Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ttyskland (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse Ord naaede for Resten at forplante sig
ogsaa til Engelsk eller Nordisk, saaledes som
f. Eks. »Barmhjertighed«. — En Sproggrænse
mellem Tysk og Nordisk dannedes i Tiden
mellem 6. og 9. Aarhundrede, idet den tyske
Stamme Frankerne fra SV. nu ved Eideren tørnede
sammen med Danerne fra NØ., udslettende det
angelsachsiske Mæglingssprog i Holsten, medens
samtidig Forbindelsen mellem Tysk og Nordisk
over Østersøøerne spærredes af de fra Ø.
indtrængende Slaver. Omtrent samtidig foregaar
Skilsmissen mellem Tysk og Angelsachsisk. Dens
afgørende Dato er Anglers og Sachsers
Udvandring til Britannien i 5.-6. Aarhundrede. Ved
Isoleringen i deres ny Hjem fik de udvandrede
hurtig en ganske særskilt Sprogudvikling,
medens derimod de tilbageblevne paa Fastlandet
hurtig opslugtes af Tyskheden. — Grundvolden
for Frisernes sproglige Individualitet maa
søges i deres udprægede Forkærlighed for
Marskegnene og for de dermed følgende Livsforhold,
der let leder til Isolering. — Allerede forinden
Tysk var færdigt med at skille sig fra
Søstersprogene, var der indledt en Skilsmisse inden
for det selv. Fra 6. Aarhundrede spaltes Tysk
i to Dele, en sydlig, kaldet Højtysk, og en
nordlig, kaldet Nedertysk (eller Plattysk).
Nordlige Stæder inden for det sammenhængende
højtyske Omraade er Aachen, Köln, Siegen,
Kassel, Halle; derfra løber Grænsen over paa
den fra Slaverne generobrede Grund mod NØ.
til Frankfurt an der Oder og følger siden
Floden Warte til det endnu slaviske Omraade. En
stor højtysk Sprogø findes i Østpreussen, og
til det højtyske Omraade hører ogsaa de
tidligere russiske Østersøprovinsers Tyskere samt
de tysktalende russiske Jøder. — Mellem
Rhinen og Elben falder Grænsen mellem Højtysk
og Nedertysk sammen med 6.-7.
Aarhundreder Rigsgrænse mellem Franker og Sachser.
For øvrigt maa dog de nordvestligste Franker,
Indbyggerne af Nederlandene, sproglig regnes
med til det nedertyske Omraade. Inden for
Højtysk selv fremkommer der en Spaltning
mellem Øvretysk og Mellemtysk. — Ved Siden
af Spaltningen i Hovedmaalene Højtysk (Øvre-,
Mellemtysk) og Nedertysk, til Dels ogsaa paa
tværs af den, foregik der samtidig en Spaltning
i adskillige Lands- og Bygdemaal. Højtysk
Maal er: I. Alemannisk = Sydvest-Øvretysk,
med A) Schweizisk, B) Elsassisk, C)
Schwabisk; II. Markomannisk = Øst-Øvretysk, med
A) Øvrepfalzisk-Nordgauisk (i Nordbayern), B)
Bayersk-Østerrigsk; III. Thüringsk-Frankisk
Blandingssprog = Øst-Mellemtysk, med A)
Erzgebirgisk-Nordbøhmisk, B)
Lausitzisk-Schlesisk; IV. Øvresachsisk-Thüringsk =
Mid-Mellemtysk, med A) Meissensk, B) Anhaltisk, C)
Østlandsk (Halle—Eisleben, forhen Nedertysk),
D) Thüringsk; V. Højfrankisk =
Vest-Mellemtysk, med A) Østfrankisk (Nordvestbayern), B)
Rhinfrankisk, C) Hessisk, D) Moselfrankisk, E)
Ripuar-Frankisk (om Köln). — Nedertyske
Maal er: VI. Nederfrankisk = Vest-Nedertysk i
Belgien og Nederlandene SV. f. Zuider-Søen); VII.
