Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuxen, Lorenz - Tuxen, Nicolai Elias - Tuxen, Poul - Tuxen, Sophus Christian Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tuxen, Lorenz, dansk Ridefoged, f. paa
Søgaard i Angel 31. Aug. 1618, d. i Asminderød
1682. Han deltog i Krigen mod Sverige 1643—45,
kom derefter i Tjeneste hos Hofmarskal Adam
Henrik Pentz og blev 1651 Ridefoged paa
Dronning Sofie Amalie’s Gods Hørsholm, ligesom
han senere tillige fik Bestyrelsen af
Dronningens andre Godser. Under Krigen mod Sverige
1658—60 fik han Lejlighed til at gøre sit Navn
bekendt. Han havde straks efter Karl Gustaf’s
Landgang i Korsør faaet Ordre til fra
Hørsholm at gøre Svenskerne al den Skade, han
kunde, og denne Opgave løste han med
fremragende Dygtighed, endda uden at Svenskerne
kom under Vejr med hans Virksomhed. Han
skaffede saaledes de belejrede i Kjøbenhavn
paalidelige Efterretninger om Tiden og Planen
for det store Stormangreb paa Kjøbenhavn,
ledede en hel lille Guerillakrig mod de Svenske
i Nordsjælland og var endelig en af
Hovedmændene i Sammensværgelsen for at overrumple
Kronborg Sommeren 1659. Dens Opdagelse
førte, som det synes, til T.’s Arrestation, men han
slap hurtig løs igen mod at betale en
Pengebøde. Svenskernes Mistanke mod ham var dog
vakt, og kort efter besluttede de igen at fængsle
ham. Han slap dog forinden ind til Kjøbenhavn
Septbr 1659, hvor han siden gjorde Tjeneste
som frivillig ved Standkompagniet. Efter
Krigen overtog han igen Bestyrelsen af
Dronningens Godser, indtil han 1664 blev
Hofkæmmerer; senere blev han Vicepræsident i Hofretten.
For sine Fortjenester under Krigen fik han
tillige en aarlig Pension.
L. L.
Tuxen, Nicolai Elias, dansk Søofficer,
f. i Frederikshavn 21. Novbr 1810, d. i
Kjøbenhavn 11. Decbr 1891, blev Søofficer 1829 og
avancerede til Kaptajn. Han lagde sig tidlig
efter Studiet af Skibskonstruktion og
Maskinvæsen, ansattes 1832 som Lærer ved
Søkadetakademiet, studerede Teknik i Udlandet
1843—45 og blev 1846 Bestyrer af Mekanik- og
Hydraulikvæsenet paa Orlogsværftet. Denne
Virksomhed udvidedes senere og fik 1868, samtidig
med at T. afskedigedes af Søofficerskorpset,
Betegnelsen »Direktør for Skibsbygning og
Maskinvæsen«, en Post, han beholdt indtil 1883.
T. har gjort sig bemærket her som
Grundlægger af Dokken, ved Skibsbyggeriets Overflytning
fra Gammelholm til Nyholm, ved Udviklingen
af Flaaden fra Sejl- til Dampskibe og senere til
Jern- og Staalpanserskibe og meget andet. Ved
sin Afsked fik T. Kontreadmirals Rang. Som
Pclitiker har han ogsaa spillet Rolle: valgt til
den grundlovgivende Rigsforsamling 1848,
derefter Medlem af Folketinget fra 1849—56 og af
Rigsraadet fra 1856—64, kongevalgt Medlem af
Landstinget fra 1873; ligeledes har han været
virksomt Medlem af mange vigtige
Kommissioner, hvoriblandt flere Forsvarskommissioner;
paa sine ældre Dage syslede han ogsaa med
litterære Forsøg.
(C. L. W.). C. B-h.
