Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøjhus - Tøjhusløjtnant - Tøjler - Tøjring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvortil hører den hele Række af Sejrstrofæer,
erobrede Faner og Standarter, som ikke i sin
Tid er blevne anbragte i Byens Kirker og
gaaet til Grunde der. Den historiske
Vaabensamling, hvis væsentlige Bestanddele er at
søge i det kgl. partikulære Rustkammer paa
Christiansborg, i Rustkamrene paa Rosenborg,
Gottorp og andre Slotte og i det oldenborgske
Rustkammer, der tilfaldt Christian V som Arv
efter Grev Anton Günther, fremgik som
Resultat af en i 1838 under Ledelse af Konferensraad
Thomsen nedsat Kommissions Arbejde; den
blev endelig ordnet ved kgl. Resolution af 1853.
Til Trods for de betydelige Tab af ældre
Vaaben, som skyldes de forskellige Ildebrande, er
den historiske Vaabensamling paa Kjøbenhavns
T., ikke mindst ved sin Opstilling i de gamle
historiske Rum, en af de smukkeste og mest
belærende Samlinger i Europa.
B. L.
Hærens Tøjhus er siden 1923 Navnet
paa den militære Afdeling, der tilvirker,
vedligeholder og varetager Magasineringen af
Hælens Skyts samt alt dertil knyttet
Hjælpemateriel som Køretøjer, Sele- og Sadeltøj,
Instrumenter, Kikkerter, Telte m. m. Før 1923
omfattede Hærens T.’s Virksomhed tillige
Fremstillingen m. m. af Haandvaaben og Cykler, og
før 1909 benævntes Institutionen
Tøjhusafdelingen.
Denne sidste, der var underlagt Direktøren
for Artilleriets tekniske Tjeneste, og hvis Chef
var Oberst eller Oberstløjtnant, bestod af 3 af
Kaptajner kommanderede Underafdelinger,
nemlig
Artillerimaterielværkstederne, der forfærdigede og vedligeholdt
Skyts og dertil knyttet Materiel,
Haandvaabenværkstederne, som fremstillede og
vedligeholdt Haandvaaben og Cykler, og
Tøjhusmagasinerne, der var magasinerende
Myndighed for alt nævnte Materiel. Hærloven
af 1909 henlagde Direktøren for Artilleriets
tekniske Tjeneste, der siden 1898 havde sorteret
under Artilleriet, som en selvstændig
Myndighed direkte under Krigsministeriet under Navn
af »Hærens tekniske Korps« (s. d.), men skabte
for Tøjhusafdelingens Vedkommende i det
væsentlige kun en Række Navneforandringer, idet
»Tøjhusafdelingen«,
»Artillerimaterielværkstederne«, »Haandvaabenværkstederne« og
»Tøjhusmagasinerne« omdøbtes til henholdsvis
»Hærens Tøjhus«, »Tøjhusværkstedet«,
»Rustkammerværkstedet« og »Tøjhuskompagniet«.
Derimod medførte Hærloven af 1922 en reel
Forandring, tilsigtende en Forenkling og
Modernisering af Organisationen og bestaaende i, at
Myndigheden Hærens T. samt
Tøjhuskompagniet faldt bort, og de to fabrikerende
Underafdelinger udvidedes til 2 direkte under
Hærens tekniske Korps hørende Afdelinger,
»Hærens Tøjhus« og »Hærens Rustkammer«, der
for henholdsvis Skytset og Haandvaabnene
skulde bestride samtlige Pligter vedrørende
Fremstilling, Vedligeholdelse og Magasinering.
Chefen for Hærens T. er en Oberstløjtnant
(Direktør) eller en Kaptajn (Underdirektør), der
til Hjælpere har 2—3 Officerer, 2
Værkstedsingeniører, 1 Korpsofficiant (Materialforvalter),
4 andre Officianter samt en Række civile
Ingeniører, Tjenestemænd m. m.
