Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschermak, Gustaf - Tschermak, Johann Nepomuk - Tschernagora - Tschernaja - Tschernajev, Mikael Grigorevitsch - Tschernigov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelser over Meteoritter. T.’s »Lehrbuch der
Mineralogie« hører til de bedste og er kommet i 8
Udgaver 1883—1921. Fra 1871 redigerede han
»T.’s mineralogische Mittheilungen«, et af de
vigtigste faglige Tidsskrifter; dette udkom fra
1878 med udvidede Rammer som »T.’s
mineralogische und petrographische Mitt.«; 1889
overdrog T. Redaktionen til F. Becke.
(N. V. U.). O. B. B.
Tschermak [’t∫ærmak] (Czermak),
Johann Nepomuk, bøhmisk Læge, f. 17. Juni
1828 i Prag, d. 18. Septbr 1873 i Leipzig. T.
studerede først i sin Fødeby, derefter i Wien,
Breslau og Würzburg. Han blev Professor i
Fysiologi i Graz 1855, forflyttedes til Krakow
1856 og til Pest 1858—60, og flyttede derefter
til Prag, hvor han indrettede sig et privat
fysiologisk-anatomisk Institut, fra hvilket der
udgik flere Undersøgelser af Betydning, navnlig
over Nervesystemets Struktur. — T. paaviste
saaledes de Indsnøringer paa Nerverne, som
senere opkaldtes efter Ranvier — over
Akkomodation, og over Sympathicus’ Betydning for
visse Kirtelsekretioner. Udrustet med et stort
Oprmdersnille, interesserede det Garcia’ske
Strubespejl ham saa meget, at han fik det indført
som Halslægens normale
Undersøgelsesinstrument, men hans Prioritet her blev dog senere
stærkt bestridt af Türck, dog endelig anerkendt
efter en hidsig Strid, der udkæmpedes i
Berliner klin. Wochenschr. 1906.
J. S. J.
Tschernagora [’t∫årnagåra], d. s. s.
Crnagora.
Tschernaja [’t∫årnaja], Tschorgun, Flod
paa Krim, udspringer i Bjergene paa den
sydlige Del af Halvøen og udmunder ved
Inkerman i den østlige Ende af Bugten ved
Sevastopol. T. er bekendt fra det Modangreb, som de
i Sevastopol belejrede Russere 16. Aug. 1855
rettede mod de Allieredes Stilling ved T., men
som blev slaaet tilbage med stort Tab.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschernajev [t∫æ’rnajif], Mikael
Grigorevitsch, russisk General (1828—98), var af
gammel Adelsæt og tjente som Officer i
Krim-Krigen og senere i Kaukasus, men sendtes 1859
i diplomatisk Hverv til Belgrad. 1864 ledede han
Toget mod Taschkend og blev Guvernør i den
nydannede Provins Turkestan, men fjernedes
1867 efter et Uheld mod Buchara. Han levede
nu i en Række Aar som Privatmand og
grundlagde et panslavisk Blad, »Ruski Mir«, men drog
Juni 1876 til Serbien for at anføre dets Hær
mod Tyrkerne; var ingenlunde heldig og maatte
efter Nederlaget ved Aleksinatz i Oktbr samme
Aar træde tilbage. Under et Besøg i Paris 1877
søgte han at ophidse Stemningen mod
Tyskland, og 1879 fængsledes han i Østrumelien som
russisk Agitator og udvistes af Landet. 1882 blev
han under Alexander III Generalguvernør i
Taschkend, men fjernedes 1884, fordi han
egenraadig førte en udæskende Politik over for det
engelske Herredømme i Indien. Ogsaa i den
følgende Tid gav hans urolige Aand sig til
Kende.
E. E.
Tschernigov [t∫je’rjnjigåf], ukrainsk
Tschernyhiw, 1) Guvernement i det
nordligste Ukraine, paa Grænsen mod Storrusland.
