Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunge (Dyrs) - Tunge (se Flynderfisk) - Tunge (teknisk) - Tungebaand - Tungebenet - tungedannet - Tungehvarre - Tungekirtler - Tungekræft - Tungepibe - Tungerasp - Tungesten - Tungetale - Tunghai - Tung-hwang - Tunghøreskolen - Tunghørighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overflade er f. Eks. hos Kattene forhornede til
spidse Torne. Et langt, klæbrigt Gribeapparat
bliver den hos dem, der som Myreslugerne
lever af Termitter og Myrer. En mærkelig lang,
udtrækkelig, cylindrisk T., besat med bagud
rettede Papiller har visse frugtsugende
Flagermus (Glossophaga og Macroglossinæ).
Drøvtyggernes, navnlig Giraffernes, T. er
overordentlig lang og bevægelig, egnet til at afrive
og føre Føden ind i Munden. — Blandt
Bløddyrene er baade Snegle og Blæksprutter
udstyrede med en T., der er besat med spidse
Conchin-Tænder. Som en T. har man
undertiden betegnet et fladt uparret Vedhæng,
Spytklingen (hypopharynx), hvorigennem
Spytkirtlerne udmunder i Fluernes Mund.
(M. Ml.). M. D.
Tunge, se Flynderfisk.
Tunge (teknisk) benævnes i mange Tilfælde
en Genstand, som er lang i Forhold til sit
Tværsnit og danner en Del af et større Hele.
T. paa Vægten betegner Ligevægten, naar den
spiller ind, heraf »at holde T. lige i Munden«.
T. ved [Sporskiftet er det bevægelige
Skinnestykke af egen Form (se Sporskifte); T.
ved Blæseinstrumenter (s. d.) er et fint Blad,
som, idet det vibrerer, afvekslende aabner og
lukker for Piben; T. paa en langskaftet Støvle
er den Læderlap, som fra Overlæderet skyder
sig op i Skaftet; T. i Bygningsvæsenet er en
tynd Skillevæg ved Skorstene og Trapper o.
s. fr.
(F. W.). D. H. B.
Tungebaand, se Tunge.
Tungebenet (os hyoideum) er en
hesteskoformet bøjet Række af smaa Knogler, der
findes lige oven for Strubens Skjoldbrusk, hvor
man tydelig kan føle dets Yderflade gennem
Huden. T. bestaar af en bredere pladeformet
Grunddel (basis eller corpus) fortil; fra
dennes Ender strækker sig paa hver Side en
langstrakt, rundagtig Knogle vandret bagud, det
store Tungebenshorn (cornu majus),
der i Reglen ved Led, sjældnere ved Brusk er
forbundet med Grunddelen. Fra Overkanten af
dette Forbindelsesled udgaar en lille kort
Knogle, det lille Tungebenshorn (cornu
minus) med Retning opad og bagtil, hvor det
staar i Baandforbindelse med Griffeltappen paa
Kraniets Underside. I øvrigt staar T. ikke i
direkte Forbindelse med andre af Legemets
Knogler; det holdes paa sin Plads væsentlig
ved de talrige Muskler, der udspringer fra det,
saaledes opad musculus hyoglossus til Tungen
(s. d.), m. genio-hyoïdens og mylohyoïdens til
Underkæben, og nedad m. thyreohyoïdens til
Struben, sternohyoïdens til Brystbenet og
omohyoïdens til Skulderbladet. Ved
Sammentrækningen af disse Muskler kan T. forandre
Stilling i Forhold til Struben og Tungen,
respektive disse Organer i Forhold til T., hvad der
er af stor Betydning ved Synkning og
Artikulation.
S. B.
tungedannet (botanisk) kaldes en
sambladet og ensymmetrisk Krone med et kort Rør
og en lang, smal, flad og ensidig vendt Krave.
Almindelig hos Kurvblomstrede (s. d.). Den
ægte t. Krone har 5 Flige; den uægte t.
Krone 3.
A. M.
Tungehvarre, se Flynderfisk.
Tungekirtler, se Tunge.
Tungekræft er som Regel Epitheliom
(s. d.), der fortrinsvis udvikles hos ældre Mænd
og hyppigst fremkommer paa Tungens Rand,
men kan opstaa overalt paa alle Dele af
Tungen. Kræftdannelsen, forud for hvilken Tungens
Overfladeepithel i talrige Tilfælde er angrebet
af en kronisk betydelig Fortykkelse af
Overflade epithelcellernes Lag (Leukoplaki),
begynder som et lille Saar eller som en Knude,
og kan i begge Tilfælde frembyde Lighed med
Tuberkulose eller Syfilis. Underkastes
Sygdommen rationel operativ Behandling i sine tidlige
Stadier, er den helbredelig, medens
Penslingsbehandlinger eller lignende som Regel ikke blot
ikke hindrer, men tværtimod kan paaskynde
Kræftens Fremadskriden. Det er derfor i
Tilfælde, hvor Tungen er Sæde for Saar- eller
Knudedannelse, af yderste Vigtighed straks at søge
kyndig Læge, da Opsættelse af Behandlingen
kan blive skæbnesvanger for Patienten.
Aarsagerne til T. er ikke fuldt oplyste. Vedvarende
Kradsning og Beskadigelse af Tungeranden ved
skarptrandede karierede Tænder følges
undertiden af Saardannelse og Kræftudvikling. Stærk
Tobaksrygning menes at disponere. Endvidere
udvikles Sygdommen hyppigt hos Syfilitikere,
hos hvem Tungen er angrebet af den
ovennævnte Leukoplaki.
Johs. F.
Tungepibe, se Orgel.
Tungerasp, se Radula.
Tungesten, d. s. s. Glossopetræ.
Tungetale, se Glossolali.
Tunghai, se Østkinesiske Hav.
Tung-hwang, 1) Ø ved Kysten af Provinsen
Tschekiang, Kina. 2) Oase i den kinesiske
Provins Sinkiang Ø. f. Lob Nor, kendt for
arkæologiske Fund fra en Bebyggelse, som er ældre
end 100 Aar f. Kr. Der er fundet c. 20000
Manuskripter paa flere Sprog.
M. V.
Tunghøreskolen giver stærkt tunghøre en
Undervisning, afpasset efter deres Høreevne.
Foruden almindelige Skolefag undervises i
Mundaflæsning og, da Talefejl er hyppige hos
Tunghøre, ligeledes i Talestemmens rette Brug
(Artikulation). I øvrigt er
Undervisningsmetoderne og Læseplanens Omfang i det væsentlige
Normalskolens, men Klassekvotienten er kun
8—12 Elever, som sidder i Halvkreds omkring
Læreren. Den første T. blev oprettet i
Charlottenburg i 1906. Her i Danmark blev der
oprettet en T. i Kbhvn 1. Septbr 1916. Berettigelsen
af en særlig Undervisning for Tunghøre er
efterhaanden blevet almindelig anerkendt, og
Døvstummekommissionen af 20. Jan. 1917
indsendte Maj 1920 et Forslag til Regeringen om
Indførelsen af en saadan Undervisning i
Landets større Byer. Angaaende Antallet af
tunghøre Skolebørn foranledigede nævnte
Kommission en omfattende Landsundersøgelse (413000
Skolebørn), hvis Resultater m, m. findes i Carl
Mailand, »Tunghørighed blandt danske
Skolebørn« (1920).
Tunghørighed er en Nedsættelse af
Høreevnen i højere eller ringere Grad, men dog
saaledes, at der er nogen Høreevne tilbage.
Aarsagerne kan være meget forskellige, dels
skyldes Sygdomme eller Fejl i de lydledende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
