Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvegifte - Tveilte - Tveit - Tveitsund - Tveiten, Ivar Petterson - Tvekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller endog skal omstødes (Ægteskabslovens §§
42—44). Er de vigtigste Regler om Formen for
Vielsen overtraadte, er denne Vielse ikke
hindrende, idet en saadan Vielse er helt uden
Retsvirkninger (Ægteskabslovens §§ 36 og 38).
Tvegifte-Ægteskabet skal omstødes ved
Sagsanlæg fra det offentliges Side og kan omstødes
efter Sagsanlæg fra nogen af Ægtefællerne eller
af Ægtefællen i det første Ægteskab. Naar det
første Ægteskab er ophørt, inden Sagen er
anlagt, gælder Reglen ikke mere. Bliver en
Ægtefælle tvegift, kan dens første Ægtefælle begære
Skilsmisse (s. d. og Ægteskabslovens § 58).
Virkningerne af T. er aldeles gennemgaaende
(se dog Ægteskabslovens §§ 47 og 49, og under
Ægteskab) de samme, hvad enten der var
ond Tro eller god Tro hos den ene eller den
anden af Ægtefællerne. Saa længe det første
Ægteskab ikke er ophørt, og det andet
Ægteskab ikke er omstødt, har begge Ægteskaber
Retsvirkninger. Om Retsvirkningen af en
Omstødelse, der bortset fra Formuedelingen i det
hele er den samme som en Skilsmisses, se
nærmere under Ægteskab. Se under Bigami
om Straffen for Tvegifte.
V. B.
Tveilte, se Oxyder.
Tveit [tvæ^it], Herred, Torridal
Sorenskriveri, Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder
Fylke, 111,6 km2 med (1920) 1564 Indb., altsaa
c. 15,9 pr. km2, udgøres af T. Hovedsogn af T.
Præstegæld; det omgives af Herrederne
Oddernes, Vennesla, Birkenes, Randesund og Høvaag.
— Herredet er et Kystherred, liggende paa
begge Sider af Tovdalsfjorden
(Topdalsfjorden), hvis inderste Del, Aalefjærfjorden, skærer
ind i Herredets vestligste Del. Ved
Tovdalselven, der er den eneste Elv af Betydning,
deles Herredet i to Afsnit, af hvilke det vestre
udgøres af et Højland, det østre af et
skovklædt Fjeldlandskab, der falder stejlt af mod
Tovdalen; denne strækker sig fra NØ. til SV.
som et ret bredt Dalføre, hvis Bund for en Del
udgøres af flade Sandmoer. Herredets
Fjeldpartier opnaar ingen betydelige Højder; V. og
N. f. Tovdalen kan nævnes Paalsaasen (212 m),
Sletteheia (263 m) m. fl. og Ø. f. samme
Ravnaasen, Rosheia (190 m) m. fl. — Herredets
Indsøer, efter Kortene i alt 29, er alle smaa. Af
Elve kan foruden Tovdalselven nævnes
Aalefjærbækken. Af Herredets Areal er 7,48 km2
Ager og Eng, 62,6 km2 Skov, 5,6 km2
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld, Indsøer og
Myr; der findes foruden Furuskov adskillig
Løvskov, særlig Egeskov. Ved Siden af
Jordbrug og Fædrift spiller Skovdriften en Rolle;
tillige er Fiskeriet, væsentlig Laksefiskeriet, af
Betydning. Af Herredets industrielle Anlæg
kan nævnes flere Savbrug og Møllebrug,
Træsliberi, Kalkbrænderier, Garverier m. m. —
Bebyggelsen ligger for det meste i Tovdalen, hvor
der findes anselige Gaarde, samt langs
Tovdalsfjordens Vestside; blandt de største Gaarde kan
nævnes det gamle Herresæde Buen (Boen),
Kjevig, Foss, Bergen, Føreid, Lømsland, Bjelle
m. fl.; de vigtigste Handelssteder er
Drangsholtmyren, Buen og Kraagebuen. T. Kirke
ligger ved Tovdalselven; det er en Stenbygning,
opført antagelig før Aar 1404. — Af Herredets
Kommunikationer er den vigtigste den
vestlandske Hovedvej, der fra Ø. kommer ind i
Tovdalen og fortsætter rundt om
Aalefjærbugten og langs Tovdalsfjordens Vestside; desuden
findes enkelte kortere Bygdeveje og Gaardveje.
