Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsitsikar - Tsitsiu, Tsitshou - Tsj. . . - Tsjang-tsji-tung - Tsjeka - Tsjing-I-Kuang - Tsjingte - Tsjou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sejlbare Flod Nonni, 30000 Indb., har snævre
Gader og Lerhuse. Handel med Korn.
M. V.
Tsitsiu, Tsitshou, se Quelpart.
Tsj. . ., se Tsch.
Tsjang-tsji-tung, kinesisk Statsmand, f. i
Tsjili 1835, d. i Hupeh 1909; Guvernør i Shansi
1882—84, Generalguvernør i Kanton 1884—89, i
Hupeh 1889—1909 (omtrent uafbrudt). Da Kina
efter Krigen med Frankrig og England
1856—60 og efter Bekæmpelse af Taiping-Oprøret
begyndte at aabnes for europæiske Ideer, navnlig
paa det materielle Omraade, fremkom en Art
aandelig Reaktion herimod med Udgangspunkt
i det gamle Hanlin-Akademi, Sædet for den
fornemste Uddannelse i Kina. Som fintdannet
Kungfutsianer blev T. en af Førerne for denne
Retning, hvis Formaal var at beskytte Kina
mod Udlandets materialistiske Aand. Over for
denne Fare vilde man paakalde de bedste
Idealer i Kungfutsianismen og derved redde
Kinas nationale Bestaaen. Dog erkendte ogsaa
T., at for den kinesiske Stats Bestaaen var et
Kompromis med Omverdenen nødvendigt,
saaledes at Kina tilegnede sig de fremmedes
Teknik og Magtmidler, for derved at kunne
beskytte sig mod et ellers truende
Fremmedvælde. Navnlig Guvernørtiden i Kanton
aabnede hans Øjne for Nødvendigheden af en
saadan Gaaen i teknisk Skole hos Europæerne,
samtidig med at den enkelte Kineser personlig
kunde fortsætte at leve efter de fra Fædrene
nedarvede hellige Idealer. Disse sine Ideer
fremsatte han i en i sin Tid meget omtalt Bog
med den betegnende Titel »Lære«, i engelsk
Oversættelse benævnet Chinas Only Hope (1901).
Som Generalguvernør i Hupeh med Hovedsæde
i den store Industriby Wu-Tsjang søgte T. selv
at gennemføre sine Teorier i Virkeligheden og
erhvervede sig derved sit store Navn som
Reformator. Med stor Energi søgte han fremfor
alt at skabe en kinesisk Industri. Som de
betydeligste Foretagender, han fik grundlagt af
denne Art, kan nævnes Jern- og Staalværkerne
i Hanjang (siden 1893), Jerngruberne i Tajeh,
Kulgruberne paa Grænsen mellem Hupeh og
Kiangsi. I Spidsen for Virksomhederne ansatte
han uden Betænkning europæiske Fagfolk.
Ideen om en Bane paa langs gennem Kina fra
Peking over Hankou til Kanton er ligeledes en
af T.’s store Ideer i Kinas Teknificering. I
Wu-Tsjang oprettede han 1896 en Militærskole, for
ogsaa derved at øge Mulighederne for Statens
Selvhævdelse. Samtidig med disse Bestræbelser
paa det tekniske Omraade søgte han at dæmme
op for den europæiske Maskinaands
fordærvelige Indflydelse ved som Modvægt at oprette
Skoler og Akademier og brugte dertil den
største Del af sin private Formue. — Af hele
denne gammelkinesiske Bevægelse med T. som
ypperste Repræsentant findes en udmærket
levende Skildring af Ku-hung-ming: The Story
of a Chinese Oxford Movement, paa Tysk:
»Chinas Verteidigung gegen europäische Ideen«
(1911). (Litt.: H. A. Giles, Chinese
Biographical Dictionary [1897]; Wilh. Schüler,
»Abriss der neueren Gesch. Chinas« [1912]).
