Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udenretstilstaaelse - uden Retur - Udenrigsministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenretslige og udenretslige Tilstaaelser, idet de
sidste kun besad en ringere Beviskraft. Under den
frie Bevisbedømmelse har dette formelle
Kriterium ikke samme afgørende Betydning, og
Modsætningen mellem U. og andre Tilstaaelser er
saaledes ikke længere absolut. Dog vil en
Forskel altid fremkomme derved, at U. ikke udgør
nogen Proceserklæring og saaledes ikke
medfører den til saadanne Erklæringer knyttede
særlige Virkning. Jfr. i øvrigt Tilstaaelse.
K. Hch.
uden Retur. En Paategning paa Veksler af
samme Betydning som »uden Protest« (s. d.).
Ch. V. N.
Udenrigsministerium. Om Grænserne for
Kongens Myndighed i udenrigske Anliggender
henvises til Udenrigsstyre.
Forhandlinger med fremmede Gesandter og andre
diplomatiske Hverv blev i ældre Tid af Kongen ofte
overdraget Kansleren (Kongens Kansler), hvis
Stilling siden Valdemarerne blev meget
indflydelsesrig. Kansleren forestod Kancelliet, der
oprindelig var det eneste Regeringskontor. Under
Frederik I udskiltes af Kancelliet en særlig
Afdeling, det saakaldte tyske Kancelli, der ikke
blot havde Forvaltningen af Hertugdømmerne,
men som tillige overtog den diplomatiske
Korrespondance med det sydlige og vestlige Udland,
der førtes paa Tysk og Latin, hvorimod
Korrespondancen med Sverige og Rusland blev
under det danske Kancelli indtil Enevælden (se i
øvrigt Kancelli II og Kansler IV). I 16.
og 17. Aarhundrede blev det dansk-norsk-tyske
Monarkis Udenrigspolitik for en stor Del ledet
af de til Tyske Kancelli knyttede kgl. Raader
eller Hofraader, der ofte var Holstenere eller
Udlændinge, og af de holstenske Raader og i
Tiden nærmest før Enevælden fungerede den
fornemste af Rigsembedsmændene, Rigens
Hofmester, som en Slags Udenrigsminister. Efter
Enevældens Indførelse (1660) behandledes alle
udenrigske Sager i tyske Kancelli (Griffenfeld,
Bernstorff), indtil de ved Kabinetsordren 24.
Decbr 1770 af Struensee henlagdes under et nyt
»Departement for de udenlandske Affærer« (s.
d.), som i Modsætning til andre Grene af
Centralforvaltningen ikke forestodes af et
Kollegium, men af en enkelt Mand.
Fra 1830 til 1837 var Sager vedrørende
Konsulaterne i Afrika henlagt under den kgl.
afrikanske Konsulatsdirektion, medens de øvrige
Konsulats- og Handelssager allerede tidligere
hørte under Generaltoldkammer- og
Kommercekollegiet. Ved kgl. Resolution af 8. Aug. 1848 blev
det bestemt, at Departementet for de
udenlandske Affærer med Udenrigsministeren som Chef
skulde benævnes Udenrigsministeriet, som iflg.
Kundgørelse af 24. Novbr samme Aar omfatter
samtlige udenrigske Anliggender, derunder
ogsaa Konsulatssager og Handelens Forhold til
Udlandet. Den da ledige Direktørstilling blev
inddraget, og fra 1849 udsondredes et særligt
Departement for Handels- og Konsulatssager.
1856 deltes det øvrige Ministerium i to
Departementer, som 1862 atter forenedes i
»Departementet for udenlandske politiske Sager«, hvis
Chef (P. Vedel) 1864 blev Direktør for hele U.
Efter mindre indgribende Ændringer i 1866 og
1870 genindførtes ved Lov af 27. Maj 1908
Delingen i to Departementer, og Direktørstillingen
ophævedes, men indførtes atter ved Lov af 6.
Maj 1921, som betydeligt udvidede U., for at
sætte det i Stand til at løse de stærkt forøgede
Opgaver, der navnlig efter Verdenskrigen er
blevet stillet det. Ved Lov af 30. Juni 1927 blev
U., hvis samtlige Forretninger forestaas af
Direktøren, noget indskrænket og omorganiseret i
den økonomisk-politiske Afdeling, den
politisk-juridiske Afdeling, Pressebureauet,
Administrationskontoret og Arkivet. De to nævnte
Afdelinger svarer i det væsentlige til den i 1921
oprettede politisk-handelspolitiske Afdeling og
Rets-afdelingen; derimod er det i 1921 tilkomne
Oplysningsbureau (s. d.) med Erhvervsraadet
nedlagt og dets Forretninger henlagt under den
økonomisk-politiske Afdeling, ligesom
Folkeforbundskontoret er ophævet og Stillingen som
Raadgiver i Folkeret kun midlertidig bibeholdt.
Iflg. den dansk-islandske Forbundslov af 30.
Novbr 1918 varetages Islands
Udenrigsanliggender paa dettes Vegne af Danmark. I U.
ansættes der efter den islandske Regerings Ønske
og efter Samraad med denne en med islandske
Forhold kendt Kommitteret til Behandling af
islandske Sager.
Det svenske Udenrigsdepartement
gennemgik i 1919 en gennemgribende Omordning,
hvorved det organiseredes i den politiske og
handelspolitiske Afdeling, Retsafdelingen, den
personelle og administrative Afdeling, den specielle
Handelsafdeling og Arkivet, alt under Ledelse
af en Kabinetssekretær (Direktør).
Paa lignende Maade forestaas det finske
Udenrigsdepartement af en Kancellichef. — Jfr.
Udenrigstjeneste. (Litt.: Poul Johs.
Jørgensen, »Udsigt over den danske
Retshistorie« [1913]; Fontenay i »Nordisk
administrativt Tidsskrift« [1921], Side 21—32;
»Betænkning vedrørende Organisationen af
Udenrigsministeriet og Danmarks Repræsentation i
Udlandet« [1921]; de enkelte Landes
udenrigsministerielle Aarbøger [»Kalendere«]).
G. R.
Det norske U.,
Udenrigsdepartementet, oprettedes fra 15. Juni 1905, organiseredes
ved kgl. Resolution af 29. Apr. 1906 og
reorganiseredes i Medhold af kgl. Resolution af 1.
Septbr 1922. Ved kgl. Resolution af 4. Juli 1924
blev det i 1901 oprettede »Norges
Oplysningskontor for Næringsvejene« (s. d.) lagt ind
under U. som en integrerende Del af dette.
U. bestaar af den administrative og retlige
Afdeling, hvorunder sorterer
Administrationskontoret og Protokolkontoret samt Arve- og
Retskontoret, og den politisk-handelspolitiske
Afdeling, hvorunder sorterer Fælleskontoret, det
nordiske Kontor, det germansk-slaviske Kontor,
det angelsaksisk-østasiatiske Kontor, det
romanske Kontor, Pressekontoret og
Oplysningskontoret for Næringsvejene. U. er den
Statsmyndighed, der har Ansvaret for Varetagelsen af
Landets folkeretlige, diplomatiske, konsulære og
kommercielle Forbindelser og Samarbejde med
fremmede Stater og disses Undersaatter.
Under Foreningen med Sverige henhørte ogsaa de
norske Anliggender af denne Art under det
fælles svenske og norske »Utrikesdepartement«.
Wt. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
