Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuberkulose - Tuberose - tuberøs Hjernesklerose - Tubicolæ - Tubinares - Tubintser - Tubitelariæ - Tubize - Tuborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Bestræbelser gaa ud paa at hindre
Sygdommens videre Udbredelse. I Danmark er
T.-Bekæmpelsen ordnet og ledet af
Veterinærfysikus, Professor B. Bang. Paa dennes
Initiativ har Staten siden 1893 søgt at støtte
Landmændenes frivillige Bestræbelser for at rense
deres Besætninger for T. Principperne i den
Bang’ske T.-Bekæmpelse er i Korthed
følgende: 1) Ved Tuberkulinindsprøjtning udpeges de
angrebne Dyr, 2) Besætningen deles derefter
saaledes, at de sunde (ikke reagerende) Dyr
anbringes i en ny eller omhyggelig desinficeret
og afsondret Stald, 3) de reagerende Køer er
for største Delens Vedkommende kun let
angrebne og benyttes derfor, ligesom de sunde
Dyr, til Avl, saa længe T. ikke lader sig klinisk
paavise, 4) de af de reagerende Køer fødte
Kalve fjernes straks fra den syge Del af
Besætningen, og ved Fodring med kogt Mælk eller
med saadan, som hidrører fra sunde Køer,
søger man at værne dem mod Fodringssmitte.
5) 1 eller 2 Gange aarlig underkastes den sunde
Del af Besætningen en ny Tuberkulinprøve, for
at man paa den Maade kan faa fjernet
saadanne Individer, som trods tidligere Prøve og
Afsondring maatte vise sig at være tuberkuløse
alligevel. Gennemførelsen af disse Principper
muliggøres ved L. af 14. April 1920 § 11 og L.
af 5. Febr 1904 om Foranstaltninger til
Bekæmpelse af T. hos Hornkvæg og Svin. Sidstnævnte
Lov bestemmer, at der paa de aarlige
Finanslove stilles et Beløb paa indtil 100000 Kr. til
Landbrugsministerens Raadighed, for at han
dermed kan understøtte Kreaturejere, der
ønsker at benytte Tuberkulin som diagnostisk
Middel under Bekæmpelse af T. blandt deres
Hornkvæg, og som yder Sikkerhed for, at de
kan holde de Dyr, der ved Undersøgelsen viser
sig sunde, paa betryggende Maade afsondrede
fra den af T. angrebne Del af Besætningen.
§ 5 i den sidstnævnte Lov bestemmer, at
Køer, der er angrebne af T. i Yveret, skal
dræbes ved offentlig Foranstaltning og mod
Erstatning efter nærmere fastsatte Regler.
Der er ingen Tvivl om, at
Foranstaltninger som denne, der tager Sigte paa at
udrydde ved det offentliges Hjælp de mest
smittefarlige Dyr, er meget nyttige, men de er
vanskelige at gennemføre paa fuldt
tilfredsstillende Maade. Af endnu større Betydning er
sikkert det i L. af 26. Marts 1898 indeholdte
Forbud mod, at Mejerier udleverer til
Kreaturføde Mælk og Kernemælk, som ikke har været
opvarmet til en Temperatur af mindst 85°
(ved den ovenfor nævnte L. af 5. Febr 1904 er
Opvarmningstemperaturen nedsat til 80°).
Denne Bestemmelse kan uden Overdrivelse siges at
være et af de allervigtigste Led i
T.-Bekæmpelsen mellem Husdyrene, og paa dens
effektive Udførelse maa der lægges den
største Vægt især i et Land som Danmark
med de mange Andelsmejerier. Der er ingen
Tvivl om, at dersom denne Foranstaltning ikke
var bleven truffet, vilde T. nu have haft en
ganske uhyggelig stor Udbredelse. Endelig
skal det endnu blot nævnes, at Lovens § 2
paabyder Tuberkulinprøver af Hornkvæg, som
indføres fra Udlandet; reagerende Dyr skal enten
tilbagevises eller slagtes under
Veterinærpolitiets Kontrol.
Med Hensyn til T. hos de andre Husdyr er
det navnlig T. hos Svinet, som har Interesse.
Hos dette Dyr optræder T. fortrinsvis som
Fodrings-T. Slagtehusstatistikken (Rasmussen)
viser, at T.-Procenten mellem Svin svinger
mellem 3,0 og 17,8. Sygdommen var tidligere meget
mere udbredt, men er heldigvis indskrænket
betydelig ved de ovenfor omtalte
Pasteuriseringsbestemmelser. Ved at vaage nøje over
disses Overholdelse har Landmændene det i
Virkeligheden i deres Magt yderligere at
reducere T.-Procenten. I de senere Aar er man
imidlertid blevet klar over, at Svinene meget
ofte inficeres med T. fra tuberkuløse Høns. De
tuberkuløse Processer, som herved fremkaldes
hos Svinene, er i Almindelighed lokale og
godartede.
Hos Fuglene, navnlig hos Hønsene,
forekommer T. jævnlig og undertiden som en Enzooti.
Den udgaar som oftest fra Tarmen, men ytrer
sig ikke sjældent som Knogle- og Ledbetændelse
(Halthed, ømme, svulne Led). Fra forskellige
Sider har det været gjort gældende, at
Fugletuberkulosen, særlig Hønsetuberkulosen ikke
skulde være identisk med Pattedyrenes T. De nyere
Undersøgelser tyder dog paa, at det i
Virkeligheden er den samme Sygdom, ɔ: Bacillerne er
ikke artsforskellige, de repræsenterer kun to
Varieteter. Papegøjerne angribes ogsaa jævnlig
af T., som er identisk med Menneskets.
Lidelsen optræder navnlig som Hud-T. og rummer
en Fare for Smitteoverførelse til Mennesket.
(G. S.). F. N.
Tuberose, se Polianthes.
tuberøs Hjernesklerose er en arvelig
Sygdom, som beror paa en Desorganisation og
mangelfuld Udvikling af Hjernevævet, i hvilket
der da udvikler sig Knuder af saakaldt
neuroglia (se Nervesystem, S. 824). Lidelsen
viser sig ved Aandssvaghed i Forbindelse med
epileptiske Kramper; endvidere optræder der
ved t. H. meget hyppigt Dannelse af nogle
ejendommelige Svulster, adenoma sebaceum, i
Ansigtet og desuden Svulster i Hjerte og Nyrer.
K. H. K.
Tubicolæ, d. s. s. Rørorme, se
Børsteorme.
Tubinares, se Stormfugle.
Tubintser. tidligere russisk Betegnelse for
nogle samojediske eller tyrkiske Stammer ved
øvre Jenissej, med hvilke de fremrykkende
Kosakker i 17. og 18. Aarh. maatte udstaa talrige
Kampe. Nutildags bruges Navnet Tuba som
Selvbetegnelse for de oprindelige samojediske,
men nu tyrkiserede Sojoter.
(H. P. S.). K. B-S.
Tubitelariæ, se Rørspindere.
Tubize [ty’bi.z], By i belgisk Provins
Brabant, ved Floden Senne, er Jernbaneknudepunkt
og har Fabrikker for Fremstilling af
Bomuldsvarer, kunstig Silke, Jernvarer og Maskiner,
Stenbrud og (1920) 6964 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Tuborg, Bryggeri, beliggende paa
Strandvejen, umiddelbart uden for Kjøbenhavns
Grænse. T. blev anlagt 1873 af Aktieselskabet T.’s
Fabrikker tillige med Havn, en Svovlsyre- og
Gødningsfabrik og et Flaskeglasværk. Svovlsyre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>