Tuxen, Poul, germansk Filolog og
Orientalist, f. i Kjøbenhavn 8. December 1880, Søn
af S. L. T., blev Student 1899 og tog
Magisterkonferens i Tysk 1903; samtidig
fordybede han sig i orientalsk Litteratur,
særlig Sanskrit, fik Universitetets Guldmedaille
1905 for en Afhandling om »Kvindens Stilling i
det gamle indiske Samfund« og disputerede for
den filosofiske Doktorgrad 1911 med en
Afhandling om »Yoga«. Allerede 1903 blev han ansat
ved Det kgl. Bibliotek, først som Assistent,
senere 1907 som Underbibliotekar og 1924 som
Bibliotekar. 1921—22 foretog han en Rejse til
Bagindien, hvorfra han medbragte betydelige
Samlinger af orientalske Haandskrifter og
Bøger til Biblioteket; The Siam Society i Bangkok
udnævnte ham til Æresmedlem, og 1923 blev han
Medlem af Vetenskapssocieteten i Lund. T. har
stedse været i nær Berøring med moderne tysk
Aandsliv og Videnskab, bl. a. udgav han 1904
et Skrift om Richard Wagner som Dramatiker, og
han har været med til at stifte Selskabet af
1916 til gensidig Kendskab af tysk og dansk
Kultur. Mest har han dog helliget sig til
Studiet af Sanskrit, hvis forskellige Faser han er
en fortrinlig Kender af, og navnlig har han
vundet almindelig Anseelse som Fortolker af
den gamle indiske Filosofi, som allerede hans
Doktorafhandling afgav smukke Beviser paa.
Han er Medlem af Bestyrelsen for Orientalsk
Samfund og Redaktør af de to Serier:
»Verdensreligionernes Hovedværker« og »Eventyr
fra mange Lande«. Foruden mindre
Afhandlinger i Tidsskrifter, Afsnittet »Indien« i
»Textbuch zur Religionsgeschichte« og
»Brahmanisme« i »Religionshistoriske Texter« har han
udgivet An Indian Primer of Philosophy (i »Vid.
Selsk. Skrifter«, 1914), »Sjæleforestillingen i
Rigveda« (i »Vid. Selsk. hist.-filol. Meddelelser«,
1919), Oversættelser af »Dhammapada« (1920),
»Bhagavadgita« (1920), »De ældste
Upanishader«, I—II (1921—22) og endelig »Eventyr fra
det gamle Indien« (1924).
D. A.
Tuxen, Sophus Christian Andreas,
dansk Landøkonom, ovennævnte G. E. T.’s Søn,
f. i Kbhvn 14. Maj 1848, d. 18. Jan. 1924 i
Graasten. Efter at have taget
Landbrugseksamen 1869, været Forvalter paa jyske Gaarde
og i to Vintre Leder af et Landbrugskursus
blev han 1874 Redaktør af »Ugeskrift for
Landmænd«, 1879—89 var han Overlærer paa
Næsgaard Agerbrugsskole, derefter i 13 Aar
Forstander for Malling Landbrugsskole ved
Aarhus. I denne Stilling tog han livlig Del i
Landboforeningslivet, baade i praktisk Gerning, i
Tale og Skrift, og initiativrig som han var,
fattede han Planen til de saare nyttige
»vandrende Kursus for bosiddende Landmænd«. Da han
forlod Malling, levede han i nogle Aar i
Kjøbenhavn, beskæftiget med litterære Arbejder;
1907 vendte han som Forstander tilbage til
Skolen paa Næsgaard, men 1916 trak han sig
tilbage og flyttede paa ny til Hovedstaden. 1920
rejste han til hollandsk Ostindien, hvor hans
Søn virkede som Læge, men efter c. 2 Aars
Forløb vendte han hjem og bosatte sig i
Graasten, hvor han haabede at finde en god
Arbejdsmark, »thi Uvirksomhed sløver mig«. Han var
fyldt 74 Aar, da han skrev disse Ord. T. var
en produktiv Landbrugsforfatter, der paa
Grundlag af omfattende og solide Kundskaber
har behandlet en stor Mængde Emner:
Landbrugets Regnskabsføring og unge Landmænds
Uddannelse, Husdyrbruget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
