Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Samfærdselsmidler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfærdselsmidler.
T.’s Terrain lægger ikke store Hindringer i
Vejen for Samfærdselen. Det nordtyske
Lavlands Vejsomhed afbrydes kun af Sumpe og
Søer, og de mellemtyske Bjerges forskellige
Grupper tillader i Mellemrummene en
forholdsvis bekvem Passage. Og endelig har T. i de
sejlbare, fra Syd til Nord løbende Floder
naturlige Samfærdselsveje, der fra Middelalderen
af er blevne benyttede af Trafikken. Man
regner, at T. i alt i 1925 har 12216 km sejlbare
Flodløb og Kanalveje, der forbinder Floderne
og kan benyttes af Flodskibe. Heri er
medregnet den 98,6 km lange Nordøstersø- eller
Kejser Vilhelm’s Kanal, der er beregnet for de
største søgaaende Skibe. Som de vigtigste
Kanaler i Indlandet fremhæves i øvrigt
Dortmund—Ems-Kanalen (281 km), der forbinder
Rhinens og Ems’ Strømomraader,
Ems—Weser-Kanalen (172 km) og den Oberländische Kanal
(142 km) i Østpreussen samt
Mainz—Donau-Kanalen (178 km). Benyttelsen af
Kanalforbindelserne er nu meget stor, selv om T. forholdsvis
sent kom med i Bygningen af Kanaler og
Kanalisering af Vandløb, væsentligst paa Grund
af Landets Spaltning i et Utal af Smaastater.
Da man saa begyndte at bygge Jernbaner, led
Flod- og Kanaltrafikken et Afbræk. Al
Persontrafik mistede den for stedse, naar undtages
bestemte Strækninger i landskabelig smukke
Egne som Rhinen fra Mainz til Köln, Elben
oven for Dresden samt Donau neden for
Regensburg. Godstrafikken benytter derimod
stadig Vandvejene, naar Talen er om Varer som
Kul, Træ, Bygningssten samt Korn og Frugt,
hvor Befordringsmaadens Billighed er af større
Betydning end Hurtigheden, og hvor
midlertidige Afbrydelser af Skibsfarten, der om
Sommeren kan indtræde ved lav Vandstand og
om Vinteren som Følge af Islag eller Isgang,
ikke virker alt for hemmende. Den samlede
befordrede Godsmængde var i 1926 102,9 Mill.
Tons, hvilket er 24 % af Jernbanernes
Godsmængde. — Af Landeveje har T. et
udstrakt og vel vedligeholdt Net, der
beløber sig til c. 210000 km, og endelig er
T. efter Belgien, England og Schweiz det
Land i Europa, der har det tætteste
Jernvejsnet i Forhold til Landets Størrelse. Man
kan inddele Gennemførelsen af det nuværende
tyske Banenet i forskellige Perioder, af hvilke
den første afsluttes allerede c. 1840. Den første
tyske, med Lokomotiv befarede Skinnevej er
den 6 km lange, saakaldte Ludvigs-Bane, der
7. Decbr 1835 aabnedes mellem Nürnberg og
Fürth. 1837 fuldendtes Linien fra Dresden til
Leipzig, og 1840 aabnedes Banerne fra Berlin
til Potsdam, fra Düsseldorf til Elberfeld, fra
Magdeburg til Leipzig, fra Frankfurt til
Wiesbaden, fra Mühlhausen til Thann samt nogle
Smaalinier i Omegnen af Köln og München. I
den Periode, der efterfulgte disse første
Forsøg, anlagdes flere vigtige Hovedlinier mellem
nogle af de største Handelsbyer, uden at man
dog gik frem efter en forudlagt Helhedsplan.
Saaledes blev Berlin allerede 1843 sat i
Forbindelse med Stettin, 1846 med Hamburg,
Magdeburg og Breslau, 1848 med Köln og Dresden,
1851 med München og 1852 med Frankfurt og
Danzig. Imidlertid indledede Preussen en
tredie Periode ved at paabegynde Anlægget af en
Del Baner, der enten paa Grund af vanskelige
Naturforhold eller paa Grund af
Trafikforholdene ikke kunde gennemføres af private
Selskaber, men hvis Anlæggelse ikke desmindre
var af stor politisk og strategisk Betydning.
Saaledes fuldendtes 1857 Broerne over
Weichsel ved Dirschau og Marienburg, og
Jernbanebroer over Rhinen aabnedes 1859 ved Köln,
1861 ved Kehl og 1862 ved Mainz. Efter Krigen
1870 indlededes den 4. Periode med, at det ny
Kejserdømme overtog Elsass-Lothringens
Jernbaner som umiddelbar Ejendom, og der
dannedes et tysk Jernbaneministerium med det
Hverv at overvaage T.’s Baner og Baneanlæg
særlig fra et strategisk Synspunkt. Medens før
Krigen de enkelte tyske Stater i vid
Udstrækning havde eget Jernbanenet, er efter Krigen
de offentlige Baner slaaet sammen til de tyske
Rigsbaner.
Følgende Tabel viser Udviklingen af det
tyske Jernbanevæsen fra 1835 til Nutiden:
| 1835 | 6 | km |
| 1840 | 549 | — |
| 1845 | 2304 | — |
| 1850 | 6044 | — |
| 1860 | 11660 | — |
| 1870 | 19694 | — |
| 1880 | 41879 | — |
| 1900 | 50961 | — |
| 1913 | 63730 | — |
| 1924 | 57546 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
