Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschusovaja - Tschuvantser - Tschuvascher - Tschuvasch-Omraadet - Tse-Hsi - Tseng - Tscretelli, G. J. - Tshambal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedre har om Sommeren stor Transport af
Tømmer og Malm. Den er 604 km lang.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschuvantser, en Understamme af det
nordsibiriske Folk Jukagirerne (s. d.), lever nu,
blandet med Korjaker og Tschuktschere, ved
Anadyrs øvre Løb som Jægere og Fiskere.
(H. P. S.). K. B.-S.
Tschuvascher [t∫u’va∫ər], et oprindelig finsk,
nu tatariseret Folk i det østlige Rusland, hvor
de i et Antal af 3/4 Mill. bebor
Guvernementerne Kasan, Simbirsk og Samara samt i
mindre Grad Saratov, Ufa og Astrachan.
Tættest træffes de paa den højre Volga-Bred. Efter
de legemlige Forhold at dømme er T. et
Blandingsfolk af Finner og Tyrker med overvejende
finske Bestanddele. Deres Sprog er ligeledes
et Blandingsprodukt af finsk-ugriske og
tyrkiske Elementer, men her har de sidstnævnte
været de stærkest prægende. Paa Grund af sin
gammeldags Form er det af stor,
sproghistorisk Interesse. T. bor i Bjælkehuse og lever
væsentligst af Agerbrug og Kvægavl. De har
i hvert Fald officielt antaget Kristendommen,
men mange gamle hedenske, shamanistiske
Forestillinger lever endnu. De flittige, men
uselvstændige og let paavirkelige T. er i Færd med
at bukke under for den russiske Paavirkning,
og det russiske Sprog breder sig mere og mere.
(Litt.: H. Vámbéry, »Ueber die
Tschuwaschen« [Budapest 1883]).
(H. P. S.). K. B-S.
Tschuvasch-Omraadet, autonomt
Territorium inden for R. S. F. S. R., beliggende lidt
V. f. Volga-Knæet (se Rusland).
N. H. J.
Tse-Hsi, se Tsu-Hsi.
Tseng, kinesiske Statsmænd, tilhørende en af
Kinas ældste Embedsslægter. 1)
Tseng-Kuo-Fan, Vicekonge i Provinsen Tsjili 1869—72, var
f. 1811 i Provinsen Hunan, d. i Peking 1872.
T. gjorde sig første Gang fortjent som
Guvernør i Hunan ved at afslaa Taiping-Oprørernes
Angreb paa Provinshovedstaden Tsjang-sja
(Maj 1852), men hans Raad om skarp
Forfølgelse af Oprørerne fulgtes ikke, saa at
Taipingerne i den følgende Tid erobrede baade
Hankou og Nanking. Mantshu-Adelen og den
staaende kejserlige Hær svigtede ganske over
for Oprørerne, og T. blev efterhaanden Sjælen
i Modstanden mod dem. Af Hunans kraftige
Landbefolkning uddannede han et Landeværn
og tilføjede Taipingerne flere Nederlag. Ved
Bistand af den unge Kejserinde Jehonala, den
senere saa berømte Enkekejserinde Tse-Hsi,
fik T. Overbefalingen i Kampen mod
Taipingerne (Februar 1854), og mod Slutningen af
Aaret 1856 var Oprørerne begrænsede til
Nanking og Egnene deromkring. Krigene med
England og Frankrig 1856—60 gav dog
Taipingerne friere Raaderum for en Tid. Men i
Sommeren 1860 udnævntes T. til Generalguvernør
for Provinserne Kiangsu, Kiangsi og Anhui og
genoptog Krigen med Støtte af Li-Hung-Tsjang
og den engelske General Gordon. Juli 1864
erobredes Nanking, og Taipingoprøret var
dermed slut. T. fik derefter det Hverv at
bekæmpe de saakaldte Nien-fei (ɔ:
Mordbrændere) paa Shantung-Halvøen og fik 1869 den
fornemme og vigtige Post som Vicekonge i
Tsjili-Provinsen; i begge Hverv afløstes han af
Li-Hung-Tsjang. — T., Taipingernes
Overvinder, var en Hanlin-Litterat af den gamle Skole,
ubestikkelig, redelig og loyal som en ægte
kungfutsiansk Embedsmand, en af de ypperste
Repræsentanter for den gammel-kinesiske
Uddannelse, for hvem Kungfutsianismen er
Loyalitetens, Troskabens og Pligtens Religion.
