ligger Tallet omkring 70 %.
O. K.
Statsforfatning og Forvaltning.
Den ny tschekoslovakiske Stats Forfatning,
der vedtoges af den i 1918 alene af de
tschekkiske Partier valgte provisoriske
Nationalforsamling, er af 28. Febr 1920. Efter denne
Forfatning, der betegner sig som »Den
tschekoslovakiske Republiks konstitutionelle Charte«,
er T. en demokratisk Republik, hvis Chef er
den valgte Præsident.
Republikkens Præsident vælges
ligesom i Frankrig af Kamrene i forenet
Samling som Nationalforsamling og vælges ligesom i
Frankrig for en Tid af syv Aar. Han kan kun
vælges to Gange i Træk, ellers maa der hengaa
syv Aar, inden han kan vælges igen; dette
gælder dog ikke for Republikkens første
Præsident (Masaryk). Præsidenten har de
sædvanlige konstitutionelle Beføjelser, derunder ogsaa
Ret til at opløse Kamrene og et meget
indskrænket, men dog ikke helt betydningsløst
suspensivt Veto, idet en Lov, som Præsidenten
nægter at underskrive, kun bliver Lov, hvis
den paa ny vedtages med absolut Flertal i
begge Kamre. Bortset fra de Præsidenten
udtrykkeligt tillagte Beføjelser udøves i øvrigt
al anden Regeringsmyndighed af Regeringen,
d. v. s. af det af Præsidenten udnævnte, men
over for det ene af Kamrene, nemlig
Deputeretkamret, ansvarlige Ministerium. Efter den
tyske Rigsforfatnings Mønster er det
udtrykkeligt udtalt i Forfatningen, at Regeringen er
ansvarlig over for Deputeretkammeret, og at
den derfor er forpligtet til at gaa af, saa snart
dette Kammer vedtager et Mistillidsvotum.
Forslaget til et saadant Mistillidsvotum skal dog
være underskrevet af mindst 100 Deputerede,
og selve Beslutningen skal vedtages med
absolut Flertal i et Møde, hvor over Halvdelen
af Medlemmerne er til Stede. I øvrigt kan
Ministrene ogsaa, ligesom Præsidenten selv — den
sidste dog kun for Højforræderi — anklages
kriminelt af Deputeretkammeret for Krænkelse
af Forfatningen eller andre Love, og Rigsret
er da det andet Kammer, Senatet.
Den lovgivende Magt er hos
Nationalforsamlingen, der bestaar af to Kamre,
Deputeretkammeret og Senatet. Det første, der
bestaar af 300 Medlemmer, vælges for 6 Aar
af alle 21-aarige tschekkiske Mænd og
Kvinder. Senatet, der bestaar af 150 Medlemmer,
vælges for en Tid af 8 Aar af alle 26-aarige
Vælgere. Alle Valgene sker ved
Forholdstalsvalg paa en Søndag, og Vælgerne er under
Straf af Bøde eller Fængsel indtil en Maaned
forpligtede til at deltage i Afstemningen.
Spørgsmaalet om Valgenes Gyldighed afgøres af en
særlig Valgdomstol. Skønt Forskellen mellem
de to Kamres Sammensætning er reduceret til
et rent Minimum og nærmest alene bestaar
deri, at Senatet vælges af noget ældre og
altsaa formentlig noget besindigere og mere
erfarne Vælgere, er det alligevel de Yngres, de
21-aariges Kammer, der efter Forfatningen
indtager den fornemste Plads og har den
afgørende Myndighed. Det er saaledes som nævnt
alene Deputeretkammeret, der kan styrte
Regeringen ved et Mistillidsvotum. Endvidere skal
Finansloven og Loven om det nationale
Forsvar først forelægges dette Kammer, og endelig
har Senatet kun et indskrænket suspensivt
Veto over for det yngre Kammer, idet en af
Deputeretkammeret vedtagen Beslutning bliver
Lov trods Senatets Forkastelse, dersom
Kammeret gentager sin Beslutning med absolut
Flertal af samtlige sine Medlemmer. En
ejendommelig Regel er det, at i den Tid, Kamrene
ikke er samlede, kan et permanent Udvalg af
Kamrene paa 24 Medlemmer, 16 fra
Deputeretkammeret og 8 fra Senatet, i paatrængende
Tilfælde give foreløbige Love; dog skal det ske
paa Forslag af Regeringen og med Samtykke
af Republikkens Præsident. Disse provisoriske
Love maa dog ikke gaa ud paa at ændre
Forfatningen, og de bortfalder, hvis de ikke inden
2 Maaneder efter, at Kamrene er samlede,
stadfæstes af disse. En anden Regel er den, at intet
Medlem af Kamrene kan kriminelt forfølges —
heller ikke uden for Samlingerne — uden
vedkommende Kammers Samtykke; dog gælder
denne Regel ikke ansvarlige Redaktører af
Dagblade eller Tidsskrifter.
Af de almindelige borgerlige
Frihedsrettigheder, som Forfatningen hjemler, mærkes
særlig de i Henhold til traktatmæssige
Forpligtelser over for Folkeforbundet fastsatte
Garantier for de nationale Mindretal i Landet.
Krænkelser af disse kan indtales for den øverste
Forvaltningsdomstol. Til Forandringer af
Forfatningen kræves et Flertal af 2/5 af samtlige
Medlemmer i hvert af Kamrene, og en særlig
Forfatningsdomstol — derimod ikke som i
Danmark de almindelige Domstole — er
beføjet til at prøve Spørgsmaalet, om en af
Kamrene vedtaget Lov er i Strid med Forfatningen
og altsaa ugyldig.
Med Hensyn til den lokale Forvaltning, der
i øvrigt nu er under Omdannelse, er Landet
delt i 5 store Forvaltningsomraader: Böhmen,
Slovakiet, Mähren, Schlesien og Ruthenien S.
f. Karpaterne. En særlig Stilling indtager den
sidste af Lillerussere beboede Landsdel, der
ved Traktaten i St. Germain af 10. Septbr 1919
efter eget Ønske blev forenet med T. og fik
Løfte om vid national Autonomi. Dette Løfte
er ogsaa garanteret Landsdelen i Forfatningen
af 1920, men hidtil er det ikke blevet ført ud
i Livet.
K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