Nedersachsisk = Mid-Nedertysk, med A)
Westfalisk (hertil ogsaa Maalet Ø. f. Zuider-Søen),
B) Engerlandsk (Sydhannover), C) Østfalisk
(Sydøsthannover), D) Nordsachsisk
(Nordøsthannover, Holsten, Mecklenburg); VIII.
Nedersachsisk-Nederfrankisk Blandingssprog =
Øst-Nedertysk, med A) Brandenburgsk, B)
Pommersk, C) Vestpreussisk, D) Østpreussisk. —
Ligesom mellem Rhinen og Elben Høj- og
Nedertysk svarer til 6. og 7. Aarh.’s Rigsomraader
for Franker og Sachser, saaledes svarer de
enkelte Lands- og Bygdemaal til de samtidige
Stammer og Herreder (»Gaue«). Ø. f. Elben
stiller Forholdet sig anderledes; paa denne
Grund, der maatte generobres fra de indtrængte
Slaver, kan der ikke findes slige gamle
politiske Sproggrænser. Her er alting mere blandet
og udjævnet, en Følge af, at Nybyggerne selv
udgjorde en broget Blanding fra det daværende
tyske Riges forskellige Egne. Derfor finder vi
her snart Thüringsk-Frankisk (III), snart
Thüringsk-Sachsisk (IV), snart Sachsisk-Frankisk
(VIII).
Kendemærker for de forskellige
Sprogtrin og Sprogarter. Vi skelner
3 Hovedtrin, fra c. 600, fra c. 1000 og fra c.
1400, kaldte Old-, Middel- og Nytysk, hvert
atter delt i en høj- og nedertysk Afdeling
(forkortet Oht. = Oldhøjtysk, Ont. =
Oldnedertysk, etc.: Mht., Mnt., Nht., Nnt.; de tyske
Forkortelser er: Ahd., And., Mhd., Mnd.,
Nhd., Nnd.). Det ældste Tysk har et antikt
Præg; paa mange Punkter staar det nærmere
Latinen, end noget af dets Søstersprog gør. Til
latinsk femin. a-Stamme unda, u-Stamme neutr.
pecu, n-Stamme mask. homo (dat. sing. homini,
gen. plur. hominum), r-Stamme mask. pater,
svarer oht. unda, fehu, gomo (gomin, gomono),
fater (Bølge, Fæ, Mand [jfr Brudgom], Fader).
Til latinsk Verbums Personer i Ental og
Flertal moneo, monés, monet, monêmus, monêtis,
monent svarer ohs. manêm (ont. maniu), manês,
manêt, manêmês, manêt, manênt (formaner).
Et gammelt Arvestykke for Tysk og for
Søstersprogene er den Lydforskydning, der
indtraadte flere Aarhundreder f. Kr., og som
regnes for hele Sproggruppens mest
iøjnefaldende Kendemærke fra Nabosprogene; den
ændrede oprindeligt bh, dh, gh til b, d, g;
oprindeligt b, d, g til p, t, k; oprindeligt p, t, k
(over ph, th, kh og pf, ts, kch) til f, p, h
(Eksempler: ind. bhrâtar = got. brôþar,
engelsk brother; græsk kanabis = dansk Hamp;
latinsk pater = engelsk father). I 6.
Aarhundrede e. Kr. foregik en ganske tilsvarende
Proces: gotisk b, d, g blev til p, t, k; gotisk p,
t, k til pf, ts, kch og i Indlyd ogsaa f, sz, ch;
gotisk þ til d; Eksempel: oldindisk dhâtr =
gotisk dêdja = tysk »Täter« (Gerningsmand, jfr
Misdæder); latinsk decem = gotisk taihun
= tysk »zeh(e)n« (ti); græsk treis = gotisk
þreis = tysk »drei« (tre). Medens imidlertid
den første Lydforskydning omfattede alle de
gotisk-germanske Sprog, standsede den anden
foreløbig midt inden for T., idet den ikke
evnede at trænge fra det frankiske
Rigsomraade over i det sachsiske; den blev Særkende
for Højtysk (s. d.) [1], og Nedertysk forblev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
