Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunnel - Tunnelsygdom - Tunnland - Tunnsjø - Tunstall - Tuntræ - Tunugdliarfik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rammerne skiftedes atter, og saaledes fremdeles.
Naar Skjoldet var ført 32 cm frem, opførtes en
ny Ring af Murværk i Ly af det.
Større Vanskeligheder ved Vandtilstrømning
kan dog kun overvindes ved at bruge en
vandtæt Støbejerns Beklædning for T., drive Vandet
ud af den ved Hjælp af komprimeret Luft og
holde den aabne Ende dækket af et Pladejerns
Skjold, der føres frem ved Hjælp af
hydrauliske Presser saa langt ad Gangen, som svarer
til Bredden af Ringene i Tunnelbeklædningen.
Adgangen til T. sker gennem Luftkamre af
samme Konstruktion som de, der anvendes ved
pneumatisk Fundering (s. d.). Selve Skjoldet
bestaar af Skjoldpladen og en cylindrisk
Kappe, hvis bageste Del (Halen) omslutter
Tunnelbeklædningen, medens den forreste Del foran
Skjoldpladen danner et Arbejdsrum, som ved
lodrette og vandrette Skillerum er delt i flere
Arbejdsceller, der hver især ved en Dør i
Skjoldpladen staar i Forbindelse med T. Ved
de nyeste Konstruktioner sættes Luftkamrene i
Skjoldvæggen, eet for hver Celle, saa selve T.
holdes under almindeligt Lufttryk, eller man
har dobbelte Luftkamre, et Sæt, som giver
Adgang til T., og et andet, der giver Adgang fra
denne til Arbejdsrummet. I dette holdes da et
Lufttryk svarende til Vanddybden, i T. holdes
f. Eks. det halve Lufttryk.
Arbejdet foregaar nu paa den Maade, at
Skjoldet af Presserne trykkes ind i Jorden,
saa Arbejdsrummet næsten fyldes med Jord.
Den fortættede Luft driver Vandet ud, og
gennem Luftkammeret kan en Mand gaa ud i hver
Celle af Arbejdsrummet, løsgrave Jorden og
gennem en særlig Luftsluse bringe den ind i
T. Imidlertid er en ny Beklædningsring anbragt
i Ly af Skjoldets Hale og Presserne skiftede
om, saa de faar Vederlag mod denne Ring, og
naar Udgravningen er tilendebragt og Folkene
har forladt Arbejdsrummene, presses Skjoldet
frem igen. Hvis man med Udgravningen
kommer for nær til Arbejdscellens forreste Rand
og derved træffer en porøs Aare i Jorden, kan
det hænde, at den fortættede Luft undslipper
og Vandet fylder Cellen, saa Arbejderen vilde
drukne, hvis man ikke ved en Tværvæg, som
hænger ned fra Cellens Loft til Skulderhøjde,
holder tilstrækkelig Luft tilbage, saa han kan
aande, medens han aabner Døren til
Luftkammeret og frelser sig gennem dette. Ved næste
Fremføring af Skjoldet vil Utætheden
sandsynligvis lukkes og Luften atter drive Vandet ud
af Cellen. Skjolde af denne Konstruktion er
konstruerede og benyttede i forskellige Lande
efter Forbillede af et amerikansk Skjold,
konstrueret af Beach 1868, og et engelsk,
konstrueret af Greathead lidt senere samme Aar.
Fig. 8 og 9 viser som Eksempel i Længdesnit og
Tværsnit et Skjold, der benyttedes ved
Bygningen af en Jernbanetunnel under Ct.
Clair-Floden mellem Kanada og de Forenede Stater
i Nordamerika. T.’s udvendige Diameter er 6,4 m.
Opfindelsen af det hydraulisk fremførte
Staalskjold har i høj Grad lettet Udførelsen af
Tunnelering under vanskelige Forhold og
udvidet dens Anvendelse, f. Eks. til Bygning af
underjordiske Baner under Huse, fordi man
kan hindre Synkninger som Følge af
Tunnelbygningen ved samtidig med Skjoldets
Fremførelse at presse Cementmørtel gennem Huller
i Tunnelvæggen ud i Hulrummet, som Skjoldets
Hale efterlader uden om T. Store Strækninger
er fuldførte i London og Paris. Ved T. under
Hudson- og Eastriver i New York er brugt
samme Methode. I Paris er store Kloakledninger
af Murværk udførte ved Hjælp af det
hydrauliske Skjold i ringe Dybde under Gaden uden
Afbrydelse af dens Færdsel, og for en i
Forhold til sædvanlige Priser for Tunnelarbejde
forholdsvis billig Pris.
Efter Rziha, »Lehrbuch der gesamten
Tunnelbaukunst« anføres følgende
Gennemsnitspriser for dobbeltsporede Jernbanetunneler.
| Kr. | |
| T. i fast Klippe uden Afstivning eller Udmuring pr. løbende m | c. 700—1200 |
| T. i løs Grund med fuldstændig Udmuring | c. 1900—2400 |
| Til Sammenligning anføres, at Mont-Cenis~T. har kostet pr. løbende m | c. 4400 |
| St.-Gotthard-T. | c. 2900 |
| Blackwall T. under Themsen (Diameter 7,33 m, Støbejerns Beklædning) | c. 11000 |
| Glasgow Havnetunnel (Diameter 4,9 m, Støbejerns Beklædning) | c. 1600 |
| Kloak Paris-Clichy (5 X 6 m elliptisk Tværsnit, Murværk) | c. 560 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
