Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulln - Tulloch, John - Tullus Hostilius - Tuloma - Tulou, Jean Louis - Tulsa - Tulsi Das - Tultscha - Tultschin - Tulu - Tulucunafedt - Tulunider - Tulup - Tum (ægyptisk Guddom) - Tum (svensk Tomme) - Tumaco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrkning af Grønsager og Vin. T. er en af de
ældste Byer ved Donau, Romernes Comagenæ,
og nævnes i »Nibelungenlied«.
(Joh. F.). O. K.
Tulloch [’ta£ək], John, skotsk
Presbyterianer (1823—85), 1845 Præst i Dundee, 1849 i
Kettins og 1854 Professor i St. Andrews. 1878
blev han Moderator i Kirken og kom nu til at
øve en betydelig Indflydelse. Blandt hans
Skrifter maa nævnes Leaders of the Reformation
(1883) og Rational Theology and Christian
Philosophy in the 17. Century, I—II (1874).
A. Th. J.
Tullus Hostilius, Roms 3. Konge, som dog
ganske tilhører Sagnhistorien. Til hans
Regeringstid henfører Sagnet Krigen mellem Rom
og Alba longa, under hvilken Horatiernes
berømte Kamp med Curiatierne fandt Sted, og
som endte med, at Alba blev ødelagt, og
Albanerne flyttede til Rom, hvor de optoges som
ligeberettigede Medlemmer af Borgerskabet. T.
H. skal være blevet dræbt af Lynet.
H. H. R.
Tuloma [’tu£åma], se Kola.
Tulou [ty’lu], Jean Louis, fransk
Fløjtevirtuos og -komponist, f. 12. Septbr 1786 i
Paris, d. 23. Juli 1865 i Nantes, Elev af
Paris-Konservatoriet, første Fløjtenist ved den
italienske Opera, senere ved den store Opera i
Paris, og Lærer ved Konservatoriet. T. har
skrevet en stor Række Kompositioner for Fløjte,
Koncerter, Fantasier, Variationer, Studiesager
o. s. v.
S. L.
Tulsa [’ta£sə], By i U. S. A., Oklahoma, ved
Arkansas-Floden, er først grundet 1887, blev
Købstad 1902 og er siden vokset meget hurtigt
som Centrum for et rigt Mine- og
Agerbrugsdistrikt. I Omegnen udvindes uhyre Mængder
af Petroleum, desuden Naturgas og Kul. En
mangesidet Industri er i Fremvækst.
Indbyggerantallet var (1900) kun 1390, men (1910) 18182
og (1920) 72075; det nærliggende Sand Springs
har 6000 Indbyggere.
G. Ht.
Tulsi Das, en af de navnkundigste af det
moderne Nordindiens Digtere, levede i Benares
i 16.—17. Aarhundrede (død 1624) og tilhørte
den Sekt af Vishnuitterne, der særlig dyrker
Rama (Ramacandra), de saakaldte
Ramananda’er (s. d.). Hans berømteste Værk,
»Ramayana«, et religiøst Digt, der er bygget
over samme Emne som det gamle indiske
Heltedigt af samme Navn, nyder en overordentlig
Anseelse i Indien og betragtes af Vishnuitterne
som en hellig Bog; dette Digt er ligesom T.’s
andre Værker affattet paa Hindi (s. d.) i den
østlige Dialekt Braj-bhakha og er
adskillige Gange trykt og udgivet i Indien og oversat
paa Engelsk af Growse (Allahabad 1883). T.
er tillige Forfatter af en Række andre religiøse
Digte og Hymner, der for en stor Del
forherliger Sagnene om Rama og Sita (s. d.).
(Litt.: Garcin de Tassy, Histoire de la
littérature Hindouie et Hindoustanie [2. Udgave,
3. Bind, Paris 1871]; Chantepie de la
Saussaye, »Lehrbuch der Religionsgesch.«
[3. Oplag, 2. Bind, Tübingen 1905]).
D. A.
Tultscha [’tult∫a], se Tulcea.
