Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrefægtning - Tyren (Taurus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrefægterne højst simple Personer, men tjener tit
store Formuer og behandles ligefrem som
Nationens, endog dens mest aristokratiske
Kredses Kælebørn. Ligesom selve Torero’erne har
los Aficionados, den sagkyndige Del af
Publikum, en egen Jargon, farvet af andalusisk
Dialekt, hvori de diskuterer Kampens forskellige
suertes, d. e. de tekniske Enkeltheder. To
farlige Fjender har Skuespillet haft at kæmpe
mod: den romerske Kirke og endnu mere
Oplysningen, som endog til Tider har faaet Forbud
i Stand mod dem; men de hævder sig i alt den
Dag i Dag sejrrige, de spanske Børn morer sig
med Tyrefægtningslege, hvortil Rekvisitterne
købes i Legetøjsbutikkerne ligesom til Kroket
og Lawn-Tennis, i Landsbyerne holdes
novilladas, hvor Kalve med Kugler paa Hornene
(embolados) bekæmpes, — noget lignende er
de portugisiske T. og de i Sydfrankrig, hvor
man ikke plejer at tillade Tyrens Drab — og
naar Saisonen for T. begynder i en af de større
Byer, er Forestillingerne gerne sikre paa
overordentlig Tilstrømning. Der er nu mange
Steder meget store, murede, aabne Arenaer
(Plazas de Toros, i Lighed med de romerske
Amfiteatre); en Impresario lejer een eller flere
navnkundige Tyredræbere (Espada hedder nu
en saadan) med Selskab (Cuadrilla) og giver
saa med Øvrighedens Tilladelse en Række
Forestillinger (Corridas). For nogenlunde at
affinde sig med religiøse og humane Fordringer
indretter man et Kapel ved Arenaen, hvor
Torero’erne beder før Kampen, man lader
Impresarioen betale en høj Afgift til velgørende
Stiftelser, og de dræbte Tyres Kød sælges
billig til de Fattige. Enkelte barbariske Sædvaner,
som Blodhundes Anvendelse og Overskæring af
Tyrens Haser, er da nu ogsaa afskaffede. Til
Forsvar for Skuespillet anføres i øvrigt, at det
fremkalder Mod og Raadsnarhed, og de
Kæmpende maa ganske vist ogsaa være i Besiddelse
af stor Kækhed, Behændighed og Snildhed og
øve disse Egenskaber, men hos Tilskuerne, der
ingen Fare er underkastede, vil dog næppe
vækkes andet end i det højeste en Art æstetisk
Pirring. Der synes forøvrigt at være Tegn paa,
at den stærke Interesse i Spanien for T. er ved
at tabe sig noget, navnlig efter at Fodbold og
lignende almeneuropæisk Sport har vundet
Indpas i Landet. Det sære og maleriske Skue,
som T. frembyder, bliver uundgaaelig skildret
i alle Rejsebeskrivelser over Spanien;
fortrinlige Skildringer har man af Théophile Gautier
og Mérimée, paa Dansk af Karl Larsen (i
»Modet og den blanke Klinge«). — Om
Eftermiddagen begynder T., for et saare broget
Publikum, til meget forskellige Priser, lige fra
Kongefamilien til Sjoveren og Bøllen, den lokale
Øvrighed præsiderer, og et larmende
Musikkorps spiller op til Torero’ernes indledende
Optog. De fleste af disse er glimrende klædte i
overbroderede, lette og tætsluttende
Silkedragter af folkeligt andalusisk Snit. Tyrene, der
opdrættes af rige Godsejere og bærer Sløjfer
med disses særlige Mærke, skal bekæmpes en
efter en, ifølge bestemte Regler. Efter Optoget
tager Torero’erne Plads ved Barrieren; nogle
