- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tusk - Tuskegee - Tuskhandel - Tuskmaner - Tuskor - Tusla - Tusmørke - Tussefisk - Tussefrøer - Tusser - Tusseøgler - Tussilago

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tusk [tusj], Tusch, er en sort
Akvarelfarve, der oprindelig udelukkende fremstilledes i
Kina, hvorfra stadig de fineste Sorter kommer,
men som nu ogsaa fabrikeres i Europa.
Farvestoffet er meget fin Lampesod (se Kønrøg),
og som Bindemiddel anvendes Husblas eller
Pergamentlim. Til Efterligninger af ægte
kinesisk T. bruges simplere Sorter Kønrøg og
almindelig Lim, Tragant o. l. God T. giver paa
Papir en ved Tørring dyb sort Streg, og
Farvestoffet trænger saa dybt ned i Papiret, at det
ikke siden kan fjernes ved Vaskning med koldt
Vand. Da de bedre Sorter T. er meget haarde,
saaledes at det tager lang Tid at udrive dem
med Vand, foretages denne Udrivning ogsaa
fabriksmæssig, hvorefter Farven sælges som
flydende T. Undertiden benævnes ogsaa
andre Farver, der er bestemte til Tegning, T.
K. M.

Tuskegee [taski’dзi.]. By i U. S. A., Alabama,
60 km Ø. f. Montgomery, (1920) 2475
Indbyggere. T. er Sæde for den af Booker T.
Washington grundede T. Normal and Industrial
Institute
, der giver teknisk Uddannelse til Negre.
Skolen er grundlagt 1880 og har modtaget store
Gaver fra Staten, Forbundsregeringen og
Andrew Carnegie.
G. Ht.

Tuskhandel (af det tyske Ord: Tausch =
Bytte) er Udveksling af Vare mod Vare. T. er i
den oprindelige Form for Vareomsætning under
Nationaløkonomien (s. d.), men allerede tidligt
indsaa man Nødvendigheden af en fælles
Værdimaaler, oprindelig Ting af en vis almindelig
anerkendt Værdi, saasom Kvæg, et vist Maal
Korn o. l.

I den nyere Tid har Europæerne ved deres
Kolonisering af de andre Verdensdele i stort
Omfang og med stor Fordel drevet T. med vilde
Folkeslag, hvis Lande de tog i Besiddelse, idet
de for Brændevin og billige europæiske
Industriprodukter tilbyttede sig hine Landes
værdifulde Naturprodukter. Saadan T. drives endnu
paa sine Steder, ligesom Nutidens vilde
Folkeslag ogsaa stedvis endnu driver T. indbyrdes.
Ch. V. N.

Tuskmaner [’tusj-] (gravure à l’aquatinte,
manière au lavis
) kaldes i Kobberstikkunsten
en teknisk Fremgangsmaade, hvorved
Kobberpladen behandles saaledes, at Aftrykket faar
Karakteren af en Tegning med Pensel i Tusk
eller Sepia. Behandlingen ved T. er flg.:
Pladen dækkes med en tynd og gennemsigtig
Fernisgrund; medens denne endnu er varm og
flydende, drysses derover gennem en Sigte
meget findelt Søsalt, saa at Grunden overalt
bliver jævnt dækket deraf. Pladen holdes
derpaa nogle faa Minutter over Ild, indtil
Saltkornene synker ned i Grunden. Naar Pladen er
afkølet, lægges den i koldt Vand, hvorved
Saltet i Fernisgrunden efterhaanden opløses, saa
at Grunden faar en Mængde fine Huller,
gennem hvilke Ætsvædsken kan virke og give
Pladen den kornede Overflade, der giver
Aftrykket Karakteren af det »laverede«
Penselstrøg. Ved at ætse dybere eller mindre dybt
kan man frembringe mørkere eller lysere Toner,
ved at dække med Dækfernis udspare Lysene;
i det hele taget kan der med denne Manér
drives mange Slags Raffinementer, som ikke her
i en kort Oversigt kan fremdrages, lige saa
lidt som de forskellige nyere Metoder ved T.,
hvor Pladen bestøves med Harpiks, Asfalt o. a.
Den franske Kobberstikker Jean Baptiste
Le Prince
(1734—81), der 1768 udgav de
første Blade »au lavis«, regnes for Metodens
Opfinder, men maa vistnok dele Æren med
andre. — Her skal endvidere nævnes, at
Opfindelsen af T. førte til Opfindelsen af
Farvetrykket, idet François Janinet
(1752—1813) ved at benytte flere Plader, der var
ætsede à l’aquatinte, og trykke hver Plade med
sin Farve opnaaede at gengive flerfarvede
Akvareller og Gouacher med den fineste og mest
overraskende Virkning. (Litt.: Hédou, Jean
le Prince
[Paris 1879]; Lostalot, Les
procédés de la gravure
[Paris 1883, ny Udgave 1886];
A. Salto, »Om at radere« [»Klingen«, 3. Aarg.,
Hefte 5]).
(A. R.). L. L.

Tuskor, Flod i storrussisk Guvernement
Kursk, strømmer fra N. til S. og udmunder et
Stykke neden for Byen Kursk i højre Bred af
Seim, der atter falder i Dnjeprs Biflod Desna.
(H. P. S.). N. H. J.

Tusla, Tusly, Saltsø, der ligger i den
vestlige Del af Halvøen Krim og er 15 km i
Omkreds. T. tørrer om Sommeren næsten ud og
aflejrer paa Bunden Saltlag, hvoraf aarlig
udvindes over 3000 t. I den nærliggende Landsby
Saki eller Sak, efter hvilken Søen
undertiden benævnes, findes siden 1829
Badeetablissementer, hvor T.’s saltholdige Dynd anvendes
til Slambade.
(H. P. S.). N. H. J.

Tusmørke, se Dæmring.

Tussefisk, se Tudsefisk.

Tussefrøer, se Tudsefrøer.

Tusser, se Tudser.

Tusseøgler, se Leguaner.

Tussilago L. (Følfod), Slægt af
Kurvblomstrede (Astergruppen) med mangestraalet,
haarformet Fnok, Kurvens ydre Kroner
traadformede, hunkønnede, de indre rørformede,
tilsyneladende tvekønnede, men ufrugtbare. Fleraarig
Urt med vidtkrybende underjordiske Udløbere.
De gule Blomster, der bæres af et 20—30 cm
højt skællet Skaft, kommer frem allerede i
Marts, de store, nyreformet—hjerteformede,
paa Undersiden hvidfiltede Blade viser sig først
efter Afblomstringen. Ved Hjælp af den
veludviklede, hvide Fnok spredes Frøet med Vinden
over store Afstande. Der findes kun een Art,
T. farfara L., der »er udbredt over det meste
af Europa, Nordafrika og det tempererede Asien
og indvandret til Nordamerika. Bladene har
medicinsk Anvendelse. T. optræder som et
meget besværligt Markukrud, særlig paa lerede,
kolde Jorder. Den formerer sig overvejende ved
Udløbere, men paa fugtige Jorder og i
regnfulde Foraar tillige ved Frø. I Danmark er den
kun optraadt i sidste Halvdel af 19.
Aarhundrede som fremtrædende Ukrudsplante, og dens
Udbredelse synes at hænge sammen med
Mærglingens og Svenskharveris Indførelse i
Landbruget. Den bekæmpes sikrest ved omhyggelig
Jordbehandling, ved kraftig Vækst af
Afgrøderne, god Afvanding af Jorden samt ved
Forebyggelse af Frøspredning.
K. H-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free