Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Twardowski - Tvashtar - Tvebak - Tvebo - Tvecellerust - Tvede, Christen Gotfred - Tvede, Jesper - Tvede, Paul - Tvedestrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nyeste Tid lyrisk-metafysisk af Leopold
Staff.
A. K.
Tvashtar, en af de ældre Gudeskikkelser i
den indiske Mytologi, sandsynligvis hørende til
det ældste Lag i Gudekredsen og derfor,
ligesom Dyaus, Trita og andre, temmelig tidlig
fortrængt af nyere Guder. I det senere
mytologiske System indrangeres han blandt de 12
Aditya’er, men i Rigveda omtales han som Gudernes
Kunstner (den indiske Hefaistos. Navnet T.
synes at betyde Bygmester), blandt andet i
Forbindelse med Ribhu’erne (s. d.). Han havde
forfærdiget Gudernes Bæger, som Ribhu’erne
for at overtrumfe ham lavede om til fire
andre. T. har ogsaa smedet Indra’s Tordenkile
(vajra) af Rishien Dadhyañc’s Knogler,
stærk som Jern, straalende som Guld, med 1000
Spidser og 100 skarpe Ægge. Ingen af
Vedahymnerne er henvendte særlig til T., men han
nævnes dog ret hyppig i Forbindelse med andre
Guder og anraabes som den, der danner og
befordrer Sæden og Livskraften i alt levende,
navnlig i de saakaldte Apri-Hymner (jfr.
Dhatar); som hans Følge nævnes Gna’erne
(devanam patnis), Gudehustruerne. T.’s Væsen og
oprindelige Betydning er i øvrigt meget
omstridt; nogle (Bergaigne og andre) har søgt
at identificere ham med Savitar og antager ham
for Indra’s Fader, medens andre lægger
Hovedvægten paa hans frugtbargørende Virksomhed
og ligefrem antager ham for en gammel
Regngud (Vodskov). De Myter, som den senere
Litteratur har bevaret om ham, og som der
hentydes til i de gamle Hymner, beskæftiger sig
navnlig med hans Børn og hans Forhold til
Indra. Hans Datter Saranyu blev gift med
Solguden Vivasvat og fødte Tvillingparret
Yama og Yami, hvorefter hun antog
Skikkelse af en Hest og flygtede bort fra sin
Ægtemand, der ligeledes antog Hesteskikkelse og
satte efter hende; de to Heste avlede derefter
et nyt Tvillingpar, Nasatya og Dasra, de
saakaldte Açviner (s. d.). Hans Søn
Triçiras (med 3 Hoveder) eller Viçvarupa
(omniformis) blev dræbt af Indra, hvorfor T.
for at hævne sig forholdt Indra Somadrikken.
(Litt: Muir, Original Sanskrit Texts, Bd V
[1872]; A. Bergaigne, La religion védique,
Bd III [1883]; H. S. Vodskov, »Sjæledyrkelse
og Naturdyrkelse«, 1. Bd [1890—97], jfr. S.
Sørensen, »Nord. Tidsskr. f. Filol.« 3. R. Bd VI
[1898]).
D. A.
Tvebak, se Brød S. 174.
Tvebo, se Bestøvning, S. 121.
Tvecellerust, se Puccinia.
Tvede, Christen Gotfred, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 7. Oktbr 1863, fik Afgangsbevis
fra Akademiet som Arkitekt 1889 og vandt 1890
den Neuhausen’ske Præmie, 1892 Akademiets
Aarsmedaille, 1908 fik han 2. Gang Akademiets
Aarsmedaille for Finsen’s Klinik for indre
Sygdomme, og blev Medlem af Akademiets
Plenarforsamling.
