Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tver - Tvermoes, Carl Madsenius Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. ligger Jernbanen fra Petrograd (Leningrad)
til Moskva paa et Niveau af 160—215 m; mod
SØ., hvor Volga berører Moskva, ligger
Flodspejlet 113 m o. H. og længere Øst paa ved
Indtrædelsen i Jaroslavl 96 m o. H. I
Henseende til selve Overfladeformen har T. et ret
kuperet Terræn, idet Bakkedrag veksler med
lavere Strøg med Søer og udstrakte Sumpdrag.
Jordbunden er alle Vegne diluviale Dannelser,
der i hvert Fald for de vestlige Egnes
Vedkommende hviler paa Devon, medens der mod Øst
stedvis optræder Silur. Guvernementets
vigtigste Vandløb er Volga, der afvander den
vestlige og sydlige Del. I den vestlige Del af T.
udspringer Düna, og de nordligste Dele afvandes
af Floderne Msta og Zna. Blandt de talrige,
men gennemgaaende smaa Søer, der udmærker
sig ved deres lave, sumpede Bredder, nævnes
Seligher og Ochwat-Shadenje. Klimaet er
kontinentalt, men dæmpes i sine Ekstremer en Del
paa Grund af det meget Ferskvand. I Byen T.
er den varmeste Maaned 19,7°, og den koldeste
Maaned ÷ 11,6°, medens den højeste
iagttagne Sommertemperatur er 35° og den laveste
Vintertemperatur ÷ 45°. En meget betydelig
Del af T. ligger endnu hen i Urtilstand som
Skov eller Sump, og man regner, at der findes
32 % Skov, 13 % uproduktivt Omraade samt
28 % Eng- og Græsland og 27 % Agerland. I
de nordlige Dele er Gran og Fyr
fremherskende i de store Skove, hvorimod Birken og Ællen
spiller Hovedrollen S. paa. Hovedmassen af
Befolkningen er Storrusser; men dernæst
forekommer 100000 Kareler, der er den sidste Rest
af den oprindelig finske Befolkning, samt nogle
faa Tusinder Polakker, Jøder og Tyskere.
Efter russiske Forhold er Oplysningen
forholdsvis god. Landbruget staar ikke højt, dels paa
Grund af Klimaet, dels som Følge af den ret
ufrugtbare Jordbund. De vigtigste Kornsorter
er Havre og Rug, og desuden avles Hør og
Kartofler; men der maa hvert Aar indføres
Korn fra de sydlige Naboguvernementer.
Heller ikke Kvægavlen er af Vigtighed; der findes
(1920) 379236 Heste, 828440 Stkr. Hornkvæg,
1160147 Faar og 23965 Svin. Af stor Betydning
for Folkets Ernæring er Fiskeriet, der navnlig
i de større Søer som Seligher drives med stort
Udbytte. Skovbruget drives dels som
Udhugning og Flaadning af Træstammer, dels som
Udvinding af Tjære, Beg og Terpentinolie.
Derimod er Bygningen af Flodskibe, der tidligere
var en vigtig Indtægtskilde for T., nu i
Tilbagegang. Næsten alle Vegne i T. er
Husindustrien af Vigtighed, og Bønderne forstaar enten
at lave Trævarer og Husgeraad, eller de er
Smede og tilvirker Økser, Leer, Søm og
lignende. Torshok og Omegn er særlig kendt for sine
Saffiansvarer. Fabriksindustrien er i Opkomst.