Tultschin [tult∫in], By i ukrainsk
Guvernement Podolien, ligger 16 km S. f. Brazlav paa
højre Bred af Selniza. 10000 Indb. T. har et
Slot og driver Geværfabrikation samt
Tilvirkning af Klæde og Læder. Under det første
Kosakoprør mod Polen i 17. Aarhundrede blev
T. indtagen af Kosakkerne, der nedsablede 3000
Jøder og en stor Del Polakker. 1654 tog
Polakkerne Byen tilbage, men ved Polens 2. Deling
1793 blev T. russisk.
(H. P. S.). N. H. J.
Tulu (eller Tulava), et lille dravidisk Folk
i Indien (omtrent 1/3 Mill. Mennesker) paa
Dekans Vestkyst, beboende et Distrikt omkring
Byen Mangalur mellem Malayalam- og
Kanara-Omraadet og bestaaende mest af Agerdyrkere.
T.-Sproget indtager ligesom Brahui en særlig
Stilling inden for Dravida-Sprogene, men
besidder ingen selvstændig Litteratur; Ny
Testamente er oversat paa T., trykt med kanaresiske
Typer; en Grammatik haves af Brigel,
Grammar of the Tulu language (1872), jfr. i øvrigt
Dravida S. 399.
D. A.
Tulucunafedt, se Carapafedt.
Tulunider, det første selvstændige Dynasti
i Ægypten efter Arabernes Erobring af Landet,
opkaldt efter Stifteren Ahmed ibn Tulun,
der Aar 872 frigjorde sig for den abbasidiske
Kalifs Overherredømme. Han var en dygtig
Kriger og Organisator, hvis Minde endnu er
bevaret ved de af ham opførte
Bygningsværker, men Efterfølgerne var ganske uduelige, og
allerede efter 32 Aars Forløb gik denne
kortlevende Herskerslægt under.
J. Ø.
Tulup er et næsten glemt Navn paa en svær
Overklædning helt af Skind eller kun foret
dermed. I Norge holdt Ordet sig længere end i
Danmark, men er ogsaa der i Færd med at
forsvinde. Det skal være af tatarisk Oprindelse
og betyder Lammeskind. Chauffeurernes Pels
er altsaa en T.
(Bernh. O.). J. O.
Tum, ægyptisk Guddom, der særlig dyrkedes
i Heliopolis eller On (s. d.). T., som ofte
kaldes Atum, var en Form af Solguden. Han er
den synkende og nedgaaende Sol, der, efter
hvad Ægypterne antog, hver Nat bevægede sig
frem under Jorden, for hver følgende Morgen
som Morgensolen Harmachis (Horos i
Horisonten) at hæve sig straalende paa ny over
Himmelens østlige Horisont. T. er derfor
Nordens Gud, idet Solens natlige Bane antoges at
ligge i Nord. T. fremstilles altid i fuld
Menneskeskikkelse, med den dobbelte Krone, Symbolet
for Herredømmet over Syd og Nord, paa
Hovedet; i Hænderne holder han gerne et Scepter og
Livets Tegn. T. ses ofte fremstillet paa
Mindesmærker, som Regel sammen med Harmachis
(Horos) og Osiris, saaledes bl. a. paa en Stele i
Antiksamlingen i Kbhvn. I de »Dødes Bog«
omtales han mangfoldige Gange. Paa Græsk har
hans Navn vistnok været gengivet ved Tomos.
En enkelt Gang omtales ogsaa en kvindelig Gud,
der svarer til T.; Tumit eller Tumt; saaledes i
Denderah. (Litt.: R. V. Lanzone, Dizionario
di Mitologia Egizia, S. 1240-55 [Torino 1885]).
(V. S.). H. O. L.
Tum, svensk Tomme à 10 Linier, indtil 1862
(og senere i Finland) Verktum, med
duodecimal Inddeling.
(N. J. B.). H. J. N.
Tumaco [tu’makå], Havneplads paa
Vestkysten af Colombia, ligger paa en lille Ø i San
Ignacio Bugten og udfører vegetabilsk
Elfenben.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
