Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tandskiftet at være særlig opmærksom
paa 6 Aars Tanden.
Tandskiftet foregaar i lignende
Rækkefølge som det første Tandbrud: i 7.-8. Aar viser
de midterste Fortænder sig, ogsaa gerne de
nederste først, i 8.-9. Aar Sidefortænderne,
9.—10. de forreste smaa Kindtænder, i 10.—12.
Aar omtrent samtidig 2. lille Kindtand og
Hjørnetanden, og i 12.—14. Aar 2. store
Kindtand. Endelig kommer som Efternøler den 3.
store Kindtand, »Visdomstanden«, i Reglen
omkring det 19. Aar, tidligst i 17., men ofte
mellem 20. og 24., undertiden mellem 24. og 30., ja
endog langt senere. Et vanskeligt Frembrud af
den nedre Visdomstand er under visse Forhold
ledsaget af forskellige pinlige Tilfælde, som
Synkebesvær, Hævelse i Kinden og
»Kæbeklemme«, for hvilke der hurtig maa søges Hjælp (se
Dentitio difficilis).
Tænderne i syg Tilstand.
Tandlægekunstens Udvikling og
Opgaver. (Smlg. Tandlægekunsten,
Historie). Bevægelsen er i alle Kulturlande
gaaet i samme Retning. I Overlevering fra det
forudgaaende Aarhundrede havde det 19.
modtaget en ældre Tandlægekunst, hvis Udøvere
nærmest kun kendte een Tandsygdom
»Tandpine« og kun een sikker Kur herfor:
Tandudtrækning, medens den egentlige Opgave for
Tandkunstneren (Dentisten) var
Tandindsætningen, den kunstige Erstatning for udtrukne eller
fortærede T. I den første Halvdel af 19.
Aarhundrede skete der kun Fremskridt paa de
kunstige T.’s Omraade fraset Konstruktionen af de
fra England stammende »amerikanske«
Tandtænger. Om den gamle franske »Tandkunst«,
indført her først i 19. Aarhundrede, er det med
Rette sagt, at den drog Omsorg for alt, hvad
der nærmest havde Hensyn til Bevarelse eller
Erstatning af T.’s gode Udseende. Det første
bevirkedes ved en af Dentisten personlig
indledet raffineret Tandrenselse, en Slags
Skønhedspleje, det andet ret ufuldkomment ved
Indsætning af Plader, udskaarne af Elfenben
(Elefant-Dentin), der bar kunstige T. af samme
Materiale, gerne udskaarne i eet, eller
Naturtænder. Fra dette Kunstens forskønnende
Trin kom man først ind i 19. Aarhundrede til
det erstattende, hvor man blev i Stand
til at erstatte de tabte Tyggeredskaber ved
kunstige Tandsæt. Først ved Midten af 19.
Aarhundrede kom man ind paa en bevarende
Retning i Tandlægekunsten. Forberedt ved
Studier over T.’s Sygdomme, der fastslog, at
deres Huledannelse, Karies, altid begynder
paa T.’s Overflade og derved bliver
Udgangspunktet for de dybere Tandlidelser, var der
imidlertid i Nordamerika opstaaet en ny
Retning i Tandlægekunsten, der gik ud paa ved
Fjernelse af de angrebne Væv og Fyldning
af Defekten med passende Stoffer at bevare
karierede T. Navnlig Indførelsen af den
amerikanske »Boremaskine« her i 1870’erne og
Overførelse af Antiseptikken paa
Tandoperationer her i 1880’erne havde ført til Bevarelse af
selv dybt angrebne og fortærede T. Medens
denne Udvikling gik for sig, var det, at en
teknisk Opfindelse, ogsaa stammende fra Amerika,
nemlig Anvendelsen af hærdet Kautsjuk i Stedet
for Guldplader, der havde afløst
Elfenbenstandsættene, til Basis for kunstige T. paa een Gang
populariserede Tandindsætningen, som hidtil
havde været forbeholdt den velhavende Del af
Samfundet. Ved Siden af det demokratiske
Kautsjukarbejde var der i de sidste Tiaar af 19.
Aarhundrede — atter fra Amerika —
fremkommet en ny, foreløbig ret eksklusiv Retning i
Metalarbejdet ved Tandindsætningen, udviklet
fra Anbringelse af Stifttænder: Indsætning af
kunstige T. uden Plade, det saakaldte »Krone-
og Broarbejde«, der ved Benyttelsen af
bestaaende T. og Tandrødder knyttede Indsætningen
noje til den bevarende Tandbehandling (se
i øvrigt kunstige Tænder).
Sammen med at bygge videre paa det
historisk opnaaede med Hensyn til at bevare de
naturlige T. og, hvor disse savnes, at erstatte
dem fyldestgørende med kunstige, er det blevet
en vigtig Opgave for den moderne Tandlæge: at
kontrollere og understøtte Tandplejen, der
fra tidligere kun at være Skønhedspleje, ofte
paa T.’s Bekostning, nu tillige er bleven en
rationel Sundhedspleje, som tager sin
Begyndelse fra den tidlige Barnealder; og en
omhyggelig Udførelse heraf er ikke blot Betingelsen for,
at den konservative Tandbehandling kan gøre
væsentlig Nytte, men er ogsaa, ved at
forebygge Infektion fra Mundhulen, af stor
Betydning for Sundheden i det hele. Endelig maa det
fremhæves, at den ny Retning, der har skudt
Lægesiden af Tandlægernes
Virksomhed saa stærkt i Forgrunden, væsentlig har lagt
det i disses Haand at behandle de ved
Tandsygdomme eller forsømt Tandpleje fremkaldte
Lidelser i T.’s Omgivelser (Tandkødet,
Mundslimhinden, Ansigtsnerverne, Kæberne etc.).
Idet Nutidens Tandlægekunst i første Linie
gaar ud paa at erkende T.’s og Mundens
Sundhedstilstand og derefter at behandle opstaaende
Tandlidelser saa tidlig som muligt, har
Tandlægens Virksomhed fra at være en kirurgisk
Specialitet udviklet sig til at blive en Gren
af den samlede Lægekunst, og
Tandoperatøren maa fuldt ud være Tand læge.
Medens Tandlidelser ubestridt er de
almindeligst forekommende af alle Sygdomme, er
Tandkaries igen en ganske dominerende
Tandsygdom. Man har længe vidst, at
Tandkaries er en sørgelig udbredt Lidelse. Ikke
alene ødelægges Mælketænderne saa tidlig af
Karies, at de fleste af dem langtfra holder
deres Tid ud til Tandskiftet; men man staar
over for den Kendsgerning, at de »blivende« T.
ofte begynder at angribes kort efter deres
Frembrud og i stor Udstrækning er gaaet til
Grunde, før Legemet endnu har naaet sin fulde
Udvikling. Hertil kommer den Omstændighed,
der først er bleven hævdet imod Slutningen af
19. Aarhundrede af engelske Tandlæger, som
havde fulgt T.’s Forhold gennem flere Slægtled,
at Karies baade er mere udbredt blandt
Ungdommen i Nutiden og optræder heftigere, end
Tilfældet var for et halvt Hundrede Aar siden,
en Iagttagelse, som senere er bleven bekræftet
fra alle Sider. Allerede tidligere havde
Museumsundersøgelser vist, at Karies var en sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
