- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ubi eadem ratio legis, ibi eadem dispositio - Ubier - Ubikvitet - Ubikvitære Mikrober - ubillig Leje - Ubisa - Ubodemaal - U. C. - Ucayali - Uccle - Ucello, Paolo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


ubi eadem ratio legis, ibi eadem
dispositio
(lat.): hvor Lovgrunden er den samme,
er ogsaa Retsreglen den samme (se Analogi,
juridisk).
A. D. B.

Ubier [’u’biər], germansk Folk, der paa
Cæsar’s Tid boede paa den højre Rhin-Bred, N. f.
Main, men senere maatte bosætte sig paa
venstre Rhin-Bred. De gik til sidst op i Frankerne.
H. H. R.

Ubikvitet (kirkeligt Latin),
Allestedsnærværelse, ɔ: Jesu Legemes og Blods Nærværelse
i Nadverelementerne. Ordet opstod under
Striden om Nadveren mellem Lutheranere og
Reformerte. De første holdt paa U., de sidste
forkastede den og mente, at Jesu legemlige
Eksistens var bunden til et bestemt Sted i
Himmelen.
A. Th. J.

Ubikvitære Mikrober. Herved forstaas
Mikrober der forekommer saa at sige overalt, i
Luft og Vand, Jord, Støv og paa Overfladen af
de forskelligste Genstande, i Fødemidler o. s. v.
Saadanne U. M. er i Almindelighed uskadelige
for Sundheden i den Forstand, at de ikke kan
foraarsage Infektion. Til dem hører f. Eks. de
almindelige Forraadnelsesbakterier,
Skimmelsvampe, men ogsaa mange andre Bakterie- og
Svampeformer. Pathogene Bakterier er
sjældent i egentlig Forstand U. M. Tyfus-, Pest-,
Kolerabaciller f. Eks. findes kun, hvor de
udbredes fra Syge eller fra de saakaldte
Baciludskillere eller Bacilbærere (s. d.). Forøvrigt
har netop Kendskabet til »Bacilbærerne« gjort
det umuligt at trække en skarp Grænselinie
mellem saadanne Mikrober, der bør betegnes
som U. M. og saadanne, der ikke er det.

For den Weichselbaum’ske Meningococ
(Fremkalderen af den epidemiske
Cerebrospinalmeningitis) har det været et Stridsspørgsmaal,
om den var ubikvitær eller ikke. Spørgsmaalet
kan nu siges at være besvaret paa følgende
Maade: Meningococcer forekommer ofte meget
udbredt i Næsesvælgrummet ogsaa hos sunde
Personer, der ikke har haft Forbindelse med
Patienter med Meningitis eller anden svær
Meningococinfektion, men dette er saa godt som
altid Meningococcer af ringe Farlighed (lav
Virulens). Farlige Meningococcer af høj
Virulens forekommer derimod næsten kun hos
Personer, der mer eller mindre direkte grupperer
sig om Patienter.

Som Eksempel paa en Mikrob, der vel kan
betegnes som ubikvitær og dog under visse
Omstændigheder kan virke alvorligt
sygdomsfremkaldende kan nævnes Stivkrampe (Tetanus)
bacillen, der meget hyppigt findes i
Tarmindhold særlig hos Planteædere og derfra kommer
i Jorden, i Støv og mange andre Steder. Under
bestemte Forhold kan Bakterierne som bekendt
forvolde svær, ofte dødelig Infektion.
O. T.

ubillig Leje. N. L. 5—8—9 har følgende
fremdeles formelt uophævede
Aagerbestemmelse: »Lejer mand anden enten Heste, Øg eller
Stude til Pløjning, eller Køer eller Faar til
Melkning, da maa hand ej ubillig Leje tage
deraf, uden hand vil have forbrut dem,
Halvdeelen til den, der paaklager, og Halvdeelen
til Husbonden«. I den ældre dansk-norske
Retsvidenskab var denne Artikel under adskillig
Diskussion. De moderne Aagerbestemmelser har
nu gjort den forældet. (Litt.: Østberg,
»Norsk Bonderet«, I [Oslo 1914]).
K. Ø.

