Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 912 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tundra - Tundza - Tune (Sjælland) - Tune (Norge)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tørvemosserne kun findes faa Sumpplanter,
f. Eks. Bukkeblad, Calla, Troldurt, Star,
Kæruld. Hvor derimod Sneen om Vinteren blæser
bort i større eller mindre Udstrækning, bliver
Jorden paa denne Aarstid meget koldere, og
Grundisen er om Sommeren at træffe ganske
nær under Overfladen. Det tynde optøede
Jordlag kan ofte om Sommeren tørre stærkt ud, og
paa saadanne Steder findes derfor en
Vegetation, der i høj Grad bærer Præg af at være
tilpasset til Tørke. De betydeligste Planter er
xerofile Mosser (Dicranum, Polytrichum,
Racomitrium), Lichener, krybende Arter af Pil,
Revling og flere Lyngvækster. Efter den
forskellige Grad af Tørhed kan skelnes
mellem Mos-Tundra (Mose eller Moshede)
og Lichen-Tundra (Lichen-Hede). Inden
for disse kan der atter efter de herskende Arter
sondres mellem forskellige Former. Mos- og
Lichen-Heder er imidlertid ingenlunde
indskrænkede til forsumpet, flad Bund. Særlig
Lichen-Hederne findes ofte paa skraanende
Klippebund. T., med sin sammenhængende,
nogenlunde rige Vegetation, er indskrænket til
den sydlige Del af Polaromraadet. Som dens
Nordgrænse kan omtrent sættes Juliisotermen
for 5°. Længere mod Nord findes overhovedet
ikke sammenhængende Vegetation,
Fjeldmarken med dens spredte Planteindivider bliver
eneraadende. T.’s Dyreverden er den
cirkumpolare Polarfauna. Særlig vigtig er Rensdyret,
dernæst Sneharen, Polarræv, Ulv, Hermelin,
Lemming, Rype, Sneugle. Hertil kommer et
Antal Dyr, der egentlig tilhører Skovbæltet, men
kan træffes længere eller kortere N. f.
Skovgrænsen, f. Eks. Bjørn, Jærv o. a.
M. V.

Tundza [’tundзa], Tundscha, Flod paa
Balkan-Halvøen, udspringer paa Sydsiden af
Balkan-Kæden og strømmer Ø. paa gennem en
Længdedal, indtil den S. f. Slivno
gennembryder Balkans Forhøjder og bøjer imod S.,
hvorefter den ved Adrianopel udmunder i venstre
Bred af Mariza. T. er 260 km lang og afvander
8429 km². T. er Oldtidens Tonzus og
Middelalderens Tuntza.
(H. P. S.). N. H. J.

Tune, Herred ved Østkysten af Sjælland,
det mindste i Kbhvn’s Amt, grænser mod Ø. til
Køge Bugt, mod N. til Smørum og Sømme
Herreder, hvor Lille Vejle Aa for en Del danner
Grænsen, og mod V. og S. til Sømme og Ramsø
Herreder, mod hvilket sidste Skensved Aa for
en Del danner Grænsen. Dets største
Udstrækning fra N. til S. er 15 km og fra V. til Ø. (ved
Nordgrænsen) 17 km. Hele Arealet er 139,8
km², og 1. Febr 1921 fandtes her 1932 Gaarde
og Huse med 8622 Indb. (1901: 7021, 1850: 5751,
1801: 3743), altsaa 62 pr km². Den østlige Del
af Herredet er lavtliggende og ganske jævn,
idet den udgør en Del af den frugtbare Slette
»Heden«; Strækningen langs Stranden er helt
lav og sandet, den saakaldte »Jernen«. Den
vestlige og især nordvestlige Del ligger
betydelig højere, og Bakketoppene er her mellem 50
og 70 m (Stærkinge Maglehøj 69 m). Jorderne
er i det hele fortrinlige, lerede og lermuldede;
sammen med Smørum Herred er det det højest
boniterede i Amtet, idet der kun gaar 4,8 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet var 1919
12967 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l.
(Hvede dyrkes omtrent i samme Udstrækning
som Rug), 76 ha Tørvemose, 111 ha Skov
(altsaa yderst skovfattigt), 500 ha Veje, Jernbane,
Byggepladser o. l., 130 ha Lyngbakker, 141 ha
udyrkeligt Areal og 52 ha Vand. Af de vigtigste
Husdyr fandtes der 1924: 2504 Heste, 11333
Hornkvæg, 152 Faar, 183 Geder og 16511 Svin.
T. Herred omfatter 12 Sogne under T.-Ramsø
Herreders Provsti (Kbhvn’s Stift). I verdslig
Henseende hører det til 4. Retskreds (Roskilde
Købstad med Ramsø-T. samt Lejre [d. v. s.
Sømme og Voldborg] Herreder) og til 4.
Politikreds (samme Omraade) med Dommer og
Politimester i Roskilde. — Gennem Herredets
sydvestlige Hjørne gaar Statsbanen mellem
Roskilde og Køge. — T. Herred, der i Valdemar
II’s Jordebog kaldes Tunæ- og Tunahæreth,
hørte i Middelalderen til Sjællands Øster
Syssel, fra 1660 til gamle Roskilde Amt, indtil det
nuværende Kbhvn’s Amt dannedes 1808.
(H. W.). M. S.

