Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Undervisningsvæsen) - Tyskland (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I pædagogisk Henseende har
Udviklingen været stærk og ejendommelig, især
efter Revolutionen. Et ejendommeligt Fænomen
er, at det Offentlige har stillet flere Skoler (i
Berlin, Bremen, Dresden, Hamburg, Leipzig o.
fl.) til Raadighed for en Forældre- og
Lærerkreds som Forsøgsskoler. Lærerne har gennem
Lehrerversammlung og Lehrerausschuss og
Forældrene gennem Elternbeirat faaet officiel
Indflydelse paa Skolens daglige Forhold.
Ogsaa Eleverne er der (gennem Anordning om
Schulgemeinde og Schulerrat) givet Ret til at
gøre deres Ønsker gældende. Gennemførelsen
af disse Bestemmelser er højst forskellig i de
forskellige Skoler.
Ferierne er: Paaskeferie c. 14 Dage,
Pinseferie c. 10 Dage, Sommerferie c. 35 Dage,
Efteraarsferie c. 10 Dage, Juleferie c. 14 Dage,
Skoleaaret slutter ved Paaskeferien.
Den højeste Undervisning gives af
Universiteterne, af hvilke der findes 23 (Berlin,
Bonn, Breslau, Erlangen, Frankfurt a. M.,
Freiburg, Giessen, Göttingen, Greifswald, Halle,
Hamburg, Heidelberg, Jena, Kiel, Köln, Königsberg,
Leipzig, Marburg, München, Münster, Rostock,
Tübingen, Würzburg). Det ældste er
Heidelbergs, grundlagt af Ruprecht I af Pfalz og
aabnet 18. Oktbr 1386, det yngste er Hamburgs,
aabnet 1919. 1926—27 var det samlede Tal af
Studerende: ved de evangelisk teologiske
Fakulteter 2088 (deraf 76 kvindelige), ved de
katolsk teologiske 1614 (deraf 1 kvindelig), ved
de juridiske 18722 (deraf 511 kvindelige), ved
de medicinske 11227 (deraf 1783 kvindelige), og
ved de filosofiske 28444 (deraf 5694 kvindelige),
i alt 64440 (deraf 8086 kvindelige) Studerende
(iberegnet Landbrug og andre Studiefag), for
hvem der holdtes Forelæsninger og Øvelser af
i alt 7350 Lærerkræfter.
Teknisk Undervisning gives i de
tekniske Højskoler (Aachen, Berlin,
Braunschweig, Breslau, Darmstadt, Dresden,
Hannover, Karlsruhe, München, Stuttgart) og i
særlige Fagskoler (Bjergakademier i Claustal
og Freiburg, Forstakademier i Münden,
Eberswalde og Tharandt), Landbohøjskoler,
Dyrlægeskoler, Handelshøjskoler (Charlottenburg,
Düsseldorf, Kassel, Königsberg, Dresden, Leipzig,
Stuttgart, München o. s. v.), Musikskoler og
Konservatorier.
Uddannelsen af
Folkeskolelærere er blevet meget forandret. Seminarierne er
opløst og Læreruddannelsen overført til
Universiteterne og de tekniske Højskoler. 1926
aabnedes i Preussen de 3 første »Pädagogische
Akademien« (Bonn, Elbing, Kiel).
Folkeskolelæreren maa fremtidig have erhvervet
Reifezeugnis ved en højere Skole og derefter have
gennemgaaet en Faguddannelse, der kræver 4
Semestre.
Tilsynet med Universiteterne
sorterer for Folkeskolens, de højere Skolers og
Universiteternes Vedkommende i alle Landene
under Undervisningsministeriet (Ministerium
für Wissenschaft, Kunst und Volksbildung,
Ministerium für Unterricht und Kultus o. l.),
medens Fagskoler o. l. sorterer under
Fagministerierne (Ministerium für Landwirtschaft,
Ministerium für Handel und Gewerbe o. s. v.).
Det udøves for de højere Skolers
Vedkommende i Preussen gennem 12
Provinzialschulkollegien med 56 Oberschulräte, for
Mellemskolerne gennem de 34 Bezirksregierungen med
82 Regierungs- und Schulräte, for Folkeskolens
ligeledes gennem Bezirksregierungen ved 531
Schulräte og c. 70 Stadtschulräte. I de andre
Lande findes en lignende Ordning.
Lærerne er Statsembedsmænd. Udgifterne til
Skolevæsenet fordeles efter særlige Regler
mellem Stat og Kommune. (Litt.: »Statistisches
Jahrbuch für das Deutsche Reich [1927];
»Monatsschrift für das gesamte Schurwesen«
[1925—26]; Kleinsorg, »Das Schulwesen in
Preussen« [München-Gl. 1927]; H. Schwartz,
»Aufgabe und Einrichtung der Pädagogischen
Akademien« [Berlin 1925]; C. L. A. Pretzel,
»Geschichte des deutschen Lehrervereins«
[Leipzig 1921]; Richert, »Richtlinien für die
Lehrpläne der höheren Schulen Preussens,
I—II [Berlin 1925]; F. Karsen, »Die neuen
Schulen in Deutschland« [Langensalza 1924];
samme, »Deutsche Versuchschulen der Gegenwart«
[Leipzig 1923]; H. Hilker, »Deutsche
Schulversuche« [Berlin 1924]).
H. M-r.
Retsvæsen.
Inden for gældende tysk Ret spiller de store,
hele Riget omfattende, Kodifikationer en
fremtrædende Rolle.
Allerede samtidig med det tyske Kejserriges
Dannelse 1871 blev der givet den almindelige
tyske Handelslovbog af 1861 Kraft og
Virkning som Rigslov. Den er senere afløst af
den ny tyske Handelslovbog af 10. Maj 1897,
hvilken i sin Helhed er traadt i Kraft 1. Jan.
1900. Dens 4. Bog omhandler Søhandelen.
Fremdeles vedtoges det allerede 1870 og 1871
at lade den netop da offentliggjorte
Straffelov for det nordtyske Forbund træde i Kraft
for hele Riget, hvilket derefter skete 1. Jan.
1871 for Forbundslandene, 1. Oktbr 1871 for
Elsass-Lothringen og 1. Jan. 1872 for
Württemberg, Baden og Bayern. Straffeloven afløste bl.
a. 10 forskellige »Landsstraffelove«. Den er
senere ændret paa forskellige Punkter, navnlig
ved Tillægslovene af 26. Febr 1876 og 19. Juni
1912, ligesom der foreligger omfattende
Forarbejder til en ny Straffelovbog (officielt
Udkast 1925), der vil blive stærkere præget af de
moderne kriminalistiske Retninger.
En Retsorganisationslov, en
Civilproceslov og en
Straffeproceslov for hele Riget er givne henholdsvis 27. Jan.,
30. Jan. og 1. Febr 1877 og traadte i Kraft 1.
Oktbr 1879. Disse Love satte i Stedet for en
Række forskellige Procesmaader i Rigets
forskellige Dele en fælles, ensartet Procedure,
bygget paa moderne Grundsætninger:
Offentlighed, Mundtlighed, Umiddelbarhed, fri
Bevisbedømmelse, Anklageprincip og Lægmænds
Medvirken i Straffesager (smlg. navnlig
Civilproces, Straffeproces,
Anklageproces og Retsorganisation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
