Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndebinding - Tønde Guld - Tøndehjelm - Tøndeplader - Tønder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
notede i Enden, og i denne Not indføres
Bundens skærpede Rand under midlertidig
Fjernelse af det paagældende Tøndebaand.
E. Su.
Tønde Guld brugtes tidligere som
Betegnelse for en Værdi paa 200000 Kr.
Tøndehjelm, heraldisk Betegnelse for den i
det 13. Aarhundrede opkomne Hjelm, der først
kun dækker Hovedet, senere ogsaa Halsen,
hvilende paa Skulderen. Dens Sider er lige, uden
Halsindsnævring, oventil er den flad eller let
hvælvet (se Heraldik).
P. B. G.
Tøndeplader, Staalplader af Form som
Tøndehvælvinger med 1/8—1/12 Pilhøjde og 6—8 cm
brede Rande. De brugtes tidligere til Brodæk
og nittedes til I-Bjælkerne langs Randene,
hvorefter de dækkedes med Grus eller Beton.
E. Su.
Tønder, Købstad i det sydvestlige
Sønderjylland (T. Amt, det gamle T. Herred), ligger
under 54° 56,3′ n. Br. og 3° 42,4′ v. L. f. Kbhvn
(regnet for Kirken), ved Vidaaen, 12 km fra
Vesterhavet, c. 4 km N. f. Rigsgrænsen, 37 km
VSV. f. Aabenraa og 44 km S. f. Ribe. Byen,
der er meget lavtliggende (højeste Punkt kun
c. 5 m) er næsten helt omgivet af store
Engdrag, som mod V. og til Dels mod S. gaar over
i Marsk, og som i den vaade Aarstid kan staa
helt under Vand; kun mod N. nærmer det
højere Gestland sig til Byen. Indbyggerne
kaldes Tøndringer.
Købstadens hele Areal (Købstadgrund og
Markjorder) er 942 ha, og 1. Febr 1921 fandtes
her 650 Gaarde og Huse med 5129 Indb. (1910:
4807, 1860: 3216), hvortil kommer T. »Slots- og
Frigrund« med 17 beboede Steder og 160
Indbyggere. 1925 var Købstadens Indbyggertal
vokset til 5856.
Ligesom Omgivelserne er meget
ejendommelige og af stor landskabelig Virkning, saaledes
er T. ogsaa i arkitektonisk Henseende stærkt
særpræget og Sønderjyllands interessanteste
Købstad. Dens mange Gavlhuse, Karnapper og
Kviste virker højst dekorativt, og flere ældre
Patricierhuse har endnu udmærket smukke
Portaler i Barok- eller Rokokostil. Hertil
kommer de smukke Anlæg omkring Byen, som i sin
Helhed gør et særdeles tiltalende Indtryk.
Hovedaaren dannes af
Vestergade—Storegade-Østergade; i alt er der 30 Gader, Stræder og
Veje, men angaaende Byens Form, Udstrækning
og Gadenet samt Beliggenheden af de vigtigste
Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortskitsen.
Af offentlige og andre
Bygninger samt Institutioner skal nævnes
Kirken, hvis Taarn med højt Spir er en Rest fra
den tidligere Skt Nikolai Kirke, medens selve
Kirken er opført 1591 som treskibet Basilika
med Kor, paa hvis Nordside der 1894 er
tilbygget et Sakristi. Kirken indeholder et
overordentlig rigt og interessant Udstyr fra 17.
Aarhundrede. Raadhuset, paa Storetorv,
en Renaissancebygning, opført efter den store
Brand 1571; senere er 1. Sal ombygget,
Façaden overpudset og de takkede Gavle
fjernede.
Skoler m. m. Statsseminariet, Nordens
ældste Seminarium, oprettet 1786 af Provst
Balthaser Petersen, som hertil skænkede meget
betydelige Midler; indtil 1859 stod det under en
kommunal Direktion, men indgik derefter
direkte under Ministeriet; 1905 indviedes den nye
statelige Bygning, men 1920 flyttedes det tyske
Seminarium til S. f. Rigsgrænsen, og samme
Aar aabnedes det nuværende danske som
Statsseminarium. 1925—26 var der 114 Elever,
hvoraf 30 i Præparandklassen. Til Anstalten hører
en Øvelsesskole, der ogsaa drives af Staten,
samtidig er den dansksproglig Folkeskole for
Købstaden og havde 1926 285 Elever.
Statsskolen, opført 1909—10 (Arkitekt Thaysen), var
først kommunal,
senere statslig Realskole.
Efter Genforeningen
blev Bygningen
istandsat, delvis ombygget,
og nu er der
Stats-Gymnasieskole med
nysproglig Retning og
Realafdeling. Det
kommunale Skolevæsen er
udelukkende
tysksprogligt og omfatter:
Folkeskole (330
Elever), Mellemskole og
Pogeskole. Af private
Skoler er der: den tyske private Realskole; en
dansk Børnehave, oprettet 1924, med egen
Bygning, Teknisk Skole, oprettet 1920 af
Haandværkerforeningen, og Handelsskolen, oprettet 1920 af
Handelsforeningen. Museet for T. Amt og By,
oprettet 1922 som selvejende Institution, er
anbragt i det gamle Slots Porthus med nye
Tilbygninger og indeholder bl. a. Kirkeinventar,
Møbler o. l. fra 16. Aarhundrede samt Malerier
m. m. af de danske Kunstneres Gave til
Sønderjylland; T. Bibliotek, oprettet 1923, har egne
Lokaler og drives med Stats- og Amtstilskud
af en Forening; det omfatter c. 6000 Bind; det
tyske Bibliotek, ligeledes oprettet 1923 og drevet
af en Forening i lejede Lokaler, har c. 3100
Bind. Teatret (»Tonhalle«) er ombygget og
moderniseret 1926; desuden er der Scener i
»Tønderhus« og i »Schützenhof«.
Sanitære og humanitære
Indretninger. Det kommunale Sygehus, oprettet
1856, ny Bygning 1895, udvidet 1924—25, har
nu Plads til 87 Patienter og ejes af Amt
og By med henholdsvis 3/4 og 1/4;
Fattiggaarden, opført 1853 V. f. Byen;
Helligaandshospitalet (Alderdomshjem) ligger paa en ældre
Stiftelses Grund, det er oprettet i 16. Aarhundrede
og efterhaanden betænkt med mange Gaver, saa
dets Formue, foruden den nuværende, 1729—31
opførte Bygning, er henimod 200000 Kr.,
Stiftelsen forvaltes af Magistraten og huser 30
gamle Mænd og Kvinder, hvoraf 9 betalende;
Vaisenhuset i en Tilbygning til ovennævnte
Hospital er stiftet ved Testamente af
Kniplingshandler Peter Struck og Hustru og aabnedes 1735
for 12 forældreløse Drenge; Carstens-Wilms
Stiftelse, oprindelig Svendehjem, oprettet i
Halvfemserne i et Hus, som 1921 skænkedes
Byen til Bolig for ældre enligstillede Kvinder
(nu 7) mod en lille Husleje. Foruden
ovennævnte milde Stiftelser er der i T. forholdsvis
ualmindelig mange Legater, stiftede i
velgørende Øjemed.
 |
| Tønder Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
