Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Andre Næringsveje)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt 1/3 Løvskov; Naaletræerne er mest
udbredte i Nordtyskland, især Skovfyrren, og paa
Bjergene i det sydlige, især Rødgranen og
Ædelgranen; Løvtræerne, mest Bøg og Eg,
forekommer oftest i Dalene og paa de lave
Bjergskraaningen Staten ejer c. 1/3, Kommuner og
Stiftelser 1/5 og private knap 1/2 af Skovarealet.
Dette er som Helhed stigende, og det er især
Statsskovenes Areal, som forøges, mest ved
Tilplantning af øde Strækninger. Skoven drives
aldeles overvejende som Højskov, ɔ: at Træerne
fremkommer af Frø; kun langs Rhinen og
Elben findes store Arealer med Lavskov af
henholdsvis Eg og Pil, hvor Bevoksningen altsaa
dannes af Stødskud. T.’s Skovbrug har fra
gammel Tid staaet højt paa adskillige
Omraader, hvorfor der ogsaa frembringes en anselig
Vedmasse i Skovene, 4—4 1/2 m3 pr ha aarlig;
men det er dog meget langt fra, at Landet kan
forsyne sig selv med Træ; der indførtes før
Krigen tværtimod meget, aarlig c. 5 1/2 Mill. m3
til en Værdi af c. 128 Mill. Kr, medens der kun
udførtes c. 1/2 Mill. m3 aarlig fra T.
De Omraader, paa hvilke det tyske Skovbrug
staar højt, er især Foryngelsen,
Frembringelsen af ny Skov, Veddets Udnyttelse, dets
Tildannelse og Salg, samt Planlægningsvæsen. Det
første forklares bl. a. ved den Frygt for
Træmangel, som omkring ved Aar 1800 herskede
baade blandt de styrende og i Folket, og som
førte til Ønsket om at nydanne Skov paa øde
Jord (Heder, Moser); en anden Grund ligger i,
at Foryngelsen mange Steder var særdeles
vanskelig, fordi Skovjorden havde taget megen
Skade ved, at de omboende Landmænd borttog
Løv- eller Naaledækket i Skoven for at bruge
det som Gødning paa Agermarken; og endelig
har den store Mængde Vildt, især af
Hjortearterne, lagt følelige Hindringer i Vejen for
Skovens Foryngelse. — Den omhyggelige
Udnyttelse af det Ved, Skovene frembringer, er
bl. a. en Følge af Landets tætte Befolkning, af
dennes velkendte Flid og dens Anlæg for
industriel Virksomhed. Handelen med Træ er
bleven lettet ved de mange Floder og Kanaler, ad
hvilke det fra gammel Tid er blevet ført ofte
lange Veje; »pommersk Tømmer« kommer
saaledes for en stor Del fra Galizien, og Holland
har faaet en stor Mængde Skibstræ fra
Schwarzwald. — Planlægningsvæsenets Udvikling
forklares vel ogsaa til Dels ved Frygten for
Træmangel, men end mere ved Tyskernes
Lyst til at systematisere og teoretisere;
Skovbrugets administrative Ordning er desuden
stærkt paavirket af, at Forstmændene alle har
gjort Militærtjeneste som Officerer eller
Underofficerer og vedbliver at være militært
organiserede. De enkelte Skovdistrikter er
gennemgaaende store, hvilket staar i Forbindelse med,
at der ikke sættes ret meget Arbejde ind paa
Skovplejen (Udhugningen). Inden for hver af
de tyske Stater og ved Samvirken mellem disse
er der organiseret et forstligt Forsøgsvæsen,
som fortrinsvis har syslet med Træmaaling med
det Formaal at opstille »Ertragstafeln«
(Massetavler, Tilvækstoversigter) for de forskellige
Træarter, samt med Forsøg paa at indføre
fremmede Træarter. I nær Forbindelse med
de her omtalte Forhold staar Undervisningen i
Skovbrug, som nu for Tiden gives talrige
Steder, dels ved Universiteter og andre højere
Læreanstalter, dels ved særskilte
Forstakademier og ved mindre Skovbrugsskoler fortrinsvis
for Underbetjente. Gennem sin højere
Skovbrugsundervisning har T. faaet stor Betydning
for andre Lande, idet mange Udlændinge har
studeret Skovbrug der, ligesom talrige tyske
Forstmænd er gaaede til andre Lande. Den
meget omfangsrige tyske Forstlitteratur har
ligeledes paavirket Skovbruget i andre
Lande stærkt, ofte uden at der er bleven brugt
fornøden Kritik ved Overførelsen. Blandt
de Emner, som har været litterært
drøftede, maa særlig nævnes Skovbrugets
økonomiske Forhold udad til og indad til, idet der
har været en staaende Strid herom lige siden c.
1850, samt i den nyeste Tid Spørgsmaalet om
Foryngelsesmaaden, d. v. s. om det enkelte
Træsamfunds formaalstjenligste Sammensætning
enten som hidtil af ensaldrende eller af ulige
gamle Træer.
C. V. P.
Havebrug. Meget tidlig har Sansen for
Haveplanter været til Stede i T. I 5.
Aarhundrede omtales saaledes en Rosenhave i Worms,
men det var dog navnlig Nytteplanter og
Lægeplanter, man i den ældste Tid lagde Vind paa.
Munkene, og særlig Benediktinermunkene,
gjorde deres Haver, Vinbjerge og Markbrug til
Mønterskoler for Datidens Plantedyrkning.
Allerede paa Karl den Store’s Tid havde man
flere Sorter Æbler, Pærer, Blommer og
Køkkenurter, ligesom ogsaa Fersken, Valnød,
Hasselnød, Kvæder, Mispler og Morbær var
Genstand for Dyrkning. I en Bog fra 13.
Aarhundrede af Grev Bellstädt omtales 170
Kulturplanter med Anvisning til deres Dyrkning og
Formering, og der gives endog Vejledning til
Drivning af blomstrende Planter om Vinteren.
I Midten af 14. Aarhundrede er i T. den
første Bog med Afbildninger af Planter
udkommen, og man ser af denne, at man
dengang har været godt kendt med Dyrkning af
Planter i Urtepotter. Basilius Besler, født 1561
i Nürnberg, udgav 1613 det første botaniske
Værk med Kobberstik, Hortus Eystethensis,
hvori beskrives 8 Anemoner, 17 Nelliker, 10
Riddersporer, 5 Krokus, 5 Kejserkroner, 11
Geranier, 40 Hyacinther, 30 Iris, 16 Liljer, 14
Narcisser, 8 Pseudonarcisser, 18 Pæoner, 20 Roser,
56 Tulipaner, 10 Violer, fyldtblomstrede
Kirsebær og Æbletræer o. s. v. samt som en stor
Sjældenhed Kartoflen. Senere har
Havedyrkning i T. været i jævn og stadig Udvikling, og
i Nutiden indtager Havebruget i T. en
fremragende Plads blandt de andre civiliserede
Landes Havebrug. Paa enkelte Omraader har T.
særlig været førende, f. Eks. m. H. t. Frøavl
af Køkkenurter og Blomsterplanter (Erfurt og
Quedlinburg), og paa Blomster gartneriets
Omraade navnlig ved Tiltrækning af Azalea m. m.
til Eksport (Dresden, Leipzig og Hamburg); de
sidstnævnte Kulturer er dog i Slutningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
