Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Two Thousand Guineas - tvær - Tværaa - Tværbakker - Tværbjælke - tværdelt - Tvær-Fløjte - tværløbet Træ - Tværmunde - tværs - Tværsadel - Tværskib - Tværsnitsbelastning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væddeløb for Hingste og Hopper, stiftet 1809, finder
Sted om Foraaret ved Newmarket, Distance 1
engelsk Mil; Præmien er 2000 Guineas.
(C. G. B.). O. P.
tvær (Søv.), bruges i flere Forbindelser til
Angivelse af, hvad der ligger vinkelret paa
Skibets Længderetning; tværskibs i Modsætning til
langskibs; Tværsaling (se Saling).
C. B-h.
Tværaa, se Trangisvaag.
Tværbakker (tysk »Durchragungen«,
engelsk Kames) kaldes en Gruppe ejendommelige
Bakker, som er opstaaede i Istiden under
Indlandsisens Bortsmelten i Hulheder, Spalter eller
Hvælvinger i Isen tæt ved dens Rand. T.
optræder ofte som kuppelformede, runde Bakker;
ikke sjælden er Grundfladen dog mere eller
mindre oval; undertiden er de saa langstrakte,
at de snarest maa betegnes som Bakkerygge.
I Reglen er Grundfladens største Diameter
nogenlunde parallel med den Retning, man maa
formode, Isranden har haft, da Isen definitivt
forlod vedkommende Egn. T.’s Længde
overstiger i Danmark sjælden 500 m, Bredden 300 m
og Højden over Omgivelserne 20 m.
T.’s Overflade bestaar helt eller delvis af en
Kappe af Moræneaflejringer: Moræneler,
Morænesand eller Morænegrus. Det er dog
forholdsvis sjælden, at Moræneaflejringerne dækker
hele T.; i Reglen gaar de fluvioglaciale Lag, som
danner T.’s Indre, i Dagen i T.’s Top, og
Moræneaflejringerne dækker kun større eller
mindre Dele af T.’s Overflade, navnlig paa den
Side, der har vendt ind imod Indlandsisen. T.’s
Indre er i Hovedsagen dannet af fluvioglaciale
Sand- og Gruslag (underordnet af lagdelt Ler),
og disse Lag udgør altid Hovedmassen af T.
Som oftest ligner disse Lag normale
fluvioglaciale; ikke sjælden er Sorteringen dog kun lidet
gennemført; nu og da har de endog
moræneagtig Habitus og indeholder isskurede Sten.
Bænke, Partier eller Klumper af
Morænedannelser, oftest af Moræneler, træffes af og til i
disse Lag. Lagstillingen af de fluvioglaciale Lag
er undertiden saa temmelig den oprindelig
vandrette; det normale er imidlertid, at
Lagstillingen er forstyrret. Lagene hælder mere
eller mindre udad eller er enkelte Steder blevne
lodrette, Spring er hyppige; Strygningen er
gennemgaaende nogenlunde parallel med T.’s
Længderetning.
T. forekommer spredte i Terrainet, hyppig
er de dog ordnede i Rækker med samme
Retning som Længderetningen hos de enkelte
Bakker. Hvor de findes talrig, spiller de en
iøjnefaldende Rolle i Egnens Fysiognomi og giver
Landet et ejendommeligt, kuperet Udseende,
som er meget tiltalende.
T. forekommer i Danmark navnlig paa
Langeland fra Sydspidsen til Egnen omkring
Tranekjær, i Omegnen af Nyborg og Korsør, paa
Hindsholm, paa det sydlige Samsø, samt i
Egnen S. f. Lammefjord.
(V. M-n). J. P. R.
Tværbjælke, Betegnelse, der i Heraldikken
ofte benyttes i Stedet for Bjælke (s. d.).
P. B. G.
tværdelt kaldes i dansk Heraldik det ved
en vandret Linie i to lige store Felter delte
Skjold (se Heraldik).
P. B. G.
Tvær-Fløjte, se Fløjte.
tværløbet Træ er d. s. s. vredet.
Tværmunde eller Selachier
(Plagiostomi, Selachii), en Orden af Fiskenes Klasse.
Skelettet bestaar udelukkende af Brusk eller
er delvis forkalket ved Optagelse af Kalksalte
i Intercellulærsubstansen. Huden mangler Skæl,
men er i Almindelighed besat med Torne, hvis
Udvikling og Bygning svarer til Tændernes, thi
de bestaar af Tandben og Emaille, der dannes
paa sædvanlig Vis, og de rager med deres
øvre Del frem af Huden; desuden erstattes de
af ny, naar de falder ud; Hudtænderne kan for
Resten have andre Former, f. Eks. af Blade
eller stumpe Knuder. Munden sidder paa
Hovedets Underside, omgivet af Gane- og
Underkæbebrusken, der bærer Tænder. Der findes 5
(sjældnere 6—7) Gællespalter paa hver Side,
og Gællelaag mangler (undtagen hos
Havmusen); Gællebladene er fastvoksede til
Gællekamrenes Vægge. Tæt bag ved Øjnene aabner
sig hyppig to Issehuller (s. d.). Finnerne kan
ikke foldes sammen; de støttes i den indre
Del af et brusket Skelet, i den ydre Del af
hornagtige, elastiske Bindevævsstraaler. Halen
er heterocerk (s. d.). Svømmeblære mangler.
Hjertekammeret fortsætter sig i et rørformet
Afsnit, Hjertekeglen (conus arteriosus), der er
forsynet med flere Rækker Klapper og med
tværstribede Muskelceller i Væggen. I
Tyndtarmen findes en Spiralfold (s. d.).
Tarmkanalen og Urogenitalsystemet aabner sig i en fælles
Kloak (undtagen hos Havmusen). Æggene er
meget store og befrugtes i Æggelederen;
Hannerne har et Parti af Bugfinnerne uddannet i
Parringens Tjeneste. Æggets Kløvning er
partiel; Fosteret er forsynet med ydre
Gælletraade. Næsten alle T. lever i Havet. De deles i
3 Underordener: Hajer (s. d.), Rokker (s. d.)
og Havmus (s. d.). (Litt.: Müller og
Henle, »Syst. Beschr. d. Plagiostomen«
[Berlin 1841]; Günther, Catal. of the Fishes in
the British Museum [Bind VIII, London 1870];
Bridge & Boulenger, Fishes [i The
Cambridge Natural History, Bind VII, London
1904]; Daniel, The Elasmobranch Fishes
[Berkeley 1922]).
Ad. J.
tværs (Søv.); Retningen vinkelret paa
Skibets Længderetning; bruges meget til
omtrentlig Retningsangivelse; f. Ekt. t. til Luvart, t. i
Læ, agten for t., Vinden og Søen t., m. fl.
C. B-h.
Tværsadel, Sadel til at sidde paa tværs i,
ɔ: med begge Ben til samme Side. Se dog tillige
Kløvsadel.
(C. G. B.). O. P.
Tværskib, se Transept.
Tværsnitsbelastning, ved Geværskarp
Forholdet mellem Skarpets Vægt og Arealet af dets
Tværsnit. Er Skarpets Vægt P, dets Kaliber
efter Forceringen gennem Løbet d, bliver
altsaa T. = 4P/π d2, der saaledes udtrykker, hvor
mange Vægtenheder af Skarpet der kommer
paa hver Fladeenhed af dets Tværsnitsareal, i
Almindelighed Gram pr. cm2. For de moderne
8 og 6,5 mm Geværer med cylindro-ogivale
Skarp er T. omtrent 30, ɔ: paa hver cm2 af
Tværsnitsfladen kommer der en Belastning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