Særlig nævnes Bomuldsvarefabrikkerne,
Rebslagerierne, Papir-, Læder-, Glas- og
Fajanceindustrien samt Teglværkerne, Savskærerierne og
Brænderierne. De vigtigste Industribyer er T.,
Rshev, Vischnij Volotschek, Ostaschkov og
Koljäsin. Handelen fremmes ved de sejlbare
Floder og ved nogle vigtige Jernbanelinier, og den
koncentrerer sig navnlig om Byerne ved
Petrograd—Moskva-Banen samt om Rshev og
Ostaschkov. Guvernementet deles i 14 Kredse, Bjeschezk,
Kaljäsin, Kaschin, Kimri, Kortscheva,
Novotorshok, Ostaschkov, Rshev, Stariza, Subzov, T.,
Vessegonsk og Vischnij-Volotschek. — Det
oprindelig af Finner beboede Land er
efterhaanden blevet koloniseret af Slaverne, hvis ældste
By i disse Egne, Torschok, allerede i 11. Aarh.
havde Betydning som Handelsplads. I 12. Aarh.
var Omraadet delt mellem Fyrsterne af
Novgorod, Smolensk og Susdal. Omkring 1180 opstod
et eget Fyrstendømme T. med den
omtrent samtidig anlagte By T. som Hovedstad.
Dette Rige bestod indtil 1484, da det kom
under Moskva. Det nuværende Guvernement T.
gaar tilbage til 1796.
2) Guvernementets Hovedstad T. ligger
162 km NV. f. Moskva 136 m o. H. paa begge
Bredder af Volga, der her optager Tverza og
Tmaka. (1920) 65415 Indb. T., der ligger i en
sumpet Egn, deles ved Floderne i 4 Kvarterer,
men er iøvrigt en velbygget By. Den er Sæde
for Ærkebiskoppen af T. og Kaschkin og har
et tidligere kejserligt Slot, Domkirke, 35
andre Kirker, flere Klostre, et Par Gymnasier,
Præste- og Lærerseminarier, Teater og
Statsbankafdeling samt et Monument for Katharina
II. T. har en Del Bomulds- og Jernindustri og
er desuden en betydelig Handelsby, hvad der
skyldes dens Flodhavn og dens Beliggenhed ved
Banen fra Petrograd til Moskva. En betydelig
Flodskibsflaade er hjemmehørende i Havnen.
Byen, der er anlagt 1181, nedbrændte saa at
sige fuldstændig 1763, men genopbyggedes snart
efter af Katharina II.
(H. P. S.). N. H. J.
Tvermoes, Carl Madsenius Vilhelm,
dansk General, f. 23. Juni 1830, d. 3. April
1898). Som Sekondløjtnant ved Fodfolket
deltog han i Kampene ved Nybøl og
Dybbøl 1848 samt efter at være bleven
Premierløjtnant 1849 i Slaget ved Isted 1850.
1851—55 gennemgik han den kgl. militære Højskole og
ansattes derefter ved Generalstaben, hvor han
1858 blev Kaptajn; som saadan viste han stor
Dygtighed ved Jernbaneopmaaling i Jylland
1856 og militær Rekognoscering af Holsten de
følgende Aar. Han ansattes derfor 1863 som
Souschef ved 3. Division under General
Steinmann og deltog under Krigen 1864 med Hæder
i Kampene ved Bustrup og ved Fredericia 8.
Marts, hvor han fungerede som Stabschef. I
April blev T. Stabschef ved 2. Division og
beholdt denne Stilling til Fredsslutningen,
hvorefter han vendte tilbage til Generalstaben. 1868
besøgte han Lejren ved Châlons og fremhævede
ved Hjemkomsten den franske Hærs mindre
gode Tilstand; 1870 udnævntes han til Oberst og
Chef for Generalstabens taktiske Afdeling. Som
saadan indlagde han sig megen Fortjeneste,
idet han indførte en systematisk Bearbejdelse af
det Materiale, som Overkommandoen bør have
paa rede Haand, naar Krig udbryder, samt
Generalstabsøvelser. T. paabegyndte ogsaa
Terrainrekognosceringer over hele Landet samt
Udgivelsen af en Fremstilling af Krigen 1848—50.
1. Bd af dette store Værk udkom 1867, idet han
assisteredes af Kaptajn J. C. Pingel, men efter
at have ført Fremstillingen til Begyndelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
