Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvangsforsikring - Tvangsfuldbyrdelse - Tvangshandling - Tvangshuse - Tvangsindlæggelse - Tvangsklausul - Tvangslaan - Tvangslod - Tvangsmulkt - Tvangsomlægning - Tvangsopdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskealder siden næsten udelukkende paa
frivillig Tilslutning. Men en ny Periode i
Forsikringens, navnlig Arbejderforsikringens,
Historie opstaar i 1880’erne, da det tyske Rige
ved Love 1883, 1884 og 1889, under Bismarck’s
mægtige Beskyttelse, indførte en T. for
henholdsvis Sygdom, Ulykkestilfælde samt
Alderdom og Invaliditet, der dog væsentlig var
begrænset til Arbejderstanden. Senere har T. bredt
sig til en Række andre Lande og har navnlig
Betydning for Ulykkesforsikringen, Alderdoms-
og Invaliditetsforsikringen samt
Sygeforsikringen, idet den sociale Alderdomshjælp dog i
nogle Lande er bygget paa Forsørgelse
(Danmark, Norge, England, hvilket sidste Land dog
i den seneste Tid paa dette Omraade har gjort
et Skridt henimod Forsikring), medens
Sygeforsikringen i adskillige Stater, saaledes i
Danmark og Sverige, beror paa frivillig Tilslutning
under offentlig Kontrol og hyppigt med
offentligt Tilskud. I øvrigt henvises til Artiklen
Socialforsikring.
C. T.
Tvangsfuldbyrdelse kaldes de Skridt,
hvorved de offentlige Myndigheder gennemtvinger
Opfyldelsen af en Dom eller anden
Retskendelse, jfr Eksekution og
Tvangsauktion.
K. Hch.
Tvangshandling, se
Tvangstankesygdom.
Tvangshuse, d. s. s. Pligthuse (s. d.).
I øvrigt bemærkes, at Begrebet »Pligthus« i det
væsentlige har tabt sin Betydning, efter at Lov
af 3. April 1925 om Landbrugsejendomme er
traadt i Kraft.
H. Gr.
Tvangsindlæggelse, se Sindssyge, S. 448.
Tvangsklausul, de Ord i Slutningen af en
domfældende Dom, ved hvilke det paalægges
alle vedkommende, eventuelt de
domfuldbyrdende Myndigheder, at foretage det fornødne
til Dommens Iværksættelse. I danske Domme
lyder T.: »At efterkommes under Adfærd efter
Loven« eller anden lignende Formel. T., der i
Almindelighed tillige indeholder en Tidsfrist for
Dommens Opfyldelse, var tidligere ved alle
Domstole, undtagen Højesteret, anset for en
nødvendig Bestanddel af Dommen, men efter
de nugældende Regler er denne Formalitet ikke
længere udkrævet.
(E. T.). K. Hch.
Tvangslaan, Laan, som Staten tvangsvis
udskriver hos Befolkningen eller Dele af samme.
T. staar i Reglen i Forhold til Formuens
Størrelse, saaledes at det er progressivt, og at de
smaa Formuer ofte fritages for Skat. T. ligner
noget en ekstraordinær Formueskat, hvorfra
det bl. a. adskiller sig derved, at Laanet skal
tilbagebetales. Som regelmæssigt Middel til at
skaffe Staten Kredit maa T., der bl. a. tynger
meget forskelligt paa Laangiverne under
Hensyn til deres Formuers mindre eller større
Likviditet, forkastes og kan kun forsvares som et
ekstraordinært Nødmiddel til at skaffe Staten
Penge, naar alle andre Udveje er lukkede. T.
er kendt langt tilbage i Tiden, f. Eks. i
Middelalderen, men var i den moderne Tid dog
væsentlig gaaet af Brug indtil Verdenskrigen.
Senere er T. dog optaget, f. Eks. af det tyske
Rige og nogle af de nystiftede europæiske
Stater.
C. T.
Tvangslod eller Pligtlod (portio
legitima), den Del af en Afdøds Formue, der skal
tilfalde hans Tvangsarvinger, og som han derfor
ikke frit kan raade over ved Testamente; se
Tvangsarving.
K. B.
Tvangsmulkt, se Tvangsbøder.
Tvangsomlægning eller kommunal
Omlægning kaldes den Omlægning af
Ejendomsskel, som enkelte nyere Love har
indrømmet Kommuner Ret til at foretage, selv
mod vedkommende Grundejeres Ønske, naar
der ved en saadan Omlægning kan tilvejebringes
en Forbedring af Færdsels- eller
Bebyggelsesforhold. T. kan altid tænkes at foregaa paa den
Maade, at de under den faldende Grundstykker
først sammenlægges til een Ejendom, som saa
atter udstykkes, efter at fornødne Arealer til
Gader m. m. er fraskilte, og naar den foretages
paa rette Maade, vil den i Almindelighed være
til Fordel for samtlige de Grundejere, der
berøres af den. Skulde en eller anden Grundejer
imidlertid lide Tab ved T., er Kommunen
naturligvis pligtig til at godtgøre ham dette ved
en Erstatning i rede Penge. Retten til T. kan
betegnes som et Vaaben, der gives
Kommunerne i Hænde over for de enkelte Grundejere,
som af Spekulationshensyn modsætter sig en
Omlægning, og den kan i saadanne Tilfælde
befri Kommunerne for at skride til kostbare
Ekspropriationer. I øvrigt kan T. næppe
betragtes som væsensforskellig fra
Ekspropriationen. Baade ved denne og ved T. berøves der
den enkelte visse Rettigheder (sædvanlig en
Ejendomsret) mod en dertil svarende
Erstatning, og der er kun den Forskel, at denne
Erstatning ved Ekspropriationen i Reglen ydes i
rede Penge, medens den ved T. som oftest
ydes i Form af Grundareal.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Tvangsopdragelse. Medens Omsorgen for
forsømte og forvildede Børn er gammel i
Samfundene, og i Danmark kan spores tilbage lige
til den katolske Tid, hvorefter den — om end
med lange Mellemrum — atter og atter er
bleven fornyet (saaledes i Danmark under
Christian IV [se Børnehus], i Midten af
18. Aarhundrede [se Opfostringshuset]
og 1820—40 [Bøgildgaard, Holsteinsminde,
Foreningen af 1837 for forsømte Børns Frelse —
se Børnehjem]), er det først i den nyeste
Tid, at de forbryderske Børn og unge
Mennesker for Alvor er blevne unddragne de normalt
for vedkommende Forbrydelse foreskrevne
offentlige Straffe og overgivne til T. — Tidligst
paabegyndes Reformen i England. I dette store
Industriland steg Børneforbrydelserne under
det gældende Straffesystem saa betydelig, at
det allerede 1842 udtales, at over 30000 af den
Befolkning, som i London levede fra Dag til
Dag af Tiggeri og Forbrydelser, var under 16
Aar; i Aaret 1849 hensad i England og Wales
over 12000 Forbrydere under 17 Aar i
Fængslerne. 1851 skrives fra Edinburgh: »De unge
Forbrydere vinder mere og mere Terræn, de
bliver en Kval for Politiet, en Vanskelighed for
Domstolene, et Problem for Statsmanden, en
Sorg for Menneskevennen«. 1866 udstedtes da
The reformatory schools act, der for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
