- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Samfærdselsmidler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samfærdselsmidler.

T.’s Terrain lægger ikke store Hindringer i
Vejen for Samfærdselen. Det nordtyske
Lavlands Vejsomhed afbrydes kun af Sumpe og
Søer, og de mellemtyske Bjerges forskellige
Grupper tillader i Mellemrummene en
forholdsvis bekvem Passage. Og endelig har T. i de
sejlbare, fra Syd til Nord løbende Floder
naturlige Samfærdselsveje, der fra Middelalderen
af er blevne benyttede af Trafikken. Man
regner, at T. i alt i 1925 har 12216 km sejlbare
Flodløb og Kanalveje, der forbinder Floderne
og kan benyttes af Flodskibe. Heri er
medregnet den 98,6 km lange Nordøstersø- eller
Kejser Vilhelm’s Kanal, der er beregnet for de
største søgaaende Skibe. Som de vigtigste
Kanaler i Indlandet fremhæves i øvrigt
Dortmund—Ems-Kanalen (281 km), der forbinder
Rhinens og Ems’ Strømomraader,
Ems—Weser-Kanalen (172 km) og den Oberländische Kanal
(142 km) i Østpreussen samt
Mainz—Donau-Kanalen (178 km). Benyttelsen af
Kanalforbindelserne er nu meget stor, selv om T. forholdsvis
sent kom med i Bygningen af Kanaler og
Kanalisering af Vandløb, væsentligst paa Grund
af Landets Spaltning i et Utal af Smaastater.
Da man saa begyndte at bygge Jernbaner, led
Flod- og Kanaltrafikken et Afbræk. Al
Persontrafik mistede den for stedse, naar undtages
bestemte Strækninger i landskabelig smukke
Egne som Rhinen fra Mainz til Köln, Elben
oven for Dresden samt Donau neden for
Regensburg. Godstrafikken benytter derimod
stadig Vandvejene, naar Talen er om Varer som
Kul, Træ, Bygningssten samt Korn og Frugt,
hvor Befordringsmaadens Billighed er af større
Betydning end Hurtigheden, og hvor
midlertidige Afbrydelser af Skibsfarten, der om
Sommeren kan indtræde ved lav Vandstand og
om Vinteren som Følge af Islag eller Isgang,
ikke virker alt for hemmende. Den samlede
befordrede Godsmængde var i 1926 102,9 Mill.
Tons, hvilket er 24 % af Jernbanernes
Godsmængde. — Af Landeveje har T. et
udstrakt og vel vedligeholdt Net, der
beløber sig til c. 210000 km, og endelig er
T. efter Belgien, England og Schweiz det
Land i Europa, der har det tætteste
Jernvejsnet i Forhold til Landets Størrelse. Man
kan inddele Gennemførelsen af det nuværende
tyske Banenet i forskellige Perioder, af hvilke
den første afsluttes allerede c. 1840. Den første
tyske, med Lokomotiv befarede Skinnevej er
den 6 km lange, saakaldte Ludvigs-Bane, der
7. Decbr 1835 aabnedes mellem Nürnberg og
Fürth. 1837 fuldendtes Linien fra Dresden til
Leipzig, og 1840 aabnedes Banerne fra Berlin
til Potsdam, fra Düsseldorf til Elberfeld, fra
Magdeburg til Leipzig, fra Frankfurt til
Wiesbaden, fra Mühlhausen til Thann samt nogle
Smaalinier i Omegnen af Köln og München. I
den Periode, der efterfulgte disse første
Forsøg, anlagdes flere vigtige Hovedlinier mellem
nogle af de største Handelsbyer, uden at man
dog gik frem efter en forudlagt Helhedsplan.
Saaledes blev Berlin allerede 1843 sat i
Forbindelse med Stettin, 1846 med Hamburg,
Magdeburg og Breslau, 1848 med Köln og Dresden,
1851 med München og 1852 med Frankfurt og
Danzig. Imidlertid indledede Preussen en
tredie Periode ved at paabegynde Anlægget af en
Del Baner, der enten paa Grund af vanskelige
Naturforhold eller paa Grund af
Trafikforholdene ikke kunde gennemføres af private
Selskaber, men hvis Anlæggelse ikke desmindre
var af stor politisk og strategisk Betydning.
Saaledes fuldendtes 1857 Broerne over
Weichsel ved Dirschau og Marienburg, og
Jernbanebroer over Rhinen aabnedes 1859 ved Köln,
1861 ved Kehl og 1862 ved Mainz. Efter Krigen
1870 indlededes den 4. Periode med, at det ny
Kejserdømme overtog Elsass-Lothringens
Jernbaner som umiddelbar Ejendom, og der
dannedes et tysk Jernbaneministerium med det
Hverv at overvaage T.’s Baner og Baneanlæg
særlig fra et strategisk Synspunkt. Medens før
Krigen de enkelte tyske Stater i vid
Udstrækning havde eget Jernbanenet, er efter Krigen
de offentlige Baner slaaet sammen til de tyske
Rigsbaner.

Følgende Tabel viser Udviklingen af det
tyske Jernbanevæsen fra 1835 til Nutiden:
18356km
1840549
18452304
18506044
186011660
187019694
188041879
190050961
191363730
192457546


Af den samlede Banelængde i 1924 var 52851
km Rigsbaner (heraf 971 km smalsporede) og
4695 km Privatbaner (heraf 905 km
smalsporede). I Forhold til Landets Areal var der i 1924
118 km Jernbaner (normalsporede) pr. 1000
km2. Hessen staar øverst med 202 km, derefter
kommer Sachsen med 181 km. Preussen har
114 km. Lavest er Mecklenburg med 95 km. I
Forhold til Befolkningens Størrelse var der 90
km pr. 100000 Indbyggere. Øverst staar
Mecklenburg-Strelitz med 258 km og
Mecklenburg-Schwerin med 179 km. Preussen har 88 km,
medens Sachsen staar som en af de laveste med
56 km.

Privatbaner findes saa godt som ikke i
Sachsen, og det samme gælder Bayern og
Mecklenburg-Schwerin. I Aaret 1926 besad de tyske
Rigsbaner et Driftsmateriel paa 26594
Lokomotiver, 62949 Personvogne og 690578 Godsvogne
med en Ladeevne af 11 Mill. t. Der befordredes
1873 Mill. Passagerer og 428 Mill. t Varer. Af
Personerne rejste 0,02 % paa 1. Klasse, 4,8 %
paa 2. Klasse, 33,2 % paa 3. Klasse og 62,0 %
paa 4. Klasse. Indtægterne beløb sig til 1280
Mill. Rigsmark paa Person- og 2807 Mill.
Rigsmark paa Godstrafikken. Banerne gav i 1925
694 Mill. Rigsmark i Overskud. Den største
Trafik har Berlin at opvise; men som vigtige
Jernbane- og Trafikcentrer maa desuden fremhæves
Hamburg, Hannover, Köln, Frankfurt a. M.,
Halle, Leipzig og München.

Post-, Telegraf- og
Telefonvæsenet
havde i 1924 45604 Kontorer med 325213
Funktionærer. Der besørgedes 3938 Mill. Breve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free