Med Kristiansand staar Herredet i
Dampskibsforbindelse paa Tovdalsfjorden og ad
Tovdalselven, der er farbar til Buen. Antagen Formue
1925 var 7,3 Mill. Kr og Indtægt 1120000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Lister og Mandal Amt« [Oslo 1903]).
(N. S.). M. H.
Tveitsund {’tvæ^it-], tæt landsbymæssig
Bebyggelse med Post og Telegraf ved Sydenden af
Nisservand, Nisser Herred, Telemark Fylke, 91 km
fra Arendal. Ved T. ligger Jernbanestationen
af samme Navn, Endepunkt for Jernbanen
Arendal og Grimstad, som aabnedes for Drift
ved Nytaar 1914. I 1920 boede her 205
Mennesker i 34 Huse. Der er flere Hoteller,
Skyds-station, Bank.
M. H.
Tveiten [’tvæ^itən], Ivar Petterson, norsk
Politiker, f. i Fyresdal 18. Decbr 1850, blev 1869
udeksamineret fra Lærerskolen i Kviteseid og
var derefter i 13 Aar Lærer i Hjembygden, hvor
han siden 1879 tillige har drevet Gaardsbrug.
T. mødte paa Stortinget som Varamand
(Suppleant) 1901—03 og senere som valgt
Repræsentant indtil 1924 (radikale Venstre).
Stortingspræsident 1917—20 og 1920—24, da han
indtraadte i Mowinckel’s Regering som
Kirkeminister, i hvilken Stilling han blev staaende indtil
Regeringens Demission 1926. Medlem af
Ordensraadet og af Styret for Mindegaven fra
Amerika, desuden af Befalskomiteen af 1913, af
Bygdemøllekomiteen af 1916 og af
Udenrigskommissionen af 1919. T. nyder inden for alle Partier
Anseelse som en i sjælden Grad retliniet
Politiker og nobel Personlighed. Efter J. Løvland’s
Udtræden af det politiske Liv stod han som
Landsmaalsbevægelsens Leder i Stortinget.
Wt. K.
Tvekamp, af tysk Zweikampf, Kamp
mellem to, var en Institution, der i gammel Tid
havde stor Udbredelse hos de germanske Folk
baade som Form for Privatfejde og som retlig
Afgørelsesmaade. Medens den førstnævnte
Anvendelse af den sikkert rækker tilbage til de
ældste Tider, er det mere tvivlsomt, hvor
oprindelig den er som Retsinstitut. Den
forekommer vel meget tidligt hos flere af de sydligere
germanske Folk, men enkelte af de ældste
Love mangler den, saaledes Lex Salica og de
vestgotiske Love, og heller ikke Angelsachserne
synes oprindelig at have kendt den som retlig
T., hvilken vistnok først indførtes i England
af Vilhelm Erobreren. De nordiske Kilder viser
vel, at den var temmelig gammel, men fører
ikke med Sikkerhed længere tilbage end til
Vikingetiden. Tvivlsomt er det endvidere,
hvilken nærmere Karakter den retlige T. fra først
af har haft. Paa senere Udviklingsstadier
opfattedes den baade i Tyskland, England og
Frankrig som en Gudsdom (s. d.), d. v. s. som
et Bevismiddel, og efter nogles Mening tilhører
denne Opfattelse allerede den ældste
Procesret. Andre antager derimod, at T. fra først af
ikke har været et Bevismiddel, men snarere en
selvstændig Procesform, parallel med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