T. har to Gange faaet Kommunens
»Prisbelønninger for gode og smukke Nybygninger i
Kjøbenhavn«, nemlig for Østasiatisk Kompagnis
Bygning i Holbergsgade og Baron Plessen’s
Palæ i Kristianiagade, desuden har han faaet
Frederiksberg Kommunes Præmie for det
danske Gaskompagnis Administrationsbygning paa
Gl. Kongevej. Af hans øvrige Arbejder kan
nævnes: Det østasiatiske Kompagnis Bygning i
Frihavnen, Godthaabskirken med General
Classen’s Asyl, Kronprinsessegade 4, Hovedbygningen
paa Hørbygaard, Næsgaard, Løndal og
Barritskov. T. har desuden istandsat og ombygget
Gram Slot i Slesvig, Fjellebro, Lundbygaard,
Visborggaard, Tirsbæk og Gurrehus.
Sammen med Fritz Koch Jernindustriens
Bygning i Nørrevoldgade og Det kgl. octr. alm.
Brandassurance Kompagni ved Gl. Strand.
C. B-r.
Tvede, Jesper, dansk Arkitekt, f. 17.
Marts 1879 i Frederikshavn, fik Afgang fra
Kunstakademiet 1908, Overlærer ved Det
tekniske Selskabs Skoles Dagskole for
Bygningshaandværkere fra 1911, Medlem af Akademiets
Plenarforsamling 1917 og af Akademiraadet
1920—22. Arkitekt for Haveboligforeningen
Grøndalsvænge, Det tekniske Selskabs Skoles
Nybygninger (Østerbroskolen,
Maskinlaboratoriet paa Nørrebro), Den sjællandske
Bondestands Sparekasse samt for Købmandsskolens
Kvindeafdeling ved Julius Thomsen’s Plads.
C. B-r.
Tvede [’tve.də], Paul, tysk Forfatter, f. i
Brockdorf i Holsten 19. Aug. 1829, d. i Bremen 29.
Juni 1909. Han kæmpede sig frem, var
afvekslende Karl, Skriver, Postbud, blev 1844
Bogtrykker og deltog 1849 i Krigen mod Danmark.
Han fik senere Ansættelse som Prokurist i
Itzehoe. Som plattysk Novellist og Lyriker vandt
han en anselig Læsekreds. Blandt hans
Fortællinger kan fremhæves »Abel« (1880), »Lena
Ellerbroch« og »Broekdörper Lüt«, samt
Digtene »Grüne Blätter«. Han ejede et bredt og
folkeligt Lune. (Litt.: Emil Pörhsen,
»P. T.«. Hans Autobiografi i den
slesvig-holstenske Digterbog »Meerumschlungen« (1907).
C. B-s.
Tvedestrand, Ladested i Aust-Agder Fylke
med (1920) 1309 Indb., ligger ved Bunden af
Oksefjorden eller
Tvedestrandsfjorden, omtrent midt imellem Risør og
Arendal. Allerede fra temmelig langt tilbage i
Tiden har T. haft Udførselsret; men Stedet fik
først nogen Betydning, da Nes Værk omkring
Midten af det 18. Aarhundrede gjorde T. til
Udskibningssted for sine Produkter. Ogsaa
Skibsbyggeri og Skibsværft har været drevet med
stor Fordel; men med Sejlskibenes Tilbagegang
er ogsaa dette gaaet stærkt tilbage.
Handelsflaaden bestod i 1925 af 10 Dampskibe paa
tilsammen 7730 Brutto t, 3 Motorfartøjer paa
tilsammen 606 t og 2 Sejlskibe paa tilsammen
4032 t. Toldintraderne udgjorde 1924 20562 Kr.
Der findes nu en Uldvarefabrik, et Møllebrug,
Mekanisk Værksted, Trævarefabrik,
Automobilværksted, Mineralvandsfabrik, Vognfabrik og
nogle andre mindre, industrielle Anlæg. —
Siden 1902 er T. eget Præstegæld; indtil
da tilhørte det Holt Præstegæld. Der er tre
Banker, en højere Almenskole og en
Folkeskole. I T. udkommer to Aviser to Gange
ugentlig. Kirken, som er opført 1861, er af
Mur. De almindelige Kyst-Postskibe gaar ikke
ind til T. Forbindelse med Kystruten faas ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
