Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Folkeforbundet har T. formaaet at gøre sig
gældende, fik en Plads i Forbundsraadet 1924
og øvede Indflydelse i Locarno 1925. — Alt i
alt er der næppe nogen af Europas ny Stater,
der udadtil har formaaet at hævde sig saa godt
og dygtigt som T.
De indre Forhold har ligeledes været
præget af Fremgang til Trods for den meget
stærke Partisplittelse. Det første, af Masaryk
1918 udnævnte, Ministerium — med Kramatz
som Chef — vandt stærk Tilslutning fra en
Nationalforsamling, sammensat af de
forskellige Partier (undtagen de tyske) uden
Folkevalg, men maatte gaa af Juli 1919, hvorefter
Vlastimil Tusar blev Ministerchef.
Nationalforsamlingen vedtog tvungen Indførelse af 8
Timers Arbejdsdag, Ekspropriation af store
Landejendomme med det Formaal at udstykke
dem i smaa og endelig — Febr 1920 —
Forfatningen. Derefter foretoges Valg til
Parlamentet, der fik en meget broget
Sammensætning. I Deputeretkammeret fik de moderate
Nationalister og Benes’ Parti 77
Mandater, Tusar’s tschekoslovakiske
Socialdemokrater 32, tyske Socialdemokrater 33, de
mange borgerlige Grupper — for en stor Del
agrariske og katolske Partier, grupperede efter
Nationalitet — tilsammen 137. I Senatet havde
de borgerlige en lille Overvægt. Tyskerne
ønskede Selvstyre for de tysktalende Egne, og et
lignende Krav stilledes for Slovakkernes
Vedkommende af et slovakisk »Folkeparti« under
Ledelse af Præsten Hlinda. Der kunde af
rigstro tschekoslovakiske Partier dannes en
Koalition, stærk nok til at bære en Regering. I
Septbr 1920 afløstes Ministeriet Tusar af
Embedsmandsministeriet Cerny, og i Septbr 1921
dannede Benes et Kabinet, hvis Finansminister
var den dygtige Novak, som med lykkelig Haand
gennemførte en Forbedring af Valutaen og
Finanserne ved en hensigtsmæssig
Kreditpolitik og Besparelser. Oktbr 1922 dannede
Agraren Svehla Regering. Han gennemførte 1923
en Lov til »Beskyttelse af Republikken«.
Kommunismen var i faretruende Fremvækst, og
Farer truede ogsaa stadig fra de nationale
Bevægelser. 1924 og 1925 gennemførtes vigtige
Love om Socialforsikring. Nye Valg 1925 bragte
dog en betydelig Fremgang for Kommunisterne,
der blev det næststørste Parti, men samtidig
Tilbagegang for den uforsonlige Fløj mellem
Tyskerne. De fem tschekoslovakiske Partier,
der hidtil tilsammen havde haft Flertal,
mistede nu dette, men kunde dog med
Tilslutning fra et Købmandsparti skabe et nyt
Flertal. Med Besvær fik Svehla sit Kabinet
omdannet, men dette afløstes i Marts 1926 af et
andet Ministerium Cerny. 12. Oktbr 1926 kom
Svehla saa til at danne en ny Regering paa
nyt, historisk epokegørende Grundlag: politisk
Samarbejde og Sammenslutning mellem
Tschekker og Tyskere. I Regeringen optoges Spinna,
Mayr-Hatting og Kafta, der som Førere for
forsonlige tyske Grupper ud fra et nøgternt
Syn paa Forholdene havde stillet sig imod de
tyske Løsrivelsesbestræbelser, hvis mest
fremtrædende Leder var Lodgmann. Mayr-Hatting
udtalte allerede 1924: »Vi maa erkende, at
denne Stat hviler paa et fast Grundlag, og
denne Erkendelse lader os forudse den
Situation, da vi er med i Regeringskoalitionen
og med i Regeringen«. Denne Spaadom er nu
gaaet i Opfyldelse, og der synes at tegne sig
lyse Muligheder for en endelig Udsoning
mellem T.’s geografisk, historisk og
erhvervsmæssig, men ikke sproglig samhørende Folk. 27.
Maj 1927 genvalgtes Masaryk med
overvældende Flertal til Præsident. — Det maa
sluttelig nævnes, at den ny
tschekko-slovakiske Stat har haft at kæmpe ikke blot
med social og national, men ogsaa med religiøs
Splid og Uro. Under Paavirkning af Mindet
om Johannes Hus og om Katolicismens Andel i
Folkets nationale Undertrykkelse i tidligere
Tid har der været stærke Bestræbelser i Gang
for at skabe en fri bøhmisk Nationalkirke, og
mange tidligere katolske Præster har deltaget
heri. Da Hus’ Mindedag 6. Juli 1925 for første
Gang blev fejret som en national Fest med
Regeringens Deltagelse, afbrød Paven den
diplomatiske Forbindelse med T. (Litt.: T. G.
Masaryk, L’Europe nouvelle [Paris 1918];
»Die Weltrevolution« [Berlin 1924]; E. Benes,
Five Years cf Czechoslovak Foreign Policy [Prag
1924]; A. Rasen, Financial Policy of
Czechoslovakie during the first years of its first
history [1923]; C. Rivet, Les tschécoslovaques
[1921]; N. van Wijk, The czechoslovak republic
[1923]; M. Herrier, La formation de l’élat
tschechoslovaque [1923]; J. Gruber,
Czechoslovakia [1924]; R. W. Siton-Watson, The
new Slovakia [1924]).
H. J-n.
Tschelakovsky [’t∫ælakåfski.], František
Ladislav, tschekkisk Digter og Filolog, f.
7. Marts 1799, d. 5. Aug. 1852, hører til den
Række af Lærde og Digtere, hvem Böhmen
siden c. 1800 skylder Genoplivelsen af en
hensygnet Nationalitetsfølelse og en hermed
følgende Genfødelse af et Skriftsprog og en national
Litteratur. (Smlg. Tschekkoslovakiet,
Sprog og Litteratur). Hans
første Arbejder, »Blandede Digte« (»Smíšené
básně«, 1822) og »Slaviske Folkesange«
(»Slovanské národné pisně«, 3 Dele, 1822—27),
pegede allerede i panslavisk Retning; efter disse
fulgte forskellige Oversættelser af Herder,
Walter Scott o. a., men det var dog først hans
1829 udgivne »Ekko af russiske Folkesange«
(»Ohlas pisní ruských«), der grundlagde hans
Ry som en Digter, der i sjælden Grad forstod
at forme Skriftsproget. I de følgende Aar
fortsatte han sin Digtervirksomhed bl. a. med
»Ekko af tschekkiske Folkesange« (»Oslas pisní
českých«, 1840) og en lyrisk Digtsamling,
»Centifolien« (»Ruže stolistá«, 1840), indtil han 1842
overtog det slaviske Professorat ved
Universitetet i Breslau, hvorfra han 1849 blev forflyttet
til samme Post ved Universitetet i Prag. I
denne Periode af hans Liv gik hans Arbejder
næsten udelukkende i filologisk Retning. Af disse
kan nævnes, foruden en Samling af slaviske
Ordsprog (1852), de efter hans Død udgivne
»Forelæsninger over sammenlignende slavisk
Grammatik« (Prag 1853) og »Forelæsninger
over Begyndelsen til de slaviske Folks Kultur
og Litteratur« (Prag 1877).
Holg. P.
Tscheljabinsk [t∫je’lijabinsk]. Guvernement
i det østlige Rusland, udgør en Del af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