Tune, Herred, Rakkestad Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 144,0
km² med (1920) 8049 Indbyggere, altsaa c.
55 pr km², bestaar af T. Præstegæld og Sogn
og omgives af Herrederne Rolvsøy, Raade,
Vaaler, Skiptvet, Varteig, Skjeberg og Borge samt
Sarpsborg Bykommune. — Herredet er et
Indlandsherred, beliggende ved Glommens (s. d.)
nedre Løb; det bestaar af et Afsnit (45 km²) af
det N. f. Glommens vestre Arm liggende
Fastland samt af de af Glommens Arme dannede
Øer Tunøen (79 km²), en Del (27 km²) af
Rolvsøen (57 km²), Rødsøen (2,1 km²) og 14 mindre
Øer. Tunøen er i den nordlige Del opfyldt af
Aaspartier, af hvilke det højeste er Buraasen
(178 m), medens dens søndre Del er lavere og
fladere; tværs over Øen fra Sande til
Sarpsborg strækker sig Tuneraet. Rolfsøen er lavere,
ogsaa denne er delvis opfyldt af Aaser, af
hvilke den højeste er Borgeaashatten (113 m).
Paa Fastlandet, der væsentlig bestaar af
uopdyrket Aas- og Skovland, har Herredet sine
største Højder, som Harehjelsaasen m. fl. —
Elve af Betydning findes ikke uden for
Glommen, der danner Mingevandet (4,7 km²),
Isnesfjorden og Vestvandet (6,9 km²), Skinnerflo
(tilhører Herredet med 0,4 km²) og Visterflo (4,9
km²); af øvrige Indsøer er Tunevand (2 km²)
det eneste af Betydning. For at undgaa
Flødningen forbi Sarpsfossen er der bygget en
Vandtunnel fra en Bugt af Glommens vestre Løb
(Mingen) til Eide ved Visterflo. Herredet er
paa Rolfsøen og den sydvestlige Del af Tunøen
jævnt tæt bebygget, og der findes her en
Flerhed af Husansamlinger, væsentlig beboede af
Distriktets talrige Arbejdere. Indbyggerantallet
i disse varierede i 1900 fra 285 til 1036.
Landbrug og Fabriksdrift er Distriktets vigtigste
Næringsveje, og der findes en Række
industrielle Anlæg, hvoraf flere til Dels betydelige
Savbrug og Møllebrug, Bomuldsindustri,
mekanisk Værksted, Mælkekondenseringsfabrik, flere
Skibsværfter, Trævarefabrik, Høvleri, adskillige
Teglværker m. v. Skovdriften er af liden
Betydning. Af Arealet 27,3 km² Ager og Eng, 75,4
km² Skov, 19,0 km² Ferskvand. Blandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>