Ubisa, d. s. s. Lobisa (s. d.).

Ubodemaal, d. s. s. Orbodemaal.

U. C. 1) Forkortelse for »Udenfor Censur«.
Naar en Maler i 10 Aar har udstillet paa
Charlottenborg i Kbhvn uden at faa et Billede
forkastet, faar han Ret til at udstille et vist Antal
Billeder U. C. 2) urbe condita, fra Roms
Grundlæggelse.

Ucayali [uka’jali], Rio U., en af
Amazonflodens Kildefloder, længere, men ikke saa
vandrig som Hovedfloden, Rio Marañón,
udspringer under Navnet Rio Apurimac fra den
lille Villafra Sø paa den peruanske
Vestcordilleres Østskraaning, strømmer først mod NØ.,
derpaa mod NV. gennem en Dal, som hurtig
skærer sig dybt ned i det omgivende Plateau.
Flodens Løb er rivende og fuldt af Vandfald.
Efter i venstre Bred at have optaget Rio
Pampas begynder den at gennembryde
Østcordilleren og optager, ligeledes fra V., Rio Mantaro
og Rio Perené. Medens U. stadig har haft et
rivende Løb, er Rio Perené allerede sejlbar
lidt ovenfor Udløbet i U. Højden over
Havfladen er nu kun 305 m. U. vender sig derpaa
mod Ø. og fortsætter Gennembruddet gennem
Østcordillerens Kæder. Den optager nu i højre
Bred Rio Quillamba, som under Navnet Rio
Urubamba udspringer paa Vandskellet mod
Titicaca Søen og løber forbi Cuzco. Efter at
have optaget Rio Quillamba (262 m o. H.)
antager Rio Apurimac Navnet Rio U. og flyder
mod NV. med stærkt bugtet Løb. Der er
endnu nogle Strømhvirvler ved Vuelta del Diablo,
men herefter er Løbet roligt indtil Udløbet i
Rio Marañón ved Nanta (114 m o. H.). De
sejlbare Strækninger har en Længde af c. 1200 km,
men dog besejles den kun i meget ringe
Udstrækning, da det nedre, sejlbare Løb gaar
gennem meget tyndt befolkede
Skovstrækninger.
M. V.

Uccle [’yklö], Uckel, By i Belgien,
Provinsen Brabant, 5 km S. f. Bryssel, ved
Jernbanelinien Bryssel—Luttre. Forstad til Bryssel.
Stenbrud, Fabrikation af Sprit og Øl. Har en
Sindssygeanstalt og (1924) 35781 Indb.
M. H-n.

Ucello [u’t∫ælo] (Uccello, U., d. v. s.
»Fugl«), Paolo, egentlig Paolo di Dono,
f. 1397 i Firenze, d. sammesteds 1475, italiensk
Guldsmed og Maler, var først Elev af
Lorenzo Ghiberti, under hvem han arbejdede
paa de første Bronzedøre til Baptisteriet,
helligede sig derefter Maleriet. Inden for dette
staar han sammen med Castagno (uden dog at
naa ham) som hørende til den florentinske
Malerkunsts Pionerer, der ved deres flittige og
energiske Studium, indgaaende Fordybelse i
Anatomi og Perspektiv (for dette sidste havde
U. en ren Mani) banede Vejen for den
kommende Kunst. Særlig værdsætter Nutiden hans
fremragende dekorative Evne (under
Anvendelse af ubrudte Farver og skarpe Konturer) og
det romantiske Drag i hans Kunst. Af U.’s
Arbejder (hans Produktion er kun lille som Følge
af hans Fortaben sig i anatomiske og
perspektiviske Fænomener) skal fremhæves:
Freskerne med Syndfloden, Noah’s Takoffer og Noah’s
Drukkenskab i Chiostre Verde ved S. Maria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free