Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Statsforfatning og -forvaltning) - Tyskland (Finansvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regnskabsret i Potsdam. (Litt.: F. Giese, »Die
Verfassung des Deutschen Reiches«, 3. Aufl. 1921;
J. Hatschek, »Deutsches und Preussisches
Staatsrecht« I—II, 1922—23, m. fl.).
K. B.
Finansvæsen.
Før Verdenskrigen var Skattefordelingen
inden for det tyske Rige i det væsentlige ordnet
saaledes, at der tilkom Riget de indirekte
Skatter, baade Tolden og de indenlandske
Forbrugsafgifter, hvilke sidste efterhaanden forøgedes
baade i Henhold til Antal og Højde,
Stempelskatten, hvortil i 1906 kom Arveskatten, medens
Indkomst- og Formueskatten var
Enkeltstaternes og delvis Kommunernes og Grund- og
Næringsskatterne Kommunernes. Dernæst tilfaldt
der Riget Tilskud fra Enkeltstaterne, de
saakaldte Matrikularbidrag, der paalignedes efter
Folketallet. Ved Hjælp af de stærkt forøgede
Forbrugsafgifter og Matrikularbidrag lykkedes
det Riget at imødekomme de siden dets
Stiftelse hurtigt voksende Udgifter. Dog bevirkede
ekstraordinære militære Krav, at man i 1913
maatte tildele Riget dels en ekstraordinær
Indkomst- og Formueskat (»Wehrbeitrag«), dels
en Formuetilvækstskat, hvortil saa under
Krigen kom en indenlandsk Kulafgift og i 1919 det
saakaldte »Reichsnotopfer«, der efter sin
Karakter var en ekstraordinær, stærkt
progressiv reel Formueskat, der delvis virkede som en
Formuekonfiskation, samt den ligeledes
ekstraordinære Krigsskat af Formueforøgelse. Af de
offentlige Erhvervsindtægter var før
Verdenskrigen Post- og Telegrafvæsenet Rigets, medens
Jernbanerne hovedsagelig var Enkeltstaternes.
Da Rigets Udgifter efter Verdenskrigens
Slutning steg uforholdsmæssig stærkt (Tilskud til
Krigsinvalider og deres Efterladte, Ydelser til
de sejrende Magter), blev det nødvendigt at
skaffe det langt større Indtægter, og det
indbyrdes finansielle Forhold mellem Riget,
Enkeltstaterne og Kommunerne blev derfor til
Grunden forandret ved den store Finansreform af
1919—20. Efter den ny Ordning tilfalder der
Riget (foruden de tidligere Skatter)
Indkomstskatten og den dermed beslægtede Selskabsskat
og Kapitalrenteskatten. Hertil kom endvidere
den nyindførte Omsætningsskat, der svares af
Handlende, Producenter m. fl. af deres Salg,
samt en Skat paa Omsætning af Grunde. Naar
dertil kommer stærkt forøgede indenlandske
Forbrugsafgifter (derunder, et
Brændevinsmonopol) og Told (den sidste tillige i beskyttende
Formaal), vil det forstaas, at Befolkningens
Skatteevne er spændt til det yderste. For at
stille Riget saa stærkt som muligt, maatte
hverken Enkeltstaterne eller Kommunerne benytte
de samme Skatter som Riget for ikke at
svække deres Ydeevne. Derimod faar
Enkeltstaterne, der ser sig berøvede en væsentlig Del af
deres Indtægter, en betydelig Andel i flere af
Rigsskatterne, saaledes i Indkomst- og
Selskabsskatten, Arveskatten, den almindelige
Omsætningsskat og den særlige Omsætningsskat paa
Grunde og er samtidig forpligtede til at
indrømme Kommunerne en nærmere bestemt
Andel heri. Af andre Skatter faar Enkeltstaterne
tildelt Hus-, Grund- og Næringsskatten,
Kommunerne Forlystelsesskatten, som de er
forpligtede til at opkræve. En Følge af den
nytrufne Ordning er det, at Matrikularbidragene
bortfalder. Jernbanerne gik for største Delen
fra Enkeltstaterne over til Riget, men er
senere overført til et under offentlig Kontrol
staaende Aktieselskab med en Kapital paa 15
Milliarder Guldmark, hvoraf 2 Milliarder Mark
Fortrinsaktier. Jernbanerne i Forbindelse med
Industrien udreder delvis de af det tyske Rige
over for de sejrende Magter i Henhold til
Londonkonferencen indgaaede Forpligtelser.
Efter Budgettet for 1926 stiller det tyske
Riges Indtægter og Udgifter sig saaledes i
Guldmark.
| Ordentlige Indtægter. | Mark | ||
| 1. | Forskellige Forvaltningsindtægter | 260800000 | |
| 2. | Direkte Skatter: | Mark | |
| Indkomstskat | 2100000000 | ||
| Selskabsskat | 250000000 | ||
| Formueskat | 400000000 | ||
| Arveskat | 60000000 | ||
| Omsætningsskat | 982000000 | ||
| Andre Skatter | 684000000 | ||
| 4476000000 | |||
| 3. | Indirekte Skatter: | ||
| 1. Pantsatte: | |||
| Told | 580000000 | ||
| Tobaksskat | 655000000 | ||
| 2. Andre Skatter | 672000000 | ||
| 1907000000 | |||
| 4. | Andre Skatter | 52300000 | |
| 5. | Andre Indtægter | 629981000 | |
| 7326081000 | |||
| Ordentlige Udgifter. | Mark |
| Rigspræsident, Rigsdag m. m. | 767900000 |
| Udenrigsministerium | 55791000 |
| Indenrigsministerium | 21995000 |
| Ministerium for de besatte Territorier | 7361000 |
| Erhvervsministerium | 9688000 |
| Arbejdsminister (derunder Sociallovgivningen) | 602038000 |
| Forsvarsministerium | 555021000 |
| Justitsministerium | 11012000 |
| Ministerium for Ernæring og Landbrug | 8217000 |
| Trafikministerium | 93011000 |
| Pensionsfond (derunder Militærforsørgelse 1466000000) | 1555485000 |
| Rigsgældens Forrentning | 291080000 |
| Rigsfinansministerium | 430659000 |
| Almindelig Finansforvaltning (derunder Overførsler 2357000) | 3406095000 |
| Rigstrafikministerium | 7058000 |
| Andre Udgifter | 263891000 |
| 7326081000 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