T.’s kvalitativt — og som Regel tillige
kvantitativt — vigtigste Beskæftigelse er
Fremstillingen af svært Skyts, en Virksomhed, hvis
Genoptagelse i Danmark (i 1891) skyldtes nu
afdøde Oberstløjtnant H. L. Tuxen (s. d.).
Denne meget vanskelige Fabrikation, for
hvilken de fleste mindre Stater, navnlig i Tiden
inden Verdenskrigen, er vegne tilbage, har ved
Hærens T. naaet en meget høj Standard, der
tillader Fremstillingen af svært Skyts, som ikke
er saa stort, at det vilde kræve særlig store
Maskiner, hvis Anskaffelse i Relation til de
smaa Stykantal af Skyts, en mindre Stat har
Brug for, vilde være for kostbar. I Tiden siden
1891 har Hærens T. til Hæren og Marinen
saaledes fremstillet 519 Stkr Skyts af Kalibre fra
37 mm op til 19 cm samt ved Omdannelse af
ældre Skyts tilvirket 24 Kanoner af meget
svært (c. 29 cm) Kaliber; henved Halvdelen
heraf leveredes under Verdenskrigen, da
Tilførsel af færdigt Skyts fra Udlandet praktisk
talt var udelukket, et Forhold, som paa en
afgørende Maade beviste, hvor betydningsfuldt
det ogsaa for en lille Stat er at raade over en
Kanonfabrik inden for Landets Grænser; alene
herved kan endvidere Staten undgaa at blive
teknisk afhængig af og økonomisk udnyttet af
de store, private Vaabenfabrikker i Udlandet,
hvis Avancer paa Leveringer af Skyts som
bekendt oftest er meget betydelige.
Hærens T. beskæftiger normalt en
Arbejderstyrke paa c. 250 Personer, et Tal, som under
Verdenskrigen voksede til c. 600. Af de til
Hærens tekniske Korps udskrevne
Værnepligtige afgives efter den første Maaneds militære
Uddannelse henved Halvdelen til Tjeneste ved
Hærens T. — Hærens T. har sine
Fabriksbygninger og Magasiner paa det Geværfabrikken
(s. d.) omliggende Terrain paa Amager mellem
Thorshavnsgade, Amager Boulevard og
Artillerivej (ofte kaldet »Ny Tøjhus«). Det havde
tidligere til Huse i Bygninger i umiddelbar
Nærhed af »lange Tøjhus« samt i selve dette,
og endnu raader det over nogen Magasinplads
i »lange Tøjhus« og Christian IV’s Bryghus
C. H. R.
Tøjhusløjtnant (Søv.). Tidligere Charge ved
Søartilleriet. Ældre dygtige
Artilleriunderofficerer, der fik Officers Rang og ansattes i særlig
betroede Stillinger ved Arsenalet og
Laboratoriet.
C. B-h.
Tøjler svarer hos Ridehesten til de egentlige
Tømmer (Liner) hos Køreheste. Se
Hovedtøj til Heste og Seletøj. Efter de
tilsvarende Bid anvendes Benævnelserne Trense-,
Bridon- og Stangtøjler.
O. P.
Tøjring. Ved Afgræsning paa Marken
benyttes enten »løs Drift« eller T. Ved denne sidste
Benyttelsesform fastbindes hvert Dyr paa et
bestemt Sted af Marken, indtil det har afædt det
Græs, det kan naa, hvorefter det »flyttes« ind mod
det staaende Græs, saa meget, at det har nok
til næste Flytning. Har man flere Dyr tøjrede,
stilles de som Regel i Række og i bestemt
Afstand fra hverandre, og er der saa mange Dyr,
at man maa have flere Rækker, maa man
anbringe Rækkerne i saadanne indbyrdes
Afstande, at det til Afgræsning bestemte Areal kan
ventes at blive aftøjret til samme Tid i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