(Litt.: H. A. Giles, Chinese Biographical
Dictionary [1897]; Wilh. Schüler, »Abriss
der neueren Gesch. Chinas« [1912]).
2) Tseng-Tsji-Tse, almindelig kaldet
Markis Tseng, Søn af 1), f. i Honan 1837,
d. i Peking 12. Apr. 1890. T. bistod med megen
Dygtighed sin Fader i Kampen mod
Taipingerne. Under denne Virksomhed skaffede T. sig
gode Kundskaber i Engelsk, og da Kina efter
Tsjifukonventionen med England 1876
besluttede at oprette Gesandtskaber i Europa,
udnævntes han 1878 til Gesandt i Paris og
London. 1880 udnævntes han tillige i Petrograd,
hvor han erhvervede sig europæisk Anseelse
for sit diplomatiske Snille ved at gennemføre
Tilbagegivelsen af Iliprovinsen (Kuldja), som
Russerne 1871 havde besat. Den for Kina saa
ufordelagtige Livadiatraktat af 1878
annulleredes, og ved en ny Traktat, dateret Febr 1881,
Petrograd, genvandt Kina hele Iligebetet med
Undtagelse af en lille Landstrimmel i Vest,
medens Rusland opnaaede Indrømmelser med
Hensyn til Handelen paa forskellige Byer i
kinesisk Turkestan. I Paris førte han derefter
langvarige Underhandlinger om Annams
Tilknytning til de franske Besiddelser i Bagindien
og søgte forgæves at hævde Kinas
Overherredømme over dette Rige. 1886 kaldtes T.
tilbage til Kina, hvor han beklædte en Række
høje Embeder og længe var Medlem af
Tsung-li-jamen (Udenrigsministeriet) i Peking. T.
vandt stort By i europæiske Kredse baade for
sine selskabelige Talenter og sin diplomatiske
Dygtighed. Han var som andre af sine
samtidige, Li-Hung-Tsjang og Tsjang-Tsji-Tung, en
fremragende Repræsentant for den ægte
gammelkinesiske Litterat og Embedsmand. Blandt
Kineserne var han ogsaa berømt for sine Evner
som Kalligraf. (Litt: H. A. Giles, Chinese
Biographical Dictionary [1897]; Wilh.
Schüler, »Abriss der neueren Gesch. Chinas«
[1912]).
F. de F.
Tscretelli [tsirje’tjelji ?], G. J.,
georgisk-russisk Politiker (Fødselsaar ubekendt),
virkede som Avisredaktør i Georgien, da han 1907
indvalgtes i den anden russiske Rigsduma som
Socialdemokrat; dømtes efter en falsk Anklage
for Højforræderi til Strafarbejde i Sibirien,
hvorfra han først frigaves efter Revolutionen i
Mats 1917, var Maj—August dette Aar russisk
Minister, optraadte derefter som ledende i den
forgæves Kamp mod Bolsjevismen. Efter
dennes Sejr ved den anden russiske Revolution i
November 1917 blev T. førende Politiker i sit
Fødeland, Georgien, og talte saaledes sammen
med Tscheidze (s. d.) dettes Sag over for
Fredskonferencen i Paris 1919.
H. J-n.
Tshambal (engelsk Chumbul), Biflod til
Djamna i Forindien, 910 km lang, udspringer
paa Vindhya-Bjergene, 615 m o. H., flyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