F. de F.
Tsjeka (Tcheka) var det populære,
forkortede Navn paa det politiske Politi i Rusland
under de første Bolschevikaar; Navnet er
dannet af Begyndelsesbogstaverne i det russiske
Navn for: »Den ekstraordinære Kommission
(tchrezvgtchajnaja kommissija) for Kamp mod
Kontrarevolution, Sabotage, Spekulation og
Højforræderi«. T., som oprettedes umiddelbart
efter Bolschevik-Revolutionen, opererede med
stor Magtfuldkommenhed og Selvstændighed og
gjorde sig bemærket ved blodig Terror af den
mest hensynsløse Art; dens Leder var i lang
Tid Dzjerzjinskij, andre kendte Medlemmer
var Uritskij og Unschlicht. I temmelig stor
Udstrækning rekruteredes T. af Elementer, som
i Tsartiden havde staaet i det politiske Politi,
Ochranaen. 1922 blev den stærkt
kompromitterede Institution til en vis Grad
omorganiseret og døbtes om til »Rigets politiske
Styrelse«, paa Russisk forkortet til S. P. U.
A. K.
Tsjing-I-Kuang, kinesisk Kejserprins, f. i
Peking 1839, d. smst. Febr 1917; Adoptivsøn af
en af Kejser Kien-Lung’s Sønnesønner. T.
afløste 1884 Prins Kung som Leder af
Tsung-li-jamen. Han var da Prins af 3. Rang,
forfremmedes til 2. ved Enkekejserinde Tse-Hsi’s 50
Aars Fødselsdag og til 1. Rang 1894. Han var
Medlem af Admiralitetsraadet 1885 og
efterfulgte 1891 Prins Tsjun som Præsident for dette.
Under Bokserurolighederne var han en af de
faa moderate Mantshu-Prinser, der ikke
kompromitterede sig ved at ophidse
Enkekejserinden til Krig mod Europæerne. Det blev
derfor overdraget ham i Forening med den gamle
Li-hung-tsjang at forhandle med de europæiske
Magter efter Befrielsen af Legationerne i
Peking August 1901. Resultatet af disse
Forhandlinger blev den internationale Protokol af 17.
Septbr 1901 (se Kina, »Historie«, S. 884).
Efter Fredsslutningen blev T. Udenrigsminister
i det ifølge Fredstraktaten nyoprettede
Wai-wu-pu, der skulde afløse det tidligere
Tsung-li-jamen, og bevarede denne Stilling, til
Mantshu-Dynastiet nedlagde Magten 1911.
F. de F.
Tsjingte, d. s. s. Djehol.
Tsjou, kinesisk Dynasti 1122 (eller 1050) —
249 f. Kr. —. Det foregaaende Dynasti Shang,
er rent sagnhistorisk, dets sidste
degenererede Regent Show-Sin (1154—22)
afsattes af Wu-Wang. Denne, der kaldte sig
Hertug af T., besteg Kejsertronen og prises af
alle Historieskrivere siden Kungfutse for sit
glimrende Statsstyre og sine fremragende
Herskerevner, hvorved han skabte Mønstret paa
den forbilledlige Regent, Kungfutse har skildret.
Først med T.-Dynastiet begynder den historiske
Tid i Kina, og endnu de første 300 Aar af
Dynastiets Herskertid er Tidsregningen
usikker. Paa denne Tid herskede Kineserne kun i
Egnene om Hwangho, og T. atter kun i en Del
af den nuværende Provins Honan ved den gule
Flods mellemste Løb. Ligesom Tyskland i
Middelalderen var Kina opløst i Lensstater, og
Kejserdynastiernes Navne er blot Navne paa
Smaastater, hvis Fyrster stredes om det mere
eller mindre nominelle Overherredømme: f.
Eks. T., Tsin og Han. Mellem de mange
forskellige Stammeriger førtes evindelige Krige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
