Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerdrift - Tømmerflaade - Tømmerflødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rodhalsen bliver staaende paa Stubben efter
det fældede Træ og tjener til Kontrol.
Hugsten foregaar i Vinterhalvaaret
(Oktober-Marts), dog saaledes, at den største Del af
Hugsten i Reglen er udført inden Januar Maaneds
Udgang. Fældningen foregaar nu som oftest
med Sav og Økse i Forening. Alt Trævirke, som
skal flødes, bliver i Reglen afbarket. Hertil
anvendes Barkøkse eller Barkspade. De fældede
Træers Opkapning til Tømmer besørges enten
af Tømmerhuggeren alene efter en paa
Forhaand given Instruks, eller ogsaa — og det er
ved store T. Reglen — holder Driftsherren
særskilte Funktionærer, »Afmaalere«, som for
hvert fældet Træ bestemmer, hvorledes
Kapningen skal foregaa. Lunning. Det Tømmer,
som er fældet, før det er blevet ordentligt
Sneføre, slæbes sammen i Stabler eller »Lunner«
paa bekvemme Steder, hvorfra det senere
fremkøres til Vasdraget. Hvis man ikke saaledes
sammenlunner Tømmeret om Høsten, er der
Fare for, at det nedsner, saa det ikke kan
genfindes om Vinteren. Køringen begynder,
saa snart man har faaet ordentligt Sneføre, og
Tømmeret bringes derved frem til det Vasdrag,
ad hvilket det skal udflødes til
Forædlingsstedet. Er Terrainet ikke alt for brat, benyttes
Slæder og slædelignende Redskaber af
forskellige Konstruktioner. I den senere Tid anvendes
mest et fra Sverige stammende Redskab, der
kaldes »Gjetdoning« eller »Bok og Gjet«. I brat
Terrain »hankekøres« Tømmeret, ɔ: ved
Smaalænker med særskilt Laaseindretning fæstes den
ene Tømmerstok efter den anden, den første
Stok fæstes til et enkelt Drag, og Stokkene
slæbes saaledes i en lang Række efter Marken.
Frembragt til Vasdraget lægges Tømmeret i
Vælter eller Lunner paa Elvebredden eller paa
Isen. I Lunnerne ordnes Tømmeret helst saaledes,
at Tømmer af samme Længde lægges, og det
paases altid, at Topenderne resp. Rodenderne
lægges til samme Kant. Mærkningen eller
Annammingen. Før Flødningen begynder, skal
Tømmeret mærkes eller annammes, ɔ: overtages
af Køberen eller Ejeren. Priserne er paa
Forhaand bestemte for de enkelte Dimensioner. Ved
Mærkningen bestemmes derfor, hvor meget af
hver Dimension der er solgt eller Ejeren har
faaet fremdrevet til Flødning. Mærkningen
foregaar paa forskellig Maade i de forskellige
Vasdrag alt efter den Maade, paa hvilken
Tømmeret sælges. Som oftest bestemmes Priserne efter
Tømmerets Længde og Topmaal
(Tværsnitsdiameteren i Stokkens Topende), der saaledes
noteres ved Mærkningen. I enkelte Vasdrag —
specielt i Skien-Vasdraget og en Del andre i det
sydlige Norge V. f. Oslofjorden — sælges og
mærkes Tømmeret efter den Kubikmasse, det
indeholder. Som Maaleenhed benyttes i disse
Vasdrag det saakaldte »Load«, der udgør 50
engelske Kubikfod. Efterhaanden som
Tømmeret maales, bliver hver Stok paaslaaet Køberens
eller Ejerens Mærke, hvilket sker ved en
Mærkeøkse eller Mærkehammer. Mærket
paaslaas baade ved Rod og Top paa to Sider af
Stokken med 2—3 Mærker i et Par Fods
indbyrdes Afstand. Paa den Maade er
vedkommende i Reglen sikker paa at faa sit Tømmer
igen, selv om det under Flødningen maatte
blive brækket. Hver Ejer har sit særskilte
Mærke, som opføres paa Vasdragets »Mærkekort«.
Flødningen. Saa snart Isen løsner om
Vaaren, begynder Flødningen — først i Tværelvene
eller Bielvene. I smaa og vanskelige Tværelve
foregaar Flødningen ofte for Leverandørernes
Regning, men i de større Tværelve og
Hovedvasdragene besørges Flødning for
vedkommende Tømmerdirektions eller Flødningsforenings
Regning (se Flødning). I Reglen foregaar
den i de norske Elve som Løsflødning ɔ: hver
Stok gaar for sig. Paa Steder, som f. Eks. i
Saltdalen, hvor Træerne ofte rodhugges for at
benyttes til Baad- og Skibsbyggeri, flødes Virket
delvis frem sammenbundet i Flaader. Ofte
bygges Tømmerrender af skaarne Planker eller
rundt Tømmer til Transport af Trælast forbi
Fosse (eller ud over bratte Fjelde). Man skelner
mellem vaade og tørre Render, efter som der
ledes Vand i dem eller ikke. Naar Tømmeret
under Flødningen passerer Søer, samles det
sammen i Grimer eller Ringbommer og bugseres
i dem over Søerne enten ved Varpning (ved
Vindespil eller Varpebaade) eller ved
Dampskibe. I Kanalerne i Fredrikshaldsvasdraget og
Skiensvasdraget maa Tømmeret lægges sammen
i lange, smalle Flaader, som bugseres frem ved
Dampskibe. Sorteringen, det sidste Led af
Flødningen, foregaar ved Sorteringslænserne,
hvor Tømmeret sorteres efter de forskellige
Dimensioner og afleveres til Ejerne efter dets
Mærker. Sorteringslænserne findes i Reglen ved
Hovedvasdragets Munding. Hvor større
Tømmermængder skal udsorteres længere oppe i
Vasdraget, maa man ogsaa der have
Sorteringslænser, f. Eks. Fetsund Lænse i Glomma, hvor
alt Tømmer, som skal til Oslo, udsorteres.
I Femaaret 1916—20 fremflødedes i hele
Riget gennemsnitlig pr Aar 2460052 Tylvter eller
4954814 m3 Tømmer. 1920 fandtes i Norge 949
Skov- og Flødningsfunktionærer, 532
Skovvogtere og Opsynsmænd, Flødnings- og
Lænseformænd og 29806 Flødnings- og Lænsearbejdere.
(Henrik Jelstrup). Wt. K.
Tømmerflaade, en Sammenføjning af
Tømmer, Planker og Bræder, der under visse
Forhold kan anvendes som Transportmiddel og
efter Omstændighederne være mere eller mindre
solidt konstrueret. T., paa hvilke tunge
Genstande (f. Eks. Master, Rundholter, Kanoner,
Affutager o. m. a.) skal føres fra Sted til Sted,
er forbundne med svære Jernknæ og Bolte og
flyder paa solide Tømmerkonstruktioner, der
har betydelig Opdrift. Saadanne T. benævnes
Masteflaader. Naar Skibe forliser under
Forhold, hvor ikke hele Besætningen kan
optages i Baadene, og hvor Tiden tillader det,
sammensurres af tomme Fade, Rundholter og
Bræder en T., Redningsflaade, hvorpaa
Mandskabet kan redde sig, indtil der kommer
Hjælp.
Ved T. forstaas ogsaa en Del sammensurret
Tømmer, der er udlosset fra et Skib for at
føres i Land. Forsøg har endog været gjort
med at transportere Tømmer sammenføjet i
Flaader over større Søstrækninger; saaledes fra
Finland til Danmark.
(C. L. W.). C. B-h.
Tømmerflødning, se Flødning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