Arealet er 42831 km2 med (1920) 1842000 Indb
eller 43 pr km2. Overfladen er en Slette, der
dog hist og her afbrydes af Højdedrag eller af
de dybt indskaarne Floddale. I Hovedsagen
skraaner Landet mod SV. og V., hvor Dnjepr
paa en Strækning af 281 km danner Grænsen.
Ved T.’s Hovedstrøm Desna, der
gennemstrømmer Guvernementet fra NØ. til SV., deles det
i to Dele, af hvilke den nordvestlige har over
1/3 af sit Areal beklædt med Skov. Højden er
her gennemgaaende 200—215 m. Enkelte Steder
stiger Terrainet til 240 m, og ved Dnjepr ligger
det kun fra 150 til 115 m o. H. Paa Sydsiden
af Desna er Terrainet næsten ganske fladt og
lavere end de nordligere Egne; Skoven spiller
en meget ringe Rolle, hvorimod udstrakte
Sumpe og Tschernosem danner Overfladen. Hele T.
hører til Dnjeprs Flodsystem, og den største
Del afvandes af Desna, der er en vandrig og
sejlbar Strøm. Den til Guvernementet hørende
venstre Bred af Dnjepr er lav og oversvømmes
om Foraaret vidt og bredt, medens den
modsatte er høj og brat. Klimaet er udpræget
kontinentalt med kolde Vintre, varme Somre og
stærke Temperaturovergange. Den aarlige
Middeltemperatur er c. + 6°, medens Sommerens
Gennemsnitstemperatur er + 20° og Vinterens
÷ 6°. Befolkningen bestaar væsentligst af
Lillerusser, men desuden findes c. 5 % Jøder, lige
saa mange Storrussere samt mindre Antal af
Tyskere, Polakker og Grækere. Oplysningen er
selv efter russiske Forhold ringe. Landbrug er
den vigtigste og saa at sige eneste Næringsvej.
Man regner, at 54 % af Arealet er Agerland,
17 % Eng og Græsland, 20 % Skov og 9 %
uproduktivt Land; men til Trods herfor kan T.
ikke brødføde sig, da flere Distrikter giver et
magert Udbytte, og der maa indføres Korn fra
Poltava og Kursk. De bedste Kornegne ligger
S. f. Desna og dens Tilløb Sejm. Nord herfor
træder Skovbruget frem, og jævnsides hermed
dyrkes Sukkerroer samt længst mod Nord
Hamp. Foruden Tømmer og Brændsel leverer
Skovbruget ikke lidt Trækul og Tjære. Den
dyrkede Plante, som giver den værdifuldeste Høst,
er Rugen, og derefter følger Havre, Boghvede,
Kartofler, Byg, Meloner og Tobak. Kvægbestanden,
der er gaaet betydelig tilbage i de senere Aar,
udgjorde 1920 396322 Heste, 604942 Stkr
Hornkvæg, 653244 Faar og 562903 Svin. Industrien
er væsentligst knyttet til Land- og Skovbruget
og bestaar af Træskæreri, Sukkertilvirkning og
Brændevinsbrænderi. Yderligere findes et Par
Klædefabrikker samt nogle Garverier og
Teglværker. Den i Kredsen Gluchov forekommende
udmærkede Porcelænsjord anvendes ikke i
selve T., men udføres og leverer Raastoffet til 9/10
af alle i Rusland tilvirkede Porcelænsvarer. Af
Mineralskatte har T. yderligere kun nogle
Bygningssten. Handelen er ikke helt ringe, da
Trafikken lettes ved de sejlbare Floder Dnjepr og
Desna samt Sosli, der berører Guvernementets
Vestside, foruden ved et Jernbanenet paa over
1000 km, hvorimellem nogle vigtige Hovedlinier
for det sydlige Rusland. Guvernementet deles
i 12 Kredse, Borzna, Gluchov, Gorodnja,
Konotop, Kozelez, Krolevez, Njeshin, Novgorod
Sjeversk, Oster, Sosniza, Shastka og T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