faa er til Hest (Pikadorerne), paa gamle
udtjente Heste med tilbundne Øjne; Vaabnet er
en Lanse, hvormed de blot skal tirre Tyren,
og de har svære udpolstrede Lædergaraasker;
de andre (c. 10—12) er til Fods, med stærkt
farvede Kapper over Armen (disse Folk
hedder Chulos eller Chicos). Tyren lukkes ind paa
Pladsen, farer ofte straks mod en Pikador,
borer Hornene i hans Hest og vælter ham og
den, Chicos iler til og lokker det rasende Dyr
bort med Kapperne, idet de undviger det
behændig, naar det forfølger dem. Det er et
hæsligt Syn at se Hestene rejse sig møjsommelig
og staa rystende, med Tarmene ud af Bugen,
til de styrter døde om. Imidlertid opirres
Tyren yderligere især ved, at der fæstes smaa
Spyd (banderillas) i dens Nakke af de
saakaldte Banderilleros. Endelig kommer
Øjeblikket til at dræbe den: Espada’en træder ind,
kun væbnet med en Kaarde, med et rødt Klæde
(muleta) i venstre Haand; han stiller sig op
lige for Dyret, og naar det skal gaa rigtigt til,
har han at dreje sig let til Side, naar det
stormer mod ham, og bore sin Kaarde til Hæftet
paa et bestemt Sted i dets Nakke, saa at det
straks synker død til Jorden. Uendelig Jubel
faar han saa til Løn; men ve ham, hvis han
fejler Stødet eller i det hele synder mod
Reglerne, thi den ubarmhjertig kritiske Mængde
raaber lige saa villig Bravo til Tyren, naar den
er tilstrækkelig vild eller snild, som til dens
Modstander. Lykkes det ham ikke at gøre det
af med den, og den dog ikke kan leve, maa
den saakaldte Cachetero give den Naadestødet
med en Dolk. Ligene slæbes ud, Blodet
dækkes med Sand og Grus, og næste Kamp
begynder; en rigtig ordentlig Corrida plejer at
bestaa af 6—8 saadanne.
E. G
Tyren {Taurus), 1) det andet Tegn i
Dyrekredsen, hvori Solen befinder sig fra 21. April
til 22. Maj; 2) et Stjernebillede paa den
nordlige Himmel mellem Væderen og Tvillingerne,
hvori Solen gaar ind 20. Juni, og som den
forlader 18. Juli. — 1680 f. Kr. gik Solen ind i T.
ved Foraarsjævndøgn, 4470 e. Kr. vil Solen gaa
ind i det ved Sommersolhverv. T. indeholder
efter Backhouse 229 for det blotte Øje synlige
Stjerner, deriblandt 1 af 1. Størrelse, nemlig
α, Aldebaran, der er rødliggul og tilhører
Spektraltypen K5. Den er 4-dobbelt; allerede W.
Herschel saa den som dobbelt, af 1. og 10.
Størrelse, Burnham har delt Ledsageren i 2 af 9.
og 13. Størrelse i 1,9″ Afstand, desuden har
han set en lille Stjerne af 14. Størrelse i 30″
Afstand fra α. Aldebaran har en aarlig
Egenbevægelse af 0,2″ i sydsydøstlig Retning og en
Parallakse efter Elkin af 30 Lysaar; den fjerner
sig i Visionsradiens Retning med en Hastighed
af 55 km i Sekundet. Af de mange andre
Dobbeltstjerner i T. nævnes β af 2. og 10. Størrelse,
Hyadestjernen 55 Tauri af 7. og 9. Størrelse
med en Omløbstid af 200 Aar. Af de
spektroskopiske Dobbeltstjerner nævnes I med en
Omløbstid af 138 Dage. For λ og τ er den
henholdsvis 3,95 og 1,5 Dage. Af Stjernehobe
har man Pleiaderne (s. d.) og Hyaderne (s. d.).
I Hyaderne har Wirtz trianguleret 20
Kvadratgrader og saaledes bestemt Beliggenheden
af 69 Stjerner inden for en Cirkel med 6° i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
