Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uddevalla - Uddman, Karl Johan - Uddybning - Uddybningsmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes U. Tændstikfabrik, Bomuldsspinderiet og
Bomuldsvæveriet, 2 Bryggerier, 4 Møller og et
Elektricitetsværk. U. eller Oddevalla fik
sine Købstadsprivilegier 1498. Under Krigene
mellem Danmark og Sverige led den meget, og
da den 1658 var bleven svensk, blev den holdt
nede til Gunst for Göteborg. I 17. Aarhundrede
lykkedes det den dog at blive en
Hovedudførselsplads for Värmlands Tømmer og Jernmalm
samt Sild fra Bohuslän; men da
Trollhätte-Kanalen aabnedes (1844), droges denne Eksport helt
til Göteborg, og U. gik tilbage. Hertil bidrog
ogsaa Sildefiskeriets Ophør samt den frygtelige
Ildebrand, der 1806 lagde saa at sige hele Byen
i Aske. Siden 1850 har U. imidlertid atter
været i jævn Fremgang. I Byens Nærhed ligger
Badestedet Gustafsberg. — I Omegnen af
U. findes flere Steder ved Foden af
Bjerghøjderne anselige postglaciale Skalgrusbanker
bestaaende af Skaller af marine Muslinger og
Snegle. Ved Bräcke, Kuröd og Kapellbackarna,
hvor de ligger 40—70 m over Havet, er
Skalgrusbankerne af en saadan Mægtighed, at man
i vældige Grusgrave har udgravet Tusindvis af
Jernbanevognladninger Skalgruskalk, der
anvendes ved Vej- og Jernbanebygning. Flere
svenske Geologer ønsker nu Skalgrusbankerne
fredede.
(H. P. S.). M. H-n.
Uddman [’udman], Karl Johan, svensk
Operasanger (Bas), f. i Sthlm 11. Marts 1821,
d. smst. 31. Maj 1878, var fra 1846 knyttet til
den svenske Opera, hvor hans Repertoire
særlig omfattede de store komiske Baspartier:
Leporello, Bartholo, Sulpice i »Regimentets
Datter«, Dulcamara i »Elskovsdrikken« o. s. v.
(S. L.). W. B.
Uddybning, Udgravning under Vand,
Tilvejebringelse af en større Vanddybde end den
eksisterende, naar dette Arbejde udføres, uden
at Vandet fjernes; i modsat Fald benævnes
Arbejdet Udgravning. U. finder megen
Anvendelse overalt, hvor Kravet om en større
Vanddybde melder sig, saasom ved Havne,
Sejlløb, Søer og Vandløb. Naar den Vanddybde,
som ved U. skal fremstilles, tidligere har været
til Stede, men i Tidens Løb er gaaet tabt ved
Aflejring — Mudderaflejring, Tilsanding,
Tilslikning e. l. — kaldes U. ofte Oprensning
eller Opmudring. U. foretages ved Hjælp af
de saakaldte Uddybningsmaskiner (s.
d.). De fleste Havne ofrer ofte ret store Beløb
paa Uddybningsarbejder (Oprensning), desto
mere i jo højere Grad de paagældende Havne
er udsatte for Tilsætning eller Tilsanding,
saaledes her i Landet navnlig Havne som Esbjerg,
Skagen, Grenaa, Anholt, Havnene paa Sjællands
Nordkyst, Rødby Havn o. fl. a. Offentlige
Sejlløb, saasom Drogden, Limfjorden, Thyborøn
Kanal, Graadyb m. m. uddybes og oprenses af
Staten, der ligeledes, mod Godtgørelse af de
direkte Driftsudgifter, paatager sig Oprensningen
af de mange smaa Fiskerihavne, anlagte paa
Sandkyster.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Uddybningsmaskine, Muddermaskine,
et Apparat, der benyttes til Udgravning under
Vand, og som bestaar af et Fartøj eller Skrog,
hvorpaa det fornødne Graveredskab og de
Maskiner, som bevæger dette, er anbragte.
Skroget har hyppigst Pram-, sjældnere
Skibsform og byggedes tidligere altid af Træ,
nu saa godt som udelukkende af Jern. Under
Arbejdet er Skroget i Reglen fortøjet ved
Trosser eller Kæder til 4 eller 6 paa passende
Maade udlagte Ankere, og flyttes under Arbejdets
Gang paa en af Graveredskabets Indretning
betinget Maade, enten til Siden eller fremad.
Undertiden sikres Fartøjets Stilling ikke ved
Fortøjninger, men ved at det støttes ved Hjælp af
3 eller 4 svære Pæle, som trykkes ned mod eller
ned i Havbunden. Skrogets Form og
Indretning maa i øvrigt afpasses efter Graveredskabet.
Graveredskabet kan efter
Beskaffenheden af den Grund, hvori der skal graves,
være indrettet paa forskellige Maader. Kun ved
ganske smaa U., som udelukkende skal arbejde
i løs Grund og paa ringe Vanddybde, bevæges
Graveredskabet ved Haandkraft; i alle andre
Tilfælde benyttes som Kraftkilde Damp eller, i
den senere Tid, Olie, sjældnere Elektricitet,
gennem en paa Fartøjet anbragt Maskine, som
samtidig benyttes til Manøvrering af U.’s
Fortøjninger. I ældre Tider benyttedes til at drive U.’s
Graveredskab baade Hestegange og Trædehjul,
men disse Driftsmidler er nu til Dags
fuldstændig forladte.
Det vil herefter indses, at det, der særlig
karakteriserer en U., er dens Graveredskab, og
det er ogsaa dettes særlige Konstruktion, som
giver U. deres specielle Navne —
Skemaskiner, Ekskavatorer,
Spandkædemaskiner, Paternostermaskiner,
Pumpemaskiner (Sandpumper), Bore-
og Mejselskibe. I det følgende skal gives
en kort Beskrivelse af hver af de her nævnte
forskellige Typer af U.
Skemaskiner. Graveredskabet er en paa
en lang Stage — Skaft — anbragt Ske eller
Spand, af Form som en oval Cylinder, hvis
Akse er vinkelret paa Skaftet, og som langs
sin øvre Kant er forsynet med et paanittet
Staalskær, medens Bunden er lukket ved en om
et Par Hængsler drejelig Klap, som kan aabnes
ved Træk i en Line eller Kæde. Skeen graver
ved, at den ved en om en Spiltromle ført Kæde
trækkes hen ad Havbunden samtidig med, at
den ved et i Skaftet udøvet Tryk presses ned
mod Bunden. Naar Skeen er fyldt, hejses
denne, medens Skaftet fastholdes ved sin øvre
 |
| Fig. 1. Uddybningsmaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
