Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 925 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turako'er - Turan - Turanisme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musophaga med to Arter saa store som en
Allike, af blaa Farve med rød Isse og
Svingfjer. Det gule Næb fortsætter sig med en bred
Hornplade op paa Panden.

Turacus corythaix (Hjelmfugle) med c. 25
Arter, overvejende grønne af Farve;
Næseborene er dækkede af stive, fremadrettede Børster;
paa Hovedet findes en hjelmlignende Fjerbusk.

Corythæolus med kun een Art, større end en
Bavn, lyseblaa, grøn og brun. (Litt.:
Schlegel og Westerman, De Toerakos afgebeld
en beschreven [Amsterdam 1860]; H.
Schalow, »Die Musophagidæ« [»Journ. f. Ornith.«,
Berlin 1886]).
O. H.

Hjelmturako (Turacus corythaix).

Turan, Landskab i Centralasien, mod S.
adskilt fra Eran ved Chorasans Bjerge og
Hindukoh, mod V. begrænset af det kaspiske Hav,
mod Ø. af Tienshan, mod N. gaaende jævnt over
i Kirgisersteppen. Som Nordgrænse kan sættes
en Linie fra Cæsarevitsch-Bugten ved det
nordøstlige Hjørne af det kaspiske Hav til
Balkasch-Søen. Inden for disse Grænser omfatter T.
største Delen af det russiske Generalguvernement
Turkestan samt Vasalstaterne Buchara og
Chiva. Angaaende Erhverv og politiske Forhold
se Art. om de enkelte Landsdele. T. er et
hækkenformet Lavland, der sænker sig fra alle
Sider mod Midten, hvor Aral-Søen indtager den
lavestliggende Del af Landet. Mod S. og Ø. er
det mægtige Bjergkæder, som danner Randen,
mod N. Kirgisersteppens Bakkeland, mod V. det
forholdsvis lave Plateau Ust-Urt, S. f. hvilket
et lille isoleret Bjergparti Balchan hæver
sig op til 1630 m. Overfladen dannes paa
Ust-Urt-Plateauet af tertiære Havsedimenter. I de
lavereliggende Dele af Landet er imidlertid de
tertiære Dannelser overlejrede af kvartære
Sand- og Lerlag, der er bundfældede i et Hav,
som endnu i en sen Tid strakte sig fra Ishavet
over det kaspiske Hav til det sorte Hav. Over
disse kvartære, marine Dannelser ligger mange
Steder recente Løssdannelser og Sandklitter.
Klimaet kan betegnes som koldttempereret
Ørkenklima. Den overvejende Vindretning er
hele Aaret nordlig. Vinteren er streng, først
ved Sydgrænsen af T. bliver den saa varm som
i Danmark. Ved Chiva har f. Eks. Januar en
Middeltemperatur af ÷ 4,7°, i Merv ÷ 0,6°.
Sommeren er meget hed. Juli har ved Chiva en
Middelvarme af 28,3°, i Merv 30,2°. Nedslaget
er meget ringe, væsentlig indskrænket til
Vinter og Foraar. Om Vinteren raser ofte
frygtelige Snestorme. Ved Bredden af det kaspiske
Hav er det aarlige Nedslag 146 mm og ved
Aral-Søen 60—80 mm. Først mod SØ., hvor Landet
bliver højere, bliver ogsaa Nedslaget større, f.
Eks. i Samarkand 321 mm. Selve
Bjergskraaningerne af Tienshan og Hindukoh faar
forholdsvis rigelig Nedbør, og herfra strømmer flere
betydelige Floder ned i Lavlandet, f. Eks. Sir,
Amu og Murghab. Plantevæksten er
meget fattig. Naar Sneen er smeltet, og Foraarets
faa Regnbyger har vædet Jorden, spirer en
Mængde Løgvæster og eenaarige Planter, saa
Landet faar et forholdsvis frodigt Udseende.
Men Herligheden varer kun faa Uger. Jorden
tørrer ud, Planterne sætter Frø og visner.
Vegetationen falder i tre Hovedtyper:
Sandørken, Busksteppe og Oaser. Paa Sandbund
er Plantevæksten meget fattig. Sandet danner
overalt let bevægelige Klitter, i hvilke enkelte
Græsser og Buske kæmper med Sandflugten.
Paa Lerbund er Vegetationen noget bedre. Her
dækker Buskstepper store Arealer. Den
dominerende Busk er Arter af Bynke (Artemisia
fragrans, monogyna, maritima etc.) foruden
ærteblomstrede Buske og Salturter. I
Lavninger med Underlag af Ler, som om Sommeren
tørrer helt ud, er Jorden dækket af Salte, og
her mangler Foraarsfloret. Blandt Buskene er
Arter af Salturtfamilien i Overvægt. Blandt
disse er Saxaulbusken særlig mærkelig. Flere
Steder danner denne aabent Krat. Langs Floderne
findes Rørsumpe og Krat af Poppel og Pil. I
stor Udstrækning er Landet imidlertid paa disse
Steder forvandlet til Kulturland ved Hjælp af
betydelige Overrislingsanlæg. Dyreverdenen
er forholdsvis rig. Som de vigtigste større Dyr
kan nævnes Saiga-Antilope, Kulan og mange
gravende Gnavere. Befolkningen er dels
de nomadiserende Tyrkmener, dels
Oasebeboere. Blandt disse sidste er de
tyrkisktalende Usbeker de herskende, medens de
tyrkisktalende Sarter og persisktalende
Tadshiker ved Arbejdsomhed og Dygtighed
indtager den første Plads i Erhvervslivet
(nærmere se Art. om disse Stammer). T. er en Del
af det russiske Rige og hører til
Sovjetrepublikken Turkestan.
M. V.

Turanisme er Navnet paa en politisk og
litterær Bevægelse, der opstod i Tyrkiet i den
nationalt stærkt arbejdende Tid efter
Revolutionen 1908. Dens Maal var at frigøre det tyrkiske
Folk for al fremmed Kulturs Indflydelse og
føre det tilbage til Fædrenes Levevis og
Tankesæt, som dette mentes at have været i en ideal
Middelalder i »Turan«, den nye Betegnelse for
Folkets Fortidshjem. Navnet T. stammer fra
Chalih Edib’s Roman »Det nye Turan«, der
udkom 1913; den politiske Side af Tanken, at de
moderne Tyrkere »med Ild og Sværd« skulde
genskabe den mongolske Storhedstid, som med
en historisk Forfalskning gjordes til Tyrkernes
egen Fortid, blev navnlig udformet i den 1914
udkomne Bog »Turan« af Tekin Alp
(Pseudonym). Bevægelsen affødte megen Unatur, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>