Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 8 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Erhvervsforhold) - Tyskland (Statsforfatning og -forvaltning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedresultatet af Erhvervstællingen 1925 fremgaar af følgende Oversigt;
det bemærkes, at Tællingen ikke omfattede egentlige
Landbrugsvirksomheder:

	Antal Bedrifter	Antal beskæftigede Personer	Antal Hestekræfter i
			faststaaende Kraftmaskiner	bevægelige Kraftmaskiner
Haandværk og Industri (herunder Bjergværksdrift)	1842913	12482442	18098727	3601358
Handel og Transport	1495266	5383119	1116650	33095555
I øvrigt	116932	523135	93135	260059
I alt	3455111	18388696	19308512	36956972

der forskellige Vanskeligheder, dels saglige,
dels statistisk-tekniske. Tællingen fandt saaledes
Sted i en Højkonjunktur, hvor Arbejdsløsheden
kun var 200000 mod omkring 2 Mill. i de
følgende Aar. Denne Opblomstring skyldtes den
efter Londonoverenskomsten 1924 tilførte
udenlandske Kapital, men i Slutningen af 1925
begyndte den uundgaaelige Stabiliseringskrise,
som kulminerede i Begyndelsen af 1926. Denne
Krise har medført betydelige Ændringer i det
tyske økonomiske Liv, saasom Dannelse af store
Kæmpeforetagender (Farvetrusten, de forenede
Staalværker o. s. v.), Rationalisering af
Industrien og talrige Nedlæggelser af mindre
rentable Virksomheder. Tallene for 1925 er
derfor allerede nu paa mange Punkter forældede,
i de fleste Henseender dog kun saaledes, at en
allerede paabegyndt Udvikling er fortsat med
øget Fart. — De statistisk-tekniske Aarsager er
af forskellig Natur (forskellig Afgrænsning af
Erhvervene, Optagelse af nye Erhverv i 1925
[navnlig de statslige Samfærdselsmidler],
forskellig Enhed, idet man i 1907 spurgte om den
tekniske Enhed, i 1925 om den stedlige Enhed).
Ved de følgende Sammenligninger er disse
Vanskeligheder dog delvis fjernede.

I Sammenligning med 1907 (for det
nuværende Landomraade med Undtagelse af
Saaromraadet) er der 14,4 % flere Bedrifter og
28,5 % flere beskæftigede Personer. Da Antal
Personer i de produktive Aldersklasser kun er
vokset med 26,4 % i samme Tidsrum, er en
større Del af Befolkningen nu beskæftiget ved
de paagældende Erhverv. Antal Bedrifter er
derimod kun steget 14,4 %, hvilket er Udtryk
for stigende Anvendelse af Stordrift.
Stigningen har været stærkest i Handelsgruppen, hvor
der nu er 38,6 % flere Bedrifter og 38,0 %
flere beskæftigede end i 1907, medens de
tilsvarende Tal for Industrien er 1,9 % og 26,8 %.
Af de beskæftigede Personer var 13,6 Mill. Mænd
(d. v. s. 74 %) og 4,8 Mill. Kvinder (26 %). I
Sammenligning med 1907 er Kvinderne nu
forholdsvis talrigere i Erhvervslivet, idet deres
Tal er steget med 39,1 % mod 25,0 % for
Mændene. Kvinderne er stærkest repræsenteret i
Handel, nemlig 33,5 % mod 23,0 % i
Industrigruppen.

Om Kvindernes Deltagelse i Erhvervslivet skal
yderligere meddeles følgende Tal for de
Grupper, hvor der var flest Kvinder.

	Antal Kvinder	pCt. af samtlige Personer i Gruppen
Handelsgruppen	1144000	36,7
Beklædningsindustri	748000	52,1
Tekstilindustri	681000	57,0
Nærings- og Nydelsesmiddelindustri	483000	35,9
Hotel- og Restaurationsvirksomhed	435000	60,7

I disse 5 Grupper er beskæftiget 3 1/2 Mill.
Kvinder eller 3/4 af samtlige Kvinder med
erhvervsmæssigt Arbejde.

Oplysningerne om Kraftmaskinerne er langt
fyldigere i 1925 end ved foregaaende Tællinger,
hvorfor Sammenligningen vanskeliggøres. De
bevægelige Maskiner har man ikke haft Tal
for tidligere. Gruppen omfatter alle Arter,
baade Jernbaner, Automobiler, Skibe, Luftfartøjer
o. s. v. Af de 37 Mill. H. K. falder de 9/10
paa Transportvæsenet, heraf alene Jernbanerne
27,3 Mill. H. K. og Skibene 2,1 Mill. H. K. Af
de faststaaende Kraftmaskiners 19,3 Mill. H. K.
er 2/3 eller 11,6 Mill. H. K. fra Elektromotorer.
I Forhold til 1907 er Antal H. K. for samtlige
Maskiner næsten tredoblet, men denne Stigning
skyldes udelukkende Elektromotorerne, idet
Tallet her er steget til næsten det 8-dobbelte.
H. S.

Statsforfatning og -forvaltning.

Historisk Indledning.

Det gamle tyske Rige — eller som det
kaldtes »det hellige romerske Rige af den tyske
Nation«, der — i hvert Fald af Navn — bestod
lige indtil 1806, var formelt retligt set en Stat,
nærmere bestemt en Lensstat i
Opløsningstilstand og ikke noget blot Statsforbund, men
faktisk og politisk set var det kun en løs
Union mellem indbyrdes selvstændige tyske
Territorier. Rigets Overhoved, Kejseren,
valgtes af Kurfyrsterne (se Kurfyrster) og
havde kun et Skin af Magt, idet de enkelte
Lande gjorde sig mere og mere uafhængige.
Rigslovgivningen maatte han dele med Rigsdagen i
Regensburg, der efterhaanden blev permanent,
og som bestod af tre hver for sig forhandlende
og besluttende Kollegier: Kurfyrstkollegiet, der
bestod af de 8 eller 9 Kurfyrster, Fyrsteraadet,
der faldt i en gejstlig og en verdslig Bænk, og
som raadede over 100 Stemmer, deraf 94
Virilstemmer og 6 saakaldte Kuriatstemmer,
som et Antal Grever og mindre Prælater maatte
udøve i Fællesskab, samt endelig Rigsstædernes
Kollegium, der udgjordes af 51 Rigsstæder.
Særlige Rigsdomstole var Rigskammerretten og
Rigshofraadet, men efterhaanden opnaaede
næsten alle større Landsherrer Privilegiet de
non appellando, hvorved deres Lande blev
unddragne Appel til Rigskammerretten.

Dette gamle tyske Rige, der efterhaanden
ved sin Magtesløshed og indre Splidagtighed og
Opløsning var blevet til en ren Karikatur af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>