Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 938 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tusindben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygningsforhold tyder paa Slægtskab med
Peripatus. I den seneste Tid har disse lavere Typer,
Scolopendrella, Pauropus, været Genstand for
omhyggelige Undersøgelser, der i høj Grad har
kastet Lys over Klassens systematiske Stilling
og indbyrdes Slægtskabsforhold. Der er i det
følgende fortrinsvis fulgt Latzel’s noget ældre
System.

T. er spredte over den største Del af Verden
og findes i den evige Snes Region;
Tyngdepunktet for Udbredningen og Udviklingen ligger dog
i Troperne. T. er overvejende Smaaformer,

Fig. 2. Polydesmus complanatus.

men der gives Skolopendre, der skal kunne
naa c. 2/3 m. For Mennesket spiller de en
grumme ringe Rolle. De er fortrinsvis natlige,
lyssky Dyr, der findes paa fugtige Steder, i
Skove under Bark og Sten; ikke sjælden i
Myretuer, uden at noget hidtil kendt T. kan
betegnes som Myrmekofil. Fossile Myriopoder
er kendte fra Old Red Sandstone og fra
Kulperioden, hvor Eksemplarer er fundne i
Sigillariestammerne. Fra Amerikas Kulformation er
fremdraget Former, som paa Grund af
Lemmernes Bygning og Forekomsten af Dannelser,
der tydes som Gæller, synes at have kunnet
leve delvis som Vanddyr.

Fig. 3. Glomeris limbata.

1. Orden: De ægte T. (Chilognatha,
Diplopoda) har et cylindrisk eller halvcylindrisk
Legeme med dobbelte Lemmepar paa de fleste af
Kroppens Segmenter. Der er kun eet Par
Kæber; Kønsaabningerne ligger ved Hofteledet af
2. Benpar. Legemet har en cylindrisk eller
halvcylindrisk Form og er sammensat af et
forskelligt, ofte meget stort Antal Ringe. Huden
er rig paa Kalciumkarbonat, mindst
umiddelbart efter Hudskifterne. Hovedet er som oftest
stort og frit, sjældnere lille og skjult
(Polyzonium). Alle Legemets øvre Ringe er af en
overmaade ensartet Bygning, de tre første kan
betegnes som Brystringe, de øvrige som
Kropringe. Med Undtagelse af de 3—4 første Ringe
synes alle de andre at være Dobbeltringe,
sammensatte af to. Dobbeltheden viser sig ved,
at alle Kropringene bærer 2 Par Ben, 2 Par
Spirakler, og ved at der paa mange endnu
findes en Fure, der deler Ringen i 2 Dele. Hver
Ring bestaar af en enkelt ringformet Plade eller
af en større ringformet Dorsalplade og et Par
mindre Ventralplader. Segmenterne kan som
hos Polydesmiderne bære vingeformede
Udbredninger, hvorved Legemet bliver fladt, eller
Ringene selv kan som hos Glomeriderne være
affladede. Segmenternes Antal er i de fleste
Familier konstant (10, 11, 12, 19, 30), hos
Juliderne og andre derimod større og ubestemt.
Paa Segmenternes Underside under Benenes
Hofteled sidder Stigmerne, to Par paa hver
Dobbeltring. Hvert Segment bærer tillige paa
Siderne eller i Midtlinien en sort Plet, en
Pore, der er Aabning for Hudkirtler, som
afgiver en ildelugtende Vædske, der angives at
være Blaasyre; de saaledes af disse Porer
(Foramina repugnatoria) opstaaede Porerækker
blev tidligere ansete som Stigmer. I Familien
Polyxenidæ, hvor disse Foramina mangler,
bærer Ringene Duske af lange skælformede
eller fjerede Haar, en Karakter, som synes at
have været langt hyppigere hos uddøde Former.
Legemssegmenterne er i høj Grad forskydelige
i Forhold til hverandre; de langstrakte
Former (Julidæ) kan rulle sig sammen i Ringe, de
kortere (Glomeridæ) i Kugler. Hovedet bærer
et Par korte Følehorn og bestaar sædvanlig af
c. 7 Led med det sidste Led ofte tykkere end
de øvrige. De ægte T. er Planteædere, og
Munddelene indrettede herefter. Munden
begrænses foroven af en Overlæbe, derefter
følger et Par kraftige Kindbakker; efter disse
følger en stor bred Plade, der dækker Hovedets
Underside og delvis begrænser Munden
nedadtil. Denne Plade, hvis Tydning er forbunden
med Vanskelighed, anlægges dobbelt og dannes
efter den nyeste Opfattelse af et sammenvokset
Kæbepar. Paa Hovedet sidder tillige et Antal
Punktøjne, hvis Gruppering og Antal har
systemalisk Værdi. De er overmaade smaa eller
mangler hos visse Hulebeboere samt hos
Polydesmidæ.

De nærmest (som Regel de 5) efter Hovedet
følgende Segmenter bærer kun 1 Par
Lemmer; ét af disse Segmenter er endog
lemmeløst, men alle de andre med Undtagelse af
7. Segment hos Hannerne bærer 2 Par Ben,
Ordenens ejendommeligste Karakter. Benenes
Antal kan være 100 Par eller derover. Benene
er indleddede ganske tæt ved hverandre paa
Legemets Underside; de er alle overvejende af
ganske ensartet Bygning, af ens Længde, korte
og svage, sædvanlig 7-leddede. Under den
langsomme Fremadkrybning ser man regelmæssige
Bølgebevægelser løbe ned gennem den lange
Benrække; det synes, som om Benene flyttes i
Partier, c. 5 samtidig. 7. Ring mangler i
Almindelighed hos Hannerne Benpar, men i
Stedet findes et Par Parringsorganer
(»Kopulationsfødder«); hos Glomeriderne ligger disse
foran Gattet. Af den indre Bygning fremhæves
kun de store Spytkirtler, som udmunder paa
den ovenfor omtalte store Plade, der
begrænser Munden nedadtil; Tracheerne er samlede
i Bundter, der aabner sig i Stigmerne, men de
er ikke forbundne ved Længdestammer.
Nervesnoren er dobbelt, men de to Halvdele